Læs også:

Close
köfte street food katrine klinken

Street food derhjemme: Köfte med bulgursalat

Mad  | 

Vi elsker street food. Men hvorfor ikke også lave den derhjemme. Her får du opskriften på lækre köfte, der er tyriske krydrede lammefrikadeller, der kan steges eller grilles og en bulgursalat.

Katrine Klinken har udgivet en super lækker kogebog med opskrifter på mange af de street food-favoritter, som vi igen og igen køber, når vi er ude. Det er smage og ingredienser fra hele verden, som vi elsker. I bogen ‘Street Food derhjemme’ kan du så selv lave den indbydende retter. Ja, hvorfor egentlig ikke gøre det. Her får du opskriften fra bogen på tyrkiske köfte med bulgursalat.

köfte street food katrine klinken
Lav selv de tyrkiske köfte-deller …(Foto: Line Falck)

Retten er til 4 personer …

Det skal du bruge af ingredienser

Bulgursalat

6 dl vand + ½ tsk groft salt
4 dl bulgur (300 g)
2-3 tomater
½ agurk
½ bundt bredbladet persille
2-3 forårsløg
2 spsk olivenolie
saft af ½ citron
1 knsp cayennepeber
eller 1 tsk sambal oelek
½ tsk salt og friskkværnet
peber

Köfte

250 g hakket lammekød
250 g hakket oksekød
1 tsk salt
1 tsk stødt spidskommen
1 tsk sambal oelek eller anden chilisovs
1 æg
½ bundt bredbladet persille
4-5 frisk mynteblade
2 fed hvidløg
25 g pinjekerner
2-3 spsk olivenolie

Tilbehør

200 g græsk yoghurt 10 %
1 drys salt

Sådan laver du bulgursalat

Bring vand i kog i en gryde og tilsæt salt og bulgur.

Kog ved svag varme under låg i 15 minutter, eller til alt vandet er opsuget.

Kom den kogte bulgur i en stor skål. Stil den i køleskab.

Skyl agurk, tomater og persille i koldt vand. Lad det dryppe godt af.

Skær agurk og tomater i små tern på cirka ½ x ½.

Hak persillen.

Skær enderne af forårsløgene, vask dem og snit dem fint.

Bland kold kogt bulgur med grøntsagerne og persille.

Rør olivenolie og citronsaft sammen med cayennepeber eller sambal oelek, salt og peber. Bland det i salaten.

Sådan laver du köfter

Ælt kødet med krydderier og chilisovs. Slå et æg ud i skålen.

Skyl persille og mynte i koldt vand. Lad den dryppe godt af. Hak bladene og kom dem i farsen.

Pil hvidløgsfeddene og pres dem i farsen.

Ælt den sammen med pinjekernerne.

Form 12-15 aflange köfter (som pølser).

Varm olie i en dyb pande og steg köfterne på alle sider i cirka 15 minutter ved middelstærk varme. De kan også grilles på en varm grill.

Server köfter med bulgursalat og yoghurt smagt til med salt.

TIP:

Olien kan bruges flere gange. Lad den køle. Si olien eventuelt igennem et kaffefilter. Olien opbevares i køleskab.

Velbekomme …

Sådan ser bogen ud:

street food katrine klinken bog

 

Læs også:

Oplev Ungarns hovedstad Budapest

 

budapest, rejse, rejseguide, oplevelser, kultur, ferie

· Mere fra samme kategori ·