Læs også:

Close
skole elever abc (Foto: Unsplash)

NEWS: Sådan genåbner Danmark

Nyheder  | 

Sådan genåbner Danmark · Danskerne panter plastik fra saft og juice i stor stil · Coop bringer mad ud med el-biler · Ny rapport: Rockere og bander skaber stor utryghed · DTU indfører selvkørende busser for de studerende · Dagens billede: Et smukt natuglepar

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Sådan genåbner Danmark

Sent mandag aften blev partierne enige om en måde, og dermed datoer, for en yderligere genåbning af Danmark. Kun Nye Borgerlige forlod forhandlingerne. Efter at have forhandlet mandag siden klokken 12 middag blev partierne  enige om en langsigtet plan for en genåbning af Danmark. Det meddelte statsminister Mette Frederiksen (S) ved et pressemøde i Landstingssalen meget sent mandag aften.

Genåbningsplanen ser således ud – dato for dato:

Den 6. april

Aftalepartierne er enige om, at de liberale serviceerhverv kan genåbne den 6. april 2021.

Ud over den gældende åbning i grundskolen åbnes for, at 5.-8. klasse kan vende tilbage med 50 procent fysisk fremmøde. Det vil med andre ord sige hver anden uge.

Alle øvrige studerende på de videregående uddannelser kan vende tilbage med 20 procent fysisk fremmøde. Uddannelsesinstitutionerne forudsættes i den forbindelse særligt at prioritere de studerende på første år.

Når vaccinationen af de ældste og mest sårbare borgere, samt borgere over 50 år der ønsker det, er gennemført, er det udgangspunktet, at skoler og uddannelser kan genåbne fuldt ud.

Den 13. april

Partierne er enige om, at almindelig handel i indkøbscentre, stormagasiner, arkader med et areal på 15.000 kvadratmeter eller derunder kan genåbne den 13. april 2021. Dog er indkøbscentre, stormagasiner og arkader i kommuner med særlig høj incidenstal undtaget. Deres eventuelle genåbning vil blive vurderet af Epidemikommissionen.

Den 21. april

De store indkøbscentre og stormagasiner på over 15.000 kvadratmeter for almindelig handel åbnes. Desuden åbnes med coronapas udendørsservering på restauranter og cafeer, museer, kunsthaller samt biblioteker.

Uden coronapas åbnes for indendørs idræt i organiseret regi for børn og unge under 18 år.

Den 6. maj

Med coronapas åbnes for indendørsservering på restauranter og cafeer, konferencer, spillesteder, teatre, og biografer og lignende øvrige lokaler, hvor der udøves kulturaktiviteter. Desuden åbnes med coronapas for indendørsidræt for voksne over 18 år.

Den 21. maj

Sluttelig åbnes med coronapas de resterende idræts-, fritids- og foreningsaktiviteter, som ikke er åbnet i forrige faser. Desuden åbnes indendørsfaciliteter i forlystelsesparker, zoo, legelande, daghøjskoler og aftenskoler.

Generelt skal myndighederne ved lokale udbrud iværksætte tiltag og restriktioner, der både sikrer en øjeblikkelig håndtering af det konkrete udbrud, men samtidig også den nødvendige aktivitetsnedgang i det berørte område sådan, at smitten bringes under kontrol. Der kan også stadig komme nedlukninger og udskydelse i forhold til genåbningsplanen på både institutions-, lokalt-, kommune-, landsdels-, eller regionsniveau, skulle smittetal stige.

skole elever abc (Foto: Unsplash)
Endelig kan danskerne se frem til en genåbning af samfundet … (Foto: Unsplash)

Læs også: Den forsigtige genåbning

Danskerne panter plastik fra saft og juice i stor stil

Pantsystemet blev i 2019 udvidet til også at gælde juice-, saft-, smoothie- og most-produkter. Det har danskerne virkelig taget til sig. Og det er blandt andet takket være ingen mindre end Linse Kessler for.

Danskerne har helt tjek på, at der er kommet pant på juice og saft – og de husker at pante det, viser nye tal fra Dansk Retursystem, som i årsberetningen for 2020 for første gang kan løfte sløret for, hvordan det går med de nyeste medlemmer i pant-familien.

