
Vild med rødder: Gulerodssuppe med sprøde kikærter
Marie Melchior er kommet med en fin bog ‘Vild med rødder’, der hylder de mange slags rødder, der findes. Vi har fået lov til at få denne opskrift på gulerodssuppe med sprøde kikærter
Persillerod er en lækker grøntsag og lidt en kloning mellem en gulerod og selleri og persille. Den er også mega sund. Og sætter du den sammen med puylinser, får du en super nærende og smagfuld vegetarisk ret.
Opskriften er til 6 personer
Det skal du bruge
Suppen
500 g gulerødder
3 spsk olivenolie
2 fed hvidløg
1 spsk knust spidskommen
1 tsk stødt gurkemeje
olivenolie til stegning
1 dåse kikærter
2 spsk tomatpuré
2 l god grøntsagsbouillon
1 spsk tahin
salt og friskkværnet peber
Topping2 spsk sesamolie
125 g shiitakesvampe
1 spsk sesamfrø
1 tsk knust spidskommen
120 g spiseklare, dampede kikærter
Tip: Kikærter kan købes i pose i supermarkedet, og de er lidt mere delikate end de kogte på dåse.

Sådan gør du
Start med at tænde ovnen på 200 °C.
Skræl gulerødderne og skær dem i mindre stykker. Læg dem i et ovnfast fad og dryp med olivenolie.
Læg hvidløgsfed med skal ned blandt gulerødderne og krydr med spidskommen og gurkemeje.
Vend gulerødderne rundt, så de bliver dækket af olie og krydderier.
Bag gulerødderne møre i 30 minutter.
Tag hvidløgene op og smut dem ud af skallen. Hæld en sjat olivenolie i en gryde, og tænd for varmen.
Tilsæt gulerødder, hvidløg, drænede kikærter, tomatpuré, bouillon og tahin.
Læg låg på gryden og kog ved svag varme i 20-25 minutter.
Blend suppen med en stavblender direkte i gryden. Hvis suppen er for tyk, så spæd til med vand. Smag til med salt og peber.

Opvarm sesamolien på en pande. Rist svampene med sesamfrø, spidskommen og kikærter, til svampene får stegeskorpe.
Anret suppen med svampe og kikærter oven på.
Velbekomme …
Sådan ser bogen ud:
Læs også: