Læs også:

Close
(Foto: PR)

NEWS: Tillykke med VM-guldet og tak for oplevelserne i en svær tid

Nyheder  | 

Tillykke med VM-guldet og tak for oplevelserne i en svær tid · Ny global undersøgelse: Hvor mange kender nogen, der er døde af COVID-19? · Store danske energiselskaber blev ramt af hackerangreb · Helt nødvendige lån til virksomheder · Ældre og sårbare bør få de mest effektive vacciner, mener eksperter · Trumps forsvarsadvokater trækker sig før rigsretssag · Dagens billede: Øresundsbroen lyser op i Danmarks og Sveriges farver

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Tillykke med VM-guldet og tak for oplevelserne i en svær tid

Danmarks Idrætsforbund (DIF) hylder håndboldherrerne for VM-guldet, som mere end nogensinde har samlet danskerne og givet os noget at begejstres over i en svær corona-tid.

– Kæmpe tillykke til håndboldherrerne og Dansk Håndbold Forbund med verdensmesterskabet. Det er en imponerende bedrift. Og midt i en svær tid har det været ekstra bevægende og opmuntrende at følge håndboldherrernes vej til guldet, udtaler Niels Nygaard.

– Vi er mange, der savner noget at begejstres over midt i pandemien og den delvise nedlukning af samfundet. Håndboldherrerne har skabt spænding og glæde for flere millioner danskere hjemme foran tv-skærmene. Og de har i den grad vist, hvordan eliteidræt kan bevæge og samle danskerne, konstaterer DIF-formanden.

Håndboldherrernes VM-guld trækker stærke tråde ud til foreningsidrætten, som lige nu lider under corona-nedlukningen. Det oplyser Danmarks Idrætsforbund i en pressemeddelelse.

– Alle landsholdsspillerne er opvokset i den danske foreningsmodel, hvor frivillige idrætsledere har budt dem velkommen i håndboldklubben, har introduceret dem for leg og læring og har udviklet deres evner og glæde ved spillet lige fra de var små drenge. Derfor er VM-guldet også et skulderklap til vores mange håndboldklubber og en cadeau til elite- og talentarbejdet i Dansk Håndbold Forbund, udtaler Niels Nygaard og fortsætter:

– Jeg håber, at VM-guldet og de mange stjernestunder foran tv-skærmen kan være med til at give et pust til at klare den næste tid, indtil det lykkes at få åbnet foreningsidrætten igen. Dét er ikke kun vigtigt af hensyn til udviklingen af vores kommende eliteatleter, men så sandelig også fordi motionen og foreningsfællesskaberne er ekstremt vigtig for både vores fysiske og mentale sundhed.

(Foto: PR)
Imponerende, bevægende og opmuntrende. Det er tre af de ord, som DIF’s formand Niels Nygaard sætter på håndboldherrernes VM-guld. (Foto: PR)

Læs også: Fem håndboldherrer, vi følger på Instagram

Ny global undersøgelse: Hvor mange kender nogen, der er døde af COVID-19?

YouGov har lavet en ny international undersøgelse, der viser, hvor mange mennesker der direkte har haft corona tæt på livet. Undersøgelsen, der blev udført i 16 lande og regioner, adspurgte folk om de selv, nogen fra deres familie eller venner var blevet syge af eller døde af COVID-19.

Undersøgelsen viser, at 21% af amerikanerne og italienerne sandsynligvis har mistet en ven eller et familiemedlem til corona. Det er dog værd at bemærke, at en separat YouGov-undersøgelse, der blev foretaget for nylig i USA alene, har vist, at tallet er langt større for USA på hele 29%.

En ud af fem fra Spanien og Polen, svarende til 19%, har oplevet, at en nær person er død af virussen. Ydermere har en ud af otte briter, svarende til 13%, oplevet, at en ven eller et familiemedlem er død på grund af corona.

Undersøgelsen viser også, at Kina og Singapore er de to lande, der på nuværende tidspunkt mindst oplever at have mistet en nær person til virussen. Dermed har kun 2% i begge lande erfaret det. Det oplyser YouGov i en pressemeddelelse.

læge syg hospital kræft (Foto: Unsplash)
YouGov har lavet en ny international undersøgelse, der viser, hvor mange mennesker der direkte har haft corona tæt på livet. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Danmark er det EU-land med flest kompensationspakker

Store danske energiselskaber blev ramt af hackerangreb

Det store hackerangreb, der begyndte i marts og blandt andet ramte flere amerikanske ministerier, har også ramt to danske energiselskaber. Det oplyser brancheorganisationen Dansk Energi.

