Læs også:

Close
mac and cheese, grønt i front (Foto: Ditte Ingemann)

Opskrift: Mac & cheese med rosenkål

Mad  | 

Var det noget med en omgang mac & cheese i en lidt sundere og grønnere version? Så prøv denne opskrift med rosenkål, frisk timian og selvfølgelig stadig pasta og den gode ost

Kogebogsforfatter Ditte Ingemanns nye bog, ‘Grønt i front i klimakøkkenet’, er bogen, der inspirerer dig til spændende hverdagsopskrifter med fokus på at gå mere klimavenligt i køkkenet. Foruden opskrifter på forskellige retter, indeholder hver opskrift også tips og tricks til, hvordan du bruger dine råvarer med god samvittighed uden det store madspild.

Rosenkål har ry for at smage bittert og give luft i maven. Men korrekt tilberedt smager de faktisk formidabelt, som eksempelvis i denne mac & cheese.  Den lille kål er en rigtig vitaminbombe og er en grov grøntsag på grund af sit høje indhold af kostfibre.

mac and cheese, grønt i front (Foto: Ditte Ingemann)
Mac & cheese med rosenkål. (Foto: Ditte Ingemann)

Det skal du bruge

Opskriften er til 4 personer

Ingredienser
300 g rosenkål
300 g makaroni/pastapenne
1 løg, finthakket
2 spsk. rapsolie
50 g hvedemel
4 dl sødmælk
100 g cheddar
salt og peber
2 spsk. rasp
2 spsk. revet parmesan
frisk rosmarin
evt. løgpulver

Sådan gør du:

1. Rens rosenkålene ved at fjerne de yderste blade og en smule af stokken, og skær dem i kvarte – du kan også sagtens bruge rosenkål fra frost, men lad dem tø op, inden du går i gang med retten.

2. Kog makaronien/pastaen i kogende, letsaltet vand i cirka 6 minutter under låg. Det er vigtigt, at pastaen koges al dente, da den også skal i ovnen og tilberedes. Tilsæt rosenkål det sidste minut. Hæld vandet fra og lad pasta og rosenkål køle lidt af. Tænd ovnen på 200 grader, varmluft.

3. Steg løgene i rapsolie i en gryde, til de er klare. Tilsæt melet under kraftig omrøring, så der ikke dannes klumper. Tilsæt mælken lidt ad gangen og under omrøring for at undgå klumper.

4. Bring sovsen i kog. Lad sovsen simre under omrøring ved svag varme til den tykner. Riv cheddarosten, rør den i sovsen og lad den blive varmet igennem, så den smelter.

rosenkål, grøntsag (Foto: Unsplash)
Små, fine rosenkål lige til at spise. (Foto: Unsplash)

5. Smag sovsen til med salt og peber, evt. en smule løgpulver, som bidrager med en dyb smag. Vend makaroni og rosenkål i ostesovsen. Hæld blandingen i et ovnfast fad eller lav 4 små portionsanretninger. Bland rasp og parmesanost i en skål og drys det over retten. Bag retten i cirka 20 minutter til den er gylden og sprød på toppen.

6. Drys med rosmarin inden servering og server gerne en grøn salat til retten – eller dampede grøntsager, for eksempel ærter, bønner eller broccoli.

Sådan ser bogen ud: 

forside, grønt i front (Foto: Ditte Ingemann)

 

Læs også: 

Opskrift: Arme riddere med kanelstegte pærer

arme riddere (Foto: Ditte Ingemann)

· Mere fra samme kategori ·