Og det går flyvende: Ved udgangen af 2020 var returprocenten på de saftige drikke helt oppe på 91 procent efter at være steget løbende i løbet af året. Det svarer til 57 millioner flasker – om året.

– Det overgår vores målsætning på 89 procent for juice- og saftkategorien – og vi syntes selv, det var et lige lovligt ambitiøst mål, da vi satte det, udtaler markedsdirektør Marlene Holmgaard Fris.

Til sammenligning er den gennemsnitlige returprocent for alle produkter i 2020 på 92 procent. Der er altså ikke langt igen, før returprocenten på juice- og saftflaskerne er lige så højt oppe som de gode gamle cola- og ølflasker, vi har været vant til pænt at pante, siden Ruder Konge var knægt.

Linse kickstartede danskernes nye, grønne vane: Plastik ER virkelig fantastisk. Og den flyvende start for juice-og saftflaskerne kan danskerne især takke Lenina ’Linse’ Coleman, mest kendt under sit tidligere navn Linse Kessler for.

For at gøre forbrugerne opmærksom på, at der er kommet pant på juice og saft, lancerede Dansk Retursystem nemlig kampagnen ‘Plastik er fantastisk’ i 2019 med Linse i hovedrollen. Og hendes budskab om at ’plastik er fantastisk’ gik så klart igennem, at hver dansker i sommeren 2019 oplevede kampagnen mindst seks gange. Den omfattende medieomtale og opbakningen fra Linse betød, at mange fik øjnene op for, hvor vigtigt pant er for miljøet, og hvordan ens egne handlinger har betydning– og at man ikke mindst skulle huske, at der var kommet pant på emballage fra saft og juice.

– Linse og Dansk Retursystem har mere til fælles end man skulle tro – blandt andet at vi går rigtig meget op i miljøet og gerne vil gøre en indsats for, at danskerne skal forstå, at det i den grad er det hele værd at gå ned med sine dåser og flasker. Også dem af plast! Og Linses indsats fik virkelig danskerne til at bide mærke i budskabet – hun har haft en stor betydning for at vi er lykkedes med dette, forklarer markedsdirektør Marlene Holmgaard Fris.

Fakta om pant på juice-, saft- og smoothieflasker

  • Pant på juice-, saft-, most- og smoothieflasker blev indført løbende mellem den 1. juli og 1. november 2019. Det var første gang i mere end ti år at pant-familien blev udvidet.
  • Returprocenten på disse kategorier er løbende steget, og var i december 2020 helt oppe på 91 procent. Det svarer til 57 millioner flasker!
  • Hver gang man genanvender en PET-flaske, sparer man 81 procent af CO2-udledningen i forhold til at producere en ny.
  • Den nye kategori adskiller sig pantmæssigt meget fra de produkter, der indtil nu har været med i pantsystemet. Fx friskpresset juice, der typisk drikkes og pantes kort tid efter, at det er købt, mens fx saft kan holde sig længe og ikke nødvendigvis pantes samme år, som det er købt. Det kommer i fremtiden til at påvirke den pantadfærd, vi kender, men meget tyder på, at jo mere danskerne har at pante, jo mere tilbøjelige er de også til at få det gjort.
  • Emballagetyperne fordeler sig også anderledes for de nye produktkategorier i forhold til de etablerede. De fleste produkter i kategorien kommer i emballager af plastik (PET), mens dobbelt så meget i juice- og saft-kategorien er i glas i forhold til de etablerede produkter. Næsten ingenting er i aluminiumsemballager.
pant retursystem
Danskerne er gode til at pante … (Foto: Dansk Retur System)

Læs også: Millioner af dåser og flasker forsvinder sporløst hvert år,  men nu er mysteriet løst

Coop bringer mad ud med el-biler

Med 23 el-biler leverer Coop nu dagligvarer mere klimavenligt direkte til døren i København og store dele af Sjælland.

Transportminister Benny Engelbrecht (S) besøgte for 10 dage siden Coops onlinevirksomhed Coop.dk MAD i Vallensbæk vest for København og kørte også selv den første tur i Coops nye eldrevne varevogn.

De første syv el-varebiler fra VW-importøren Semler begyndte den lørdag 13. marts at køre mad ud i København og på Sjælland. I løbet af april kommer de næste 16 el-varebiler på gaden. Det langsigtede mål er, at alle dagligvarer fra Coop.dk MAD bliver kørt ud med el-biler, fortæller koncerndirektør Jens Visholm.

– Coop har sat sig som mål at være den mest ambitiøse dagligvarevirksomhed med hensyn til klimaet. Vores mål er, at CO2 udledningen skal være reduceret med 75 procent i 2025 i forhold til 2018. I 2030 skal Coops drift være klimapositiv. Dette er et af mange midler til at nå disse mål, siger Jens Visholm.

I dag er der næsten 200 biler, der alle ugens syv dage leverer dagligvarer direkte til døren over hele Danmark, for Coop.dk MAD. Så de 23 biler er kun første trin på rejsen.

– Coop og Volkswagen sætter med dette samarbejde handling bag ordene. Coop viser, at grøn mobilitet kan lade sig gøre, og de hæver samtidigt barren for dansk erhvervsliv. Vi glæder os til samarbejdet og den fortsatte omstilling af den danske bilflåde til klimavenlige nul- og lavemissionsbiler, forklarer CEO hos Semler Mobility, Ulrik Drejsig.

Det er den største ordre på de eldrevne varebiler, som Semler hidtil har fået. Med de foreløbig 23 el-varebiler er Coop.dk MAD suverænt den førende inden for klimavenlig distribution af dagligvarer til forbrugerne.

– Vi er stolte af at være en del af Coop.dk MAD’s ambitiøse projekt og glæder os til at komme i gang. Vi er parate til at udvide ladeløsningen efterhånden som behovet ændrer sig, siger Produktchef E-mobilitet hos OK, Thor Folmann Krarup. Strømmen leveres af energiselskabet OK.

OK etablerer for Coop.dk MAD forskellige lademuligheder, der passer til både kort-og langtidsparkering. Også fra Dansk Elbils Alliance er der stor opbakning til tiltaget:

– Coop viser med denne satsning at det kan lade sig gøre at bringe dagligvare ud med elektriske varebiler. Der åbner sig således et helt nyt marked for elektrificering af transporten, og her går Coop forrest i en skala, som vi ikke har set før. Der er et kæmpe potentiale for grøn varedistribution med hele det danske online salg, som er i rivende udvikling. Vi har hidtil haft meget fokus på personbiler. Nu er tiden inde til, at vi også fokuserer på elektrificeringen af den tungere transport, udtaler Branchechef i Dansk Energi / Dansk Elbil Alliance Lærke Flader.

Coop.dk MAD har det seneste år fordoblet antal af kunder og omsætning. I de første to måneder af 2021 har salget været cirka 4 gange så stort som i de tilsvarende måneder sidste år.

coop elbiler
Coop bruger nu el-biler … (Foto: Coop)

Læs også: Coop bygger ny og bæredygtig bydel

Ny rapport: Rockere og bander skaber stor utryghed

Borgere, der oplever rocker- og bandekriminalitet i nærområdet, er særdeles utrygge. De frygter, at deres børn havner i bandernes kløer, og de undgår visse gader, stier og parker. Bande- og rockerproblemerne løses bedst med forebyggelse frem for straf, mener et flertal af danskerne. Det viser en ny undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.

Bandekriminalitet fylder meget i medierne og i dansk politik, hvor drab og skyderier i gaderne har ført til flere lovstramninger og bandepakker de seneste år. Imidlertid fylder bander og rockere ganske lidt for flertallet af borgere, men der hvor de huserer, skaber de stor utryghed – ikke mindst i de udsatte boligområder, viser en ny stor måling, hvor 10.000 danskere er blevet spurgt.

En ud af 10 borgere oplever, at der er rockere og bander i deres nærområde. I de udsatte boligområder er det dobbelt så mange. Og oplevelsen af rockere og bander sætter mærkbare spor. 42 procent af alle dem, som oplever rocker- og bandeaktivitet i deres nærområde, ændrer adfærd, viser en undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd.