– Det er lykkedes for hackerne at installere såkaldte bagdøre i de to store energiselskabers it-systemer, men foreløbig er der ikke noget, der tyder på, at hackerne har udnyttet disse bagdøre, udtaler Jørgen S. Christensen, forsknings- og teknologidirektør i Dansk Energi, til Jyllands-Posten.

Bagdøre kan eksempelvis bruges til at fjernstyre udstyr eller installere ondsindet software. Det fremgår dog ikke, hvilke to selskaber der er tale om.

cybersikkerhed, internettet, internet, online, nettet, net, computer, security, hacker, hacking
To danske energiselskaber er ramt af hackerangreb. (Foto: Pexels)

Læs også: Dækker du kameraet på din computer til? Det bør du gøre

Helt nødvendige lån til virksomheder

Det er helt nødvendigt, at danske virksomheder får hjælp til at klare de kommende betalinger af a-skat og moms, som ellers truer mange virksomheders eksistens. Niklas Praefke, cheføkonom hos Ledernes Hovedorganisation, peger dog på, at der mangler et helt centralt punkt i regeringens forslag.

– Mange selvstændige er tvunget til at lukke deres virksomhed. De må tage til takke med en støtte, som er langt lavere end støtten til almindelige lønmodtagere. Det er på ingen måde rimeligt. Derfor håber vi, at Folketingets øvrige partier vil presse på for at sidestille kompensationen til selvstændige og lønmodtagere, siger Niklas Praefke.

Generelt appellerer Ledernes Hovedorganisation kraftigt til, at lønkompensationsordningen forbedres, så det bliver muligt at få en højere kompensation. Det skriver Ledernes Hovedorganisation i en pressemeddelelse.

– Det er meget, meget dyrt at betale løn til de ansatte, når virksomheden er lukket, og omsætningen er forsvundet. For at forhindre en ny bølge af fyringer er det nødvendigt med et endnu mere finmasket sikkerhedsnet under de kriseramte virksomheder. Derfor bør lønkompensationsordningen forbedres ved at hæve loftet for den maksimale kompensation fra de nuværende 30.000 kr. til mindst 40.000 kr., udtaler Niklas Praefke.

Arbejde, arbejdsløs, aftale, folketinget, møde, job, jobsøgende, kontanthjælp, dagpenge
Ledernes Hovedorganisation mener, at lønkompensationsordningen skal forbedres. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Coronaledighed rammer de lavestlønnede hårdest

Ældre og sårbare bør få de mest effektive vacciner, mener eksperter

I det lange løb skal alle danskere have de bedste vacciner, men som en start bør Danmark beskytte de svageste, mener eksperterne. Dermed bør Sundhedsstyrelsen prioritere de mest effektive coronavacciner til de ældre og mest udsatte. Det vurderer flere danske eksperter over for TV 2, efter vaccinen fra AstraZeneca er blevet godkendt til brug i EU fredag.

En af dem er Ole Frilev Olesen, professor i molekylærbiologi og direktør i European Vaccine Initiative.

– Sundhedsstyrelsen bør i hvert fald tænke sig godt og grundigt om, siger Olesen.

Årsagen er, at AstraZeneca-vaccinen ser ud til at være mindre effektiv end de to andre godkendte vacciner på markedet. Det oplyser TV2.

vaccine vaccination corona kræft cancer (Foto: Pexels)
Ældre og sårbare bør få de bedste vacciner, mener eksperter. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Under halvdelen af danskerne har installeret Smittestop-appen

Trumps forsvarsadvokater trækker sig før rigsretssag

Der er tilsyneladende store uenigheder om forsvarsstrategien for Donald Trump. Uenighederne fremgår, da det hold af advokater, der skulle forsvare Donald Trump i den anden rigsretssag mod den tidligere amerikanske præsident, er faldet fra hinanden få dage før den første høring i sagen.

Det skriver flere amerikanske medier – blandt andre CNN, ABC og CBS.

Sydstatsadvokaten Butch Bowers stod i spidsen for holdet, men Trumps talsmand bekræfter, at Bowers og kollegaen Deborah Barbier har trukket sig.

– Vi har gjort en masse arbejde, men ikke taget en endelig beslutning om vores juridiske hold, men den vil blive taget snarest, udtaler talsmand Jason Miller til CBS.

donald trump, usa Foto: Unsplash)
Butch Bowers og Deborah Barbier har trukket sig kort før rigsretssag. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Trump vs medier: Flere års presseangreb har skabt mistillid til medierne

Dagens billede: Øresundsbroen lyser op i Danmarks og Sveriges farver

 

Læs også: NEWS: Lee og H&M samarbejder om denimkollektion

hm (Foto HM)

· Mere fra samme kategori ·