Læs også:

Close
computer skole pige hænder (Foto: Unsplash)

NEWS: Lægens ord på Niels Brock. Online mental lægetjeneste til alle landets unge

Nyheder  | 

Lægens ord på Niels Brock. Online mental lægetjeneste til alle landets unge · Regeringen har lukket for flyrejser fra Dubai · 90 danske atleter skal til OL · Kommentar til ledighedstallet for november 2020 · Dagens billede: Så skal der knokles

Vi har udvalgt dagens væsentligste, informerende samt bedste nyheder til dig, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Lægens ord på Niels Brock. Online mental lægetjeneste til alle landets unge

De kommende otte onsdage sætter Niels Brock ekstra ind på at hjælpe vores elever gennem tiden med nedlukning, online undervisning, som for mange kan betyde isolation og mental mistrivsel.

Sammen med speciallæge, forfatter og foredragsholder Imran Rashid starter Niels Brock en ’inhouse lægebrevkasse’ for deres elever – i form af en ugentlig podcast ‘Lægens ord – på Niels Brock’. Imran Rashid vil ud fra elevernes input skabe et tilgængeligt rum, hvor der bliver talt om alle de ting, der er svære for unge lige nu. Målet er dels at skabe et fællesskab om det, der kan være svært og håb om at tingene bliver bedre.

Nationale undersøgelser viser, at mange unge mistrives som følge af nedlukningen af Danmark, der blandt andet indebærer onlineundervisning og forsamlingsforbud. Mange kæmper med angst, ensomhed og søvnbesvær. De fleste har oplevet en gymnasietid, der har været hver for sig, dvs. uden det sociale fællesskab, som jo er en central del af et ungdomsliv i trivsel.

– Vi starter denne programserie for at sætte fokus på, hvad der er vigtigt hos unge mennesker. De får lov at byde ind med både emner og kommentarer, og de vil forhåbentlig blive inspireret med konkrete råd og redskaber til at komme igennem den kommende tid mentalt – indtil vi begynder at kunne se et lys for enden af tunnelen, fortæller Imran Rashid, der har gjort de kommende otte afsnit af sin podcast Lægens ord til en særudgave, der har fokus på Niels Brocks godt 6.000 elever fordelt på fem gymnasier.

Rasmus Lauridsen, der går i 3. g på Niels Brock og er formand for et samlet elevråd på alle fem gymnasier, hilser podcast-serien velkommen:

– Vi vil alle gerne tilbage i skole nu. Vi lever i en boble af uvidenhed i forhold til fremtiden. Kan vi gå til eksaminer til sommer? Når vi overhovedet at komme tilbage inden sommer? Hvordan påvirker det vores karakterer? Jeg håber, at Lægens ord kan give os alle et bedre indblik i, hvilke muligheder der er for at få vores hverdag til at fungere i vores hjemmestudiemiljø.

– Vi har haft mange tiltag siden marts 2020 for at hjælpe vores unge mennesker igennem en tid med nedlukning og onlineundervisning. Og vi synes, de har klaret det fantastisk – vi er pavestolte af dem. Men det ændrer desværre ikke på, at de nu igen sidder hver for sig uden nogen form for socialt og fysisk samvær. Ingen fredagscafeer, ingen fester, ingen aftaler efter skole. Vi håber, vi kan give dem et mentalt rygstød, så de formår at holde skruen i vandet indtil vi – forhåbentligt – kan gå ind i foråret sammen på vores skoler, slutter administrerende direktør på Niels Brock Anya Eskildsen og tilføjer, at selv om ‘Lægens ord’ de kommende otte onsdage tager udgangspunkt i Niels Brocks elever, så håber hun, at alle landets unge kan få glæde af podcastserien, der bliver gjort tilgængelig for alle unge, der hvor de normalt lytter til podcasts.

Første afsnit af podcast-serien udsendes i morgen ondag den 27. januar klokken 15.00.

unge niels brock studerende (Foto: Niels Brock)
Lægens ord kommer til Niels Brock otte onsdage i træk. (Foto: Niels Brock)

Regeringen har lukket for flyrejser fra Dubai

Ifølge direktør i Udenrigsministeriet Erik Brøgger Rasmussen er en del danskere, der er rejst til Danmark fra Dubai i januar, blevet konstateret smittet med coronavirus, hvilket er bekymrende. Det at coronasmittede danskere øjensynligt har kunnet rejse ind i Danmark fra Dubai, selvom der er krav om, at man skal fremvise en negativ test ved indrejse, vækker bekymring. Sådan lyder det fra Erik Brøgger Rasmussen, efter at det torsdag aften blev meldt ud, at der fra midnat natten til fredag og fem dage frem er helt lukket for flyrejser fra Dubai (til og med tirsdag).

Mette Frederiksen har også været ude sidste uge og kritisere Dubai-rejser og brugte blandt andet vendingen “der lystigt rejser til Dubai”. Og hun udtalte også, at Regeringen nu ved, at der er danskere, der har været i Dubai, der har bragt den nye mutation til Danmark.

Flyveforbuddet skyldes, at der er mistanke om, at testene, som man kan få inden udrejse af Dubai, ikke er pålidelige nok, og der har været konstateret sjusk med tests flere gange. Om forbud forlænges vides ikke. Strandede danskere har siden fredag selv måtte finde anden måde at komme hjem på eller være blevet i Dubai.

dubai (Foto: MY DAILY SPACE)
Man kan nu ikke flyve fra Dubai til Danmark. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Restauranter med udsigt i Dubai

90 danske atleter skal til OL

Med et halvt år til OL, er Danmark sikker på minimum 56 OL-atleter i Tokyo. Forventningen er, at det danske OL-hold ender med cirka 90 atleter i 16-20 idrætsgrene.

Når ilden tændes på det olympiske stadion i Tokyo om præcis et halvt år – den 23. juli 2021 – så bliver det med omkring 90 danske atleter i truppen, hvis man spørger Søren Simonsen, der er DIF’s chef de mission for det danske OL-hold:

– Det er naturligvis svært at sige præcist, hvor mange danske atleter der ender med at skulle til OL i Tokyo til sommer, når flere kvalifikationskonkurrencer udskydes for tiden. Men går det som forventet, og som vores analyser viser, så kommer det danske OL-hold til at bestå af cirka 90 atleter i 16-20 sportsgrene.

Hvis man sammenligner det forventede antal danske OL-atleter i Tokyo med de tre seneste lege i Beijing i 2008, London i 2012 og i Rio de Janeiro i 2016, så ligger den forventede antal atleter i Tokyo i den lave ende. I 2008 deltog 84 danske atleter, i London var der 112 og i Rio var antallet 120 danske OL-atleter. Den væsentligste forklaring på forskellene er, at der i Beijing deltog et enkelt dansk håndboldhold, i London var der to danske håndboldhold, mens der både var kvalificeret et dansk håndbold- og fodboldhold i Rio.

I Tokyo får vi kun et enkelt hold med i form af herreholdet i håndbold, som består af 14 spillere. Holdkvalifikationer ændrer altid stort på den danske holdstørrelse, men egentlig går jeg ikke så meget op i antallet af atleter. Jeg fokuserer mere på kvaliteten af de atleter, vi sender til OL, og umiddelbart ser det ud til at Danmark kommer til at stille med et stærkt hold. Jeg har jeg en rigtig god mavefornemmelse, slutter den danske OL-chef.

Der er er på nuværende tidspunkt udtaget 17 danske OL-atleter i syv sportsgrene, mens Danmark har tilkæmpet sig deltagelse i yderligere fire idrætsgrene med 49 nationspladser – altså pladser der fortsat mangler at blive sat konkrete navne på (Danmark har fx kvalificeret et hold i herrernes håndboldturnering, men de 14 spillere på holdet er endnu ikke udtaget).

De resterende kvalifikationer kommer til at ske på forskellige måder. For badmintonspillernes vedkommende sker det på baggrund den verdensrangliste, som opgøres den 4. maj, mens det i løb og svømning handler om at komme under særlige kravtider ved udvalgte stævner.

Om alle kvalifikationsstævner bliver afholdt som planlagt, er dog meget usikkert på grund af den øjeblikkelige coronasituation. Alligevel er Team Danmarks adm. direktør, Lone Hansen, fortrøstningsfuld, når hun kigger på atleternes evne til at kæmpe for Danmark trods pandemiens udfordringer.

– Det er imponerende at se, hvordan atleterne sammen med deres trænere og Team Danmarks eksperter har tacklet nye udfordringer det seneste års tid. Vi har sammen med forbundene flere gange haft både en plan A, B og C på bordet, men to dage efter har alt set anderledes ud. Atleterne er vanvittig dygtige til at holde fokus på det, de kan gøre noget ved, og det er deres træning og forberedelser til konkurrencer. Heldigvis fik vi hurtigt økonomisk hjælp af Salling Fondene, KIRKBI og regeringen, da OL blev udskudt sidste år, så vi har gode muligheder for at understøtte atleter og trænere bedst muligt frem mod et forhåbentlig fantastisk OL til sommer, slutter Lone Hansen.

Se det foreløbige danske hold på www.ol.dk.

OL OLatleter (Foto: DIF/Team Danmark)
Her ses håndboldspillerne Rasmus Lauge, Lasse Svan og Niklas Landin. (Foto: BESTSELLER for DIF)

Læs også: Virtuel OL sommerfestival

Kommentar til ledighedstallet for november 2020

Ledigheden er faldet med 3.200 personer i november 2020. Dermed er ledigheden på 127.700 fuldtidspersoner svarende til 4,5 procent af arbejdsstyrken. I oktober lå ledigheden på 4,6 procent.

Fungerende beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:

– Ledigheden fortsatte med at falde i november, hvor der var 3.200 færre ledige, og det er glædeligt. Det hører med til billedet, at der ved udgangen af november var 8.300 personer på den midlertidige arbejdsfordelingsordning, som ikke tæller med i de officielle ledighedstal. Den seneste udvikling i ministeriets egne tal for tilmeldte ledige tyder samtidig på, at den igangværende anden bølge af corona-smitten og de skærpede restriktioner vil sætte sit præg på ledigheden i begyndelsen af det nye år.

– Denne regering ønsker at investere i mennesker og bruge krisen til, at flere opkvalificerer sig, så både den enkelte og arbejdsmarkedet som helhed står bedre rustet til fremtidens udfordringer. Vi har blandt andet gjort det mere attraktivt for ufaglærte at tage en faglært uddannelse og samtidig blive i stand til at tage et af de mange job, der kommer som led i den grønne omstilling. or at skubbe yderligere gang i økonomien og holde hånden under arbejdspladserne har regeringen sammen med de øvrige partier i Folketinget forlænget de forskellige hjælpepakker – herunder lønkompensation, der har reddet tusindvis af job, – nu hvor restriktionerne fortsat rammer arbejdsmarkedet hårdt. Derudover har vi bl.a. også givet mulighed for, at man kan få alle sine indefrosne feriepenge udbetalt i foråret, slutter hun.

Se tal fra Danmarks Statistik her.

arbejde job (Foto: Unsplash)
Ledigheden faldt i november 2020. (Foto: Unsplash)

Læs også: Coronaledighed rammer de lavestlønnede hårdest

Dagens billede: Så skal der knokles

· Mere fra samme kategori ·