Læs også:

Close
film against the ice netflix nikolaj coster-waldau

NEWS: Nikolaj Coster-Waldau har hovedrollen i kommende Netflixfilm

Nyheder  | 

Nikolaj Coster-Waldau har hovedrollen i kommende Netflixfilm · Stigende corona-smitte blandt udsatte i København · Lærerne er klar til at fortsætte fjernundervisningen · Gladsaxe indsamler og genanvender udtjente iPads · Dagens video: I dag indsættes Joe Biden som præsident

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nikolaj Coster-Waldau har hovedrollen i kommende Netflixfilm

Optagelserne til Netflixfilmen ‘Against the Ice’ er netop afsluttet. Her spiller Nikolaj Coster-Waldau hovedrollen. Filmen er instrueret af danske Peter Flinth. Det offentliggjorde Netflix i går.

‘Against the Ice’ er en spillefilm instrueret af den danske, prisvindende instruktør Peter Flinth med Emmy-nominerede Nikolaj Coster-Waldau (Game of Thrones) og BAFTA-nominerede Joe Cole (Skins, Peaky Blinders) i hovedrollerne. Nikolaj Coster-Waldau adapterede den originale danske roman Farlig tomandsfærd af Ejnar Mikkelsen til et manuskript i samarbejde med Joe Derrick. Den engelsksprogede film er produceret af den anerkendte filmskaber Baltasar Kormákur og RVK Studios – det islandske produktionsselskab bag Netflix Original-serien Katla og den for nyligt offentliggjorte Entrapped.

I 1909 forsøgte den danske Alabama-ekspedition, ledet af kaptajn Ejnar Mikkelsen (Nikolaj Coster-Waldau), at modbevise USA’s krav på det nordøstlige Grønland – et krav dybt forankret i tanken om, at Grønland var opdelt i to forskellige stykker land. Med sin besætning efterladt ved skibet glider Mikkelsen tværs over isen med sit uerfarne besætningsmedlem Iver Iversen (Joe Cole).

Det lykkes de to mænd at finde bevis for, at Grønland er én ø, men at finde tilbage til skibet er langt hårdere og tager meget længere tid end forventet. Efter at have kæmpet mod ekstrem sult, træthed og isbjørneangreb finder de endelig tilbage – men kun for at finde deres skib fuldstændig knust i isen og deres lejr efterladt. Nu må de kæmpe for at overleve i håbet om at blive reddet. Against the Ice er en sand fortælling om venskab, kærlighed og den imponerende kraft, der ligger i kammeratskabet.

Nikolaj Coster-Waldau fortæller:

Against the Ice har fra starten været et sandt passionsprojekt for mig. Den kombinerer en masse temaer, jeg er meget begejstret for: Eventyr, Grønland, kammeratskab, loyalitet og kærlighed. Det er en intens udforskning af to mænd, to modsætninger, der er fanget i episke, farlige omgivelser. Samtidig er det en historie om at om leve under ekstremt pres og ekstreme omstændigheder – om en konstant kamp for overlevelse, at bekæmpe truslen i ekstrem kulde, mangel på mad, sultne isbjørne og ikke mindst den menneskelige hjernes skrøbelighed. Peter Flinth sendte mig bogen ‘Farlig tomandsfærd’ af Ejnar Mikkelsen. Jeg læste den, forelskede mig i den og begyndte at adaptere den sammen med Joe Derrick. Jeg kan slet ikke vente med at dele Against the Ice med publikummer overalt.

Against the Ice får premiere globalt på Netflix i 2021. Premieredatoen er endnu ikke offentliggjort.

film against the ice netflix nikolaj coster-waldau
Optagelserne til ‘Againt the Ice’ er netop afsluttet. (Foto: Lilja Jonsdottir/Netflix)

Læs også: Netflix’ dokumentar ‘Don’t fuck with cats’ bryder internettets normer

Stigende corona-smitte blandt udsatte i København

Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (RV) er bekymret for stigende smittetal blandt udsatte københavnere og opfordrer socialministeren til at handle på udviklingen.