– Der er heldigvis få, der har rockere og bander i deres nærområde. Men dem, der har, bliver meget påvirket af det. De er markant mere utrygge, og de undgår visse gader, stier og parker. Samtidig frygter de, at deres børn udsættes for rocker – og bandekriminalitet, og flere beder deres børn undgå at færdes bestemte steder eller være sammen med bestemte unge, siger analytiker i Det Kriminalpræventive Råd Ingrid Soldal Eriksen

Det er dog få, af dem, der har oplevet rocker -og bandekriminalitet i deres nærområde, som personligt har været udsat for noget.

– Få har selv set, hørt eller oplevet kriminaliteten. Utrygheden er baseret på generelle forestillinger om nabolaget. Men vi kan se, at det alligevel påvirker folks utryghed markant, siger Ingrid Soldal Eriksen.

Det Kriminalpræventive Råds formand Erik Christensen kalder undersøgelsens resultater tankevækkende.

– Når man følger den offentlige debat, kan man tro, at der står rockere og bander på hvert gadehjørne. Det er ikke tilfældet. Men når de huserer i et område, skaber det utryghed og påvirker overraskende meget. Problemerne kræver ikke alene en politiindsats, men også forebyggelse, så rocker- og bandemedlemmer ledes til en anden livsbane og i exitprogrammer, siger Erik Christensen.

Derfor glæder det ham også, at undersøgelsen viser, at selvom borgerne går ind for højere straffe, mener de, at forebyggelse er bedre end straf. Flere end seks ud af 10 mener, at præventive indsatser virker bedre end hårdere straf, når man vil mindske rocker- og bandekriminalitet.

– Kriminalitet skal straffes, men for at standse fødekæden til miljøet er det vigtigt at sætte fokus på forebyggelse. Vi ved, at bande-og rockermedlemmer har haft en dårlig skolegang. Vi er nødt til at sikre, at færre bliver tabt på gulvet, og skolen kan både sikre en god uddannelse og et godt fællesskab, så man ikke har brug for at søge alternative, kriminelle fællesskaber. Flere bør få en mentor, da det har vist rigtig gode resultater. Unge på kanten af samfundet har brug for stabile relationer til pålidelige voksne – det er et effektivt bolværk mod banderne, slutter Erik Christensen.

Resultater fra undersøgelsen:

  • En ud af fem borgere i udsatte boligområder oplever rockere og bander i deres nærområde. Kun en ud af ti borgere udenfor de udsatte boligområder oplever rockere og bander i deres nærområde. For de fleste fylder de dog ikke i gadebilledet, og størstedelen (6 ud af 10) baserer deres oplevelse på deres generelle viden om området.
  • De borgere, der oplever rockere og bander i deres nærområde, ændrer adfærd og er markant mere utrygge.
  • 42 procent af alle dem, som oplever rocker- og bandeaktivitet i deres nærområde, har ændret adfærd.
  • Der er generelt et højt niveau af tryghed både i og uden for udsatte boligområder. Andelen af utrygge stiger dog markant i aftentimerne i de udsatte boligområder og særligt i områder, hvor borgere oplever rocker- og bandekriminalitet.

Fakta om undersøgelsen:

Undersøgelsen fra Det Kriminalpræventive Råd er foretaget af Epinion, som i efteråret 2020 har indsamlet over 10.000 besvarelser fra borgere i Danmark. Heraf er cirka 3.300 indsamlet blandt borgere i udsatte boligområder. 

mand rocker hænder
Danskerne føler sig utrygge grundet rockere og bander … (Foto: Unsplash)

Læs også: To døde i Kalundborg

DTU indfører selvkørende busser for de studerende

Er du studerende på DTU, kan du fra april køre i bus helt uden chauffør, for det tekniske universitet i Lyngby har nemlig fået lov til at indsætte tre selvkørende busser. Disse skal hjælpe de studerende og ansatte med at komme rundt mellem afdelingerne på det store campusområde.

Nedlukningen af Danmark har for dette projekt faktisk været en lille fordel, idet det har givet mulighed for at teste busserne og ruterne, mens universitetsområdet har været næsten tomt for mennesker.

Læs også: Corona gør ondt på nye studerende

Dagens billede: Et smukt natuglepar

· Mere fra samme kategori ·