Læs også:

Close
fem på stribe bog bøger

Fem på stribe: Boginspiration til dig

Kultur  | 

Der er noget ved bøger – noget magisk som jeg elsker … Bøger er gode for krop og sjæl og ikke mindst hjerne. Her får du lidt inspiration til den lange januar måneds læsning, der måske kan få den til at gå lidt hurtigere. Her er fem gode bøger på stribe

Jeg elsker bøger – bøger i alle afskygninger. Jeg kan bare ikke få nok. Vi tager nu hul på årets første måned og en rigtig lang og ofte mørk og kold måned. Men så er der endnu flere gode grunde til at finde et hyggetidspunkt og kaste sig over bøgerne – store som små – gamle som nye, mens vi nyder vinteren. Så er du klar til HYGGE – for hygge er for mig at læse en god bog …

fem på stribe bog bøger
Så er der masser af boginspiration til dig med disse gode ‘fem på stribe bøger’ … (Foto: MY DAILY SPACE)

Den for børn og barnelige sjæle (som jeg)

Elleveårige Tilly har boet ovenpå sine bedsteforældres boghandel, lige siden hendes mor forsvandt, kort efter hun blev født. Ligesom resten af familien elsker Tilly at flygte ind i siderne på hendes yndlingshistorier. En dag opdager Tilly, at klassiske børnekarakterer dukker op i boghandlen gennem den magiske ’bogvandring’ – de træder nemlig ud af siderne og ind i virkeligheden!

Sammen med ‘Anne fra Grønnebakken’ og ‘Alice i eventyrland’ begiver Tilly sig nu ud på en jagt på sandheden om, hvad der egentlig skete med hendes mor for alle de år siden, og hun får brug for alt sit mod, når hun træder ind i en verden fuld af eventyr og ukendte farer. Højtlæsning fra 7 år og selvlæsning fra 8-13 år.

Det er en fin lille – og ganske magisk bog, som jeg bare måtte læse. Jeg gad også godt læse den op for et barn (kan jeg låne et) … Omslaget er i øvrigt også lige så smukt som historien om Tilly. Hvem der bare var Tilly …

den magiske boghandel anna james

‘Den Magiske boghandel’, 129,95 kr., saxo.com

Den lille underholdende citatbog med sladder

Ditte Okman kan noget – både med ord men også måden (lige på og hårdt men ofte meget rammende) ting siges eller forklares på. Den lille bog ‘Hvem fik fnat sidste år?’ er en underholdende quiz- og citatbog om årets (2020) bedste sladder fra Ditte Okman og resten af holdet fra podcasten ‘Det, vi taler om’. Og DE – ja de taler om meget – og alt mellem himmel og jord … Og det andre ikke taler om.

Hver fredag guider Ditte Okman os nemlig igennem ugens allerbedste sladder fra dansk og international politik, kulturliv og mediekendisser. De mange platte, alvorlige, afslørende, bizarre og dybt ligegyldige sladderhistorier diskuteres højt og livligt af et kyndigt panel af sladdereksperter, som ikke lægger fingrene imellem i deres underholdende samtale om ugens historier.

Alt dette får du i ‘Hvem fik fnat sidste år?’, som du enten kan læse alene og grine af eller måske bruge sammen med dine bedste venner og quizze om året, der gik, og dermed komme til at afsløre, hvor meget (eller lidt) du egentlig ved om årets største skandaler og sladderhistorier … En lille sjov bog både at læse eller tage med til en hyggelig venindeaften.

ditte okman

‘Hvem fik fnat i år?’, 99,95 kr., saxo.com

Den som jeg bare slugte

Kender du det … Når alting viser sig at være noget andet, end man troede?

Et lig graves op og forsvinder. Et barn bliver kidnappet. En kvinde er pludselig væk. Eneste spor af den skyldige er de kinesiske tegn, der efterlades på gerningsstederne i en lille jysk provinsby, der gang på gang rystes af voldsomme hændelser. Så er scenen ligesom sat, og man er i gang (og naglet til sofaen).

I orkanens øje står Eva, som efter en stor personlig tragedie kæmper for at få en hverdag op at stå sammen med sin mand, der helt uforklarligt er blevet lam og dermed ude af stand til at klare sig selv.

Eva indleder sin egen efterforskning i forsøget på at finde ud af, hvem der står bag forbrydelserne i den lille by. Og også hvorfor. Det viser sig, at fortiden spiller en uhyggelig og fuldstændig overrumplende rolle? En bog man starter på, og derefter bliver siddende til sidste side er læst. Mega god og spændende underholdning og spændingsroman.

sarah engell den kinesiske tvilling

‘Den kinesiske tvilling’, 199,95 kr., saxo.com

Den skrevet af den svenske kulturchef for Aftonbladet

‘Året med 13 måneder’ er en dagbog, der strækker sig fra efteråret 2017 til efteråret 2018. Det er et dramatisk år i Sverige med voldsomme debatter om ytringsfrihed, #MeToo og krisen i Det Svenske Akademi.

Det er også en turbulent tid i Åsa Linderborgs liv, der som Aftonbladets kulturchef indtager sin egen kontroversielle position i debatterne. Et par måneder inden hun fylder 50, bliver hun forladt af manden, hun elsker. Fire dage senere anklages hun for at være medskyldig i et selvmord.

Linderborgs dagbog er en polemisk skildring af den svenske offentlighed og af mediernes magt. Men den er også et portræt af en kvinde, der må forholde sig til tvivl, tab og den uundgåelige aldring – alt imens hun står i begivenhedernes centrum. Puhha – det er ikke for tøsedrenge, det Åsa har været igennem.

Åsa Linderborg (født 1968) er svensk journalist, forfatter og historiker. Hun slog igennem som forfatter med den selvbiografiske ‘Mig ejer ingen’ (på dansk 2008), som skildrede en opvækst med en far, der var alkoholiseret metalarbejder og mistede sit job som følge af globaliseringen. Den blev en stor publikumssucces og blev nomineret til Augustprisen i 2007. Mellem 2007 og 2019 var hun kulturchef på Aftonbladet.

åsa linderborg

‘Året med 13 måneder’, 239,95 kr., saxo.com

Den livskloge

Hvem elsker og kender ikke Lise Nørgaard. Hun er skarp. Hun er rå. Hun er morsom. Lise Nørgaard har ment noget i godt og vel 100 år, og hun har givet sine meninger til kende offentligt i mindst 85 af dem. Og DET kan jeg lide – og jeg kan også lide hendes måde at at være ‘klog på’, skarp, rapkæftet, dannet, fyndig, munter, ramsaltet på … Sådan burde flere mennesker være – men få vil have hendes evner til at gøre det med den sødme og det smil omkring læberne.

Derfor er det også altid spændende og berigende at læse, hvad hun mener om stort og småt. For hun har ramt plet, og hun har nok også en gang imellem ramt ved siden af  – og det er jo også en del af livet og dets læringer. I ‘Livet ifølge Lise Nørgaard’ har forfatter og journalist Jacob Wendt Jensen i samarbejde med Lise Nørgaard samlet de morsomste og mest rammende pletskud i en frejdig, fyndig og fritænkende bouillonterning af en citat-parade. Jeg elsker den – elsker hende og elsker hendes mange vise ord. Hurra for denne Maggiterning.

lise nørgaard jacob wendt jensen

‘Livet ifølge Lise Nørgaard’, 174,95 kr., saxo.com

 

Læs også:

Glutenfri hindbærroulade

Hindbær, roulade, glutenfri

· Mere fra samme kategori ·