Læs også:

Close
Michelle Kristensen musaka (Foto: Joachim Wichmann)

Lav Michelle Kristensens lækre musaka

Mad  | 

Michelle Kristensens bog ‘Gør kål på kærestekilo & singlesul’ er en bog spækket med lækre opskrifter, der både er lette at lave, men som også kan være med til at få has på de sidste dumme kilo. Her får du opskriften på en lækker musaka

Når sød musik opstår, og to flytter sammen, er der ikke grænser for, hvor meget man vil forkæle hinanden med lækker mad og vin. Det kan resultere i mange ekstrakilo. Og hvis man bliver single, kan det gå to veje. Nogle taber sig, men de fleste tager på af at skrue op for hyggen for ikke at have for ondt af sig selv.

I den nye bog har ‘Store Sonja’ fået kæreste. De tabte kilo kommer snigende tilbage, og også kæresten tager på. I fire forrygende uger følger vi parrets indsats for at ændre vaner med hjælp fra Sonjas veninde, sundhedseksperten Michelle. Samtidig går hendes anden veninde i gang med at smide de kilo, hun har taget på efter at være blevet single. Metoden virker nemlig også fantastisk, når kærligheden er slut eller ikke er kommet forbi endnu.

Her får du opskriften fra bogen på en lækker musaka.

Michelle Kristensen musaka (Foto: Joachim Wichmann)
Michelle Kristensen musaka smager skønt og er nem at lave. (Foto: Joachim Wichmann)

Hjemme i det nordjyske har musaka altid været en klassiker. I min barndom blev den lavet med opbagt bechamelsauce og rigeligt med rasp på toppen.Her får du den i en MK-venlig version.

Opskriften er til 6 portioner.

Det skal du bruge

Ingredienser
3 fed hvidløg
2 løg
2 spsk olie til stegning
400 g hakket oksefars
2 spsk oregano
2 spsk basilikum
½ spsk rosmarin
2 tsk spidskommen
1 spsk kakaopulver
Ingredienser

100 g tomatpuré
1 dåse hakkede tomater
1 aubergine
300 g sød kartoffel
250 g revet ost
Evt. frisk oregano

Sådan gør du

Hak hvidløg fint, og skær 1 løg i mindre stykker.

Kom 1 spsk olie i en varm gryde, og svits løg og hvidløg i 2-3 minutter.

Kom oksefarsen i gryden, og svits den i 3 minutter, eller indtil den er blevet grålig.

Tilsæt krydderier, tomatpuré og hakkede tomater, og lad sovsen simre, mens du skærer grøntsagerne ud.

Skær auberginen i skiver på ca. ½ cm, og steg dem i 1 spsk olie på en varm pande. Vend dem undervejs.

Tænd ovnen på 175 grader varmluft.

Skær den søde kartoffel i tynde skiver.

Beklæd et ildfast fad med bagepapir, og kom halvdelen af kødsovsen i bunden af fadet.

Drys med af den revne ost, og læg halvdelen af de søde kartofler og aubergineskiverne ovenpå.

Gentag processen, og slut af med at drysse med det sidste ost.

Sæt fadet i ovnen ved 25-30 minutter.

Server et stykke med lidt frisk oregano på toppen.

MK Principperne
1 stykke musaka svarer til ½ knytnæve protein og 1 portion fedtkilde.

 

Sådan ser bogen ud:

michelle kristensen

 

Læs også:

Michelle Kristensen kyllingesalat

michelle kristensen kylling dressing (Foto: Joachim Wichmann)

· Mere fra samme kategori ·