
Til kolde dage: Hot apple toddy
En kold vinterdag kan det være skønt at få noget at varme sig på. Hvorfor ikke lave en toddy. Det smager skønt og kan varieres på et utal af måder. Prøv denne hot apple toddy
Endnu køligere aftener venter forude, men at fryse behøver ikke at være obligatorisk. Synk ned i sofaen, læn dig tilbage og lad smagen fra Skagerraks Hot Apple Toddy, varme kroppen helt ned i maven.
Vi lover, at den går lige i hjertet …

Det skal du bruge
Ingredienser
4 cl Skagerrak gin
0,5 cl Pimento Dram
1,5 cl kanelsirup
1,5 cl friskpresset citron
10 cl ufiltreret æblemost
Hvis du nu ikke har disse ting
TIP: Pimento Dram er lavet på jamaicansk peber som er kaldt for ‘allspice’, da bærrenes aroma gav hint af muskatnød, nelliker og kanel på samme tid. Spiritussen er lavet på en base af jamaicansk rom, som er sød og krydret på samme tid. Har du ikke sådan en – så brug almindelig rom i stedet og tilføj lidt julekrydderier (eller gløggblanding) til din toddy istedet.
Tip: Kanelsirup kan du nemt selv lave. Du blander blot sukker og kanel med lidt vand – smag dig frem. Og lad det koge ind til en sirupsagtig masse. Hvis du orker ikke dette, men måske har almindelig kaffesirup, så kom det i. Og tilsæt også lidt kanel til din toddy.

Sådan gør du
Omrør alle ingredienser og varm det hele op i en gryde. Det må gerne stå at trække lidt.
Servér varm og pynt med tynd skive af æble (gerne tørret, hvis du har), kanelstang eller andet vinterligt! Og lad hyggen og varmen sprede sig …

Læs også: