Læs også:

Close
globus, verden (Foto: Unsplash)

NEWS: Regeringen styrker global klimaindsats markant 

Nyheder  | 

Regeringen styrker global klimaindsats markant · Aabenraa Kommune i top tre over landets bedst drevne kommuner · Regeringen har skærpet coronarestriktionerne · Black Friday-status fra Nets: Salget steg 20 procent · Første kvindelig dommer i Champions League · 8 procent chance for hvid jul i år · Her er den nye ghettoliste: 13 områder har forladt listen · Dagens billede:  December er lig med risengrød

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Regeringen styrker global klimaindsats markant

Danmark indgår de hidtil mest omfangsrige samarbejder om grøn energi med Kina, Vietnam, Mexico og Sydafrika. Lande, der til sammen står for over 30 % af de globale drivhusgasser.

Danmark udleder 0,1 % af de globale drivhusgasser. Derfor kan vores ambitiøse nationale klimaindsats ikke stå alene. Siden 2012 har Danmark derfor samarbejdet med nogle af verdens største vækstøkonomier og CO2-udledere for at synliggøre og realisere en alternativ grøn og økonomisk bæredygtig vej, der kan medvirke til at indfri Parisaftalens mål.

Som led i den nye strategi for den globale klimaindsats styrker regeringen nu samarbejdet om grøn omstilling med verdens største CO2-udleder, Kina, samt vækstøkonomierne Vietnam, Mexico og Sydafrika markant med i alt 250 millioner kroner over fem år.

Samarbejdet med partnerlandene drives af Energistyrelsen i samarbejde med Udenrigsministeriet og de danske ambassader i landene. Her deles detaljerede erfaringer om Danmarks grønne omstilling.

Ved klimakonferencen COP25 sidste år kunne klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen og den kinesiske vicemiljøminister Zhao Yingmin sætte det lange lys på. Her præsenterede de en fælles analyse muliggjort af myndighedssamarbejdet af Kinas potentiale for at indfri Parismålene. ”China Renewable Energy Outlook” er et realistisk bud på, hvordan Kina frem mod 2050 kan skære hele to tredjedele af sin CO2-udledning uden at øge sine energiomkostninger. En reduktion der vil svare til 200 gange Danmarks nuværende årlige udledninger.

I Vietnam har Danmark netop tiltrukket stor opmærksomhed hos beslutningstagere og industri ved, sammen med Verdensbanken, at præsente anbefalinger til, hvordan Vietnam kan udnytte sin lange kystlinje til havvind og realisere 10 gigawatt havvind allerede i 2030. Til sammenligning har Danmark i dag 1,7 gigawatt havvind. Det er en udvikling, som den danske vindindustri følger nøje.

Som led i de nye programmer bliver udsendt en række danske energieksperter til partnerlandene for at sikre overførsel af danske erfaringer og kapacitetsopbygning i landenes energiadministrationer. Energistyrelsen vil også udvide den tekniske rådgivning – bl.a. i samarbejde med Energinet og danske konsulenter.

Danmarks internationale klimaindsats er stadfæstet i Klimaloven og understøttes i regeringens strategi for global klimaindsats. Danmark har i alt 16 energipartnerskaber med lande, der til sammen står for over 60 % af den globale CO2-udledning.

globus, verden (Foto: Unsplash)
Danmark går sammen med andre store lande i kampen for klimaet. (Foto: Unsplash)

Læs også: Skab et sundt indeklima: Her er 5 gode råd

Aabenraa Kommune i top tre over landets bedst drevne kommuner

En ny undersøgelse foretaget af NB-Økonomi sammenligner på effektivitet og resultater, hvordan landets kommuner løser en lang række af deres vigtigste kerneopgaver. Undersøgelsen, som har baggrund i en sammenligning af nøgletal fra Social- og Indenrigsministeriet, placerer Aabenraa Kommune på en tredjeplads på en rangliste over alle landets 98 kommuner.

Målt på 12 forskellige benchmark fra 2018-2020 har NB-økonomi rangeret Aabenraa Kommune som Danmarks tredjebedst drevne kommune. De 11 benchmark er fra Social- og Indenrigsministeriets benchmarkenhed, mens det sidste stammer fra en brugerundersøgelse.

Det giver 98 point at score højest i et enkelt benchmark, mens det giver ét point at score lavest. Aabenraa Kommune har i gennemsnit scoret 77,7 i undersøgelsen, som spænder over alt fra blandt andet benchmark om sygefravær blandt pædagogisk personale til antallet af afsluttede ungdomsuddannelser og nøgletal på beskæftigelsesområdet samt resultater for administrativt personale og sundhedsfaglige medarbejdere.

Aabenraa Kommune er decimaler fra at overhale Holstebro Kommune på andenpladsen, mens Lemvig Kommune tager sig af førstepladsen. De brede og forskellige benchmark gør, at der er tale om en generel og overordnet rangorden af, hvordan landets kommuner er drevet.

kontor, arbejde, job, kollega
Aabenraa får flot placering – blandt indenfor administrativt arbejde. (Foto: Unsplash)

Læs også: Hvornår har du tænkt dig at gå på pension?

Regeringen har skærpet coronarestriktionerne

Igår præsenterede regeringen nogle nye coronarestriktioner på et pressemøde. Nogle gælder hele landet, mens andre er specifikke for 17 kommuner i hovedstadsområdet. Restriktionerne gælder fra 7. december til 2. januar 2021. Skriver TV2 Nyhederne.

Restriktionerne er fordelt på handel, uddannelser, arbejdspladser, idræts- og fritidsaktiviteter og forsamlinger.

Blandt andet opfordres alle unge i alderen 15-25 år til at lade sig teste, mens alle familier i hele landet opfordres til at foretage julegaveindkøbene én person ad gangen.

Derudover gøres de landsdækkende anbefalinger om antal kvadratmeter per handlende i butikker nu til et krav. Selve kravet afhænger af butikkens størrelse. Der indføres desuden krav om ensretning i stormagasiner, storcentre og butikker på over 2000 kvadratmeter, hvilket ligeledes vil gælde hele landet.

I de 17 kommuner indføres der krav om at omlægge til digital undervisning og eksaminer, hvor det er muligt. Spisning skal foregår klassevis, og musik og idræt aflyses.

Forsamlingsforbuddet sænkes til 10 personer til idræts- og foreningsaktiviteter. På landsplan indskrænkes muligheden for at mødes 500 personer ved siddende arrangementer.

De særlige restriktioner i de 17 sjællandske kommuner bygger på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Her fremgår det blandt andet, at smitten blandt beboere i hovedstadsområdet udgør 50 procent af alle bekræftede tilfælde på landsplan i perioden 21.-27. november.

mundbind (Foto: Unsplash.com)
Nye restriktioner fra den 7. december. (Foto: Unsplash)

Læs også: Det vidste du ikke om mundbind

Black Friday-status fra Nets: Salget steg 20 procent

En spritny opgørelse fra Nets med transaktionstal for de 100 største webshops herhjemme viser, at danskerne har shoppet rekordmeget i Black Friday-ugen. Selvom fredagen var mere stille, steg salget alligevel 20 procent over ugen.

Der blev shoppet 20 procent mere henover Black Friday-ugen i forhold til