Den seneste uges corona-smitte i Københavns udsatte-miljø er nu så massivt, at det kalder på handling fra social- og indenrigsministeren, mener Københavns socialborgmester Mia Nyegaard (RV).

Situationen er alvorlig. Lige nu er der ved at ske det, vi lykkeligvis var forskånet for i foråret. Nemlig en smittespredning blandt de mest udsatte i København. Det er misbrugere, det er borgere, som sover på byens herberg og gadesovere, fortæller Mia Nyegaard.

Alene på ét enkelt opholdssted blev 26 personer testet positive for corona i løbet af weekenden. Derfor har vi socialforvaltningen i Københavns Kommune ageret akut og fordoblet antallet af karantæne- og omsorgspladser til udsatte fra 20 til 40, oplyser socialborgmesteren.

Hun efterlyser hjælp fra social- og indenrigsministeren og sundhedsmyndighederne til at finde løsninger på smitte og risiko for de mest udsatte.

Lige nu er der mange grupper i samfundet, som mener, at de skal først eller bare frem i vaccinekøen. Men jeg vil appellere kraftigt til socialminister Astrid Krag om, at hun tager smittesituationen i udsatte-miljøet i København, som bl.a. tæller 1.500 hjemløse, meget alvorligt, og gør sin indflydelse gældende overfor sundhedsmyndighederne. Får smitten fat på gaden, kan den sprede sig med lynets hast og videre ud i hele samfundet, udtaler Mia Nyegaard og fortsætter:

Det ér en svær opgave at prioritere den knappe vaccine-mængde. Det har jeg fuld forståelse for. Men her har vi altså at gøre med meget sårbare borgere, som har skrantende helbred. Selv om de måske kun er 40 år, er deres helbred som en 65-årigs. Vi skal være et samfund, der tager hånd om vores mest udsatte borgere.

coronatest covid-19 storkespringvandet testcenter (Foto: MY DAILY SPACE)
I går blev et mobilt testcenter også sat op ved Storkespringvandet. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Der er gratis medicin til de hjemløse

Lærerne er klar til at fortsætte fjernundervisningen

Lærerne er klar til at fortsætte fjernundervisningen – med kortere dage og færre fag. Det er dog afgørende at frigøre ressourcer i folkeskolen for at tage vare på de elever, der har behov for fysisk undervisning.

Restriktionerne er endnu engang forlænget – denne gang i tre uger, og det betyder fortsat hjemmeundervisning af langt de fleste elever fra alle klassetrin. Danmarks Lærerforening bakker op om regeringens fortsatte nedlukning. Men foreningen understreger, at der skal frigøres ressourcer til at sikre ordentlige forhold for de lærere og elever, der fortsat møder op i skolen hver dag.

For de hjemsendte elever er der tale om nødundervisning. Det skal resultere i kortere skoledage og færre fag, så vi også kan tage os af elever, der møder på skolen til nødpasning. Det bliver en lang vinter, hvor lærerne skal kunne holde til det bliver forår, og vaccinen slår igennem. Alle er ved at være slidte, så nu er det ekstra vigtigt, at vi passer på hinanden, udtaler formand i Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen.

De lærere, der fortsat møder fysisk på arbejde, underviser elever, der har behov for den tætte kontakt til læreren. Derudover arbejder mange af Danmarks Lærerforenings medlemmer på specialområdet, i specialklasser og andre specialtilbud, der indtil videre ikke er omfattet af bekendtgørelsen om nødundervisning og derfor kræver fysisk tilstedeværelse.

På specialundervisningen er der nye retningslinjer med øget adgang til nødundervisning. Det skal bruges, så vi kan klare opgaven de kommende måneder, siger Gordon Ørskov Madsen.

Tidligere på dagen har undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil slået fast, at sommerens eksaminer og prøver – hvis de gennemføres – vil afspejle det meget anderledes år, der har præget folkeskolen.

Vi kan ikke have de samme forventninger til elevernes udbytte af undervisningen. Vi kan ikke levere det samme, som vi normalt kan. Derfor må vi tilpasse kravene til eleverne – både i eksaminer, men også i de krav vi stiller for at komme videre på en ungdomsuddannelse. Og så skal vi være opmærksomme på, at rigtig mange børn og unge mest af alt har et socialt efterslæb, som vi i fællesskab skal være opmærksomme på, når vi kan åbne samfundet og skolerne igen, fortsætter Gordon Ørskov Madsen.

Danmarks Lærerforening er i tæt kontakt med undervisningsministeriet og de øvrige parter på skoleområdet.

Vi er på vej med input til ministeren til, hvordan vi skal afslutte skoleforløbet for afgangseleverne, så vi både tager hensyn til elevernes behov for at markere en afslutning for fagene, og samtidig det faktum at der ikke har været den samme undervisning som vanligt, slutter Gordon Ørskov Madsen, formand i Danmarks Lærerforening.

blyant kladdebog skole undervisning skrive (Foto: Unsplash)
Fjernundervisning fortsætter i tre uger … (Foto: Unsplash)

Læs også: Danmarks Lærerforening: Vi er klar til nødundervisning

Gladsaxe indsamler og genanvender udtjente iPads

Gladsaxe gør en målrettet indsats for, at udtjent og ødelagt it-udstyr fra kommunens daginstitutioner bliver en del af et bæredygtigt kredsløb.

Gladsaxe Pædagogiske Videncenter (GPV) har netop indsamlet omkring 300 udtjente og ødelagte iPads fra daginstitutioner rundt om i Gladsaxe Kommune. Formålet med indsamlingen er at give kasseret it-udstyr en økonomisk, bæredygtig og sikker livscyklus.

Med den nye bæredygtige metode genanvender Gladsaxe Kommune 99,7 procent af sit udtjente udstyr, mens kun 0,3 procent bortskaffes.

Det har tidligere været en udfordring at holde styr på gammelt og uudnyttet it-udstyr fra daginstitutioner og skoler. Kasseret udstyr blev ofte gemt væk, fordi institutionerne for eksempel ikke vidste, hvor de skulle gøre af det.

Vi var nødt til at finde en løsning på, hvad vi skulle gøre med det udtjente it-udstyr fra daginstitutioner. Meget af det var gemt væk i depoter og pulterkamre, fordi det ikke længere kunne bruges. Derfor gik vi simpelthen i gang med at indsamle alle ubrugelige iPads og finde en måde, hvor de kunne blive en del af et bæredygtigt kredsløb og udnytte deres værdi så længe som muligt, fortæller Kristina Velser, som er leder af GPV.

Gladsaxe har startet et samarbejde med it-virksomheden ATEA om afhentning af kommunens gamle elektronik. Herefter bliver udstyret registreret, dataslettet, vurderet og finpudset med henblik på at genbruge de forskellige dele, så resterende materialer og mineraler genanvendes.

Samarbejdet betyder, at vores udtjente it-udstyr bliver skilt ad og enten brugt som reservedele eller genanvendt på anden vis. Samtidig kan vi medvirke til, at it-udstyr ikke bare er noget, som ligger hen i det uvisse eller smides ud på en forkert måde – men i stedet bliver indsamlet, håndteret korrekt og genanvendt, slutter Kristina Velser.

Gladsaxe var den første kommune i Norden, som indarbejdede FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling i hele sin måde at arbejde på. Indsamlingen og genanvendelsen af udtjent it-udstyr understøtter cirkulær økonomi, hvor produkter og materialer skal genanvendes i videst muligt omfang frem for at ende som affald.

ipad gladsaxe genbrug
De ca. 300 udtjente og ødelagte iPads fra Gladsaxes daginstitutioner bliver en del af et bæredygtigt kredsløb. (Foto: Gladsaxe Kommune)

Læs også: Gode råd til et bæredygtigt køkken

Dagens video: I dag indsættes Joe Biden som præsident

· Mere fra samme kategori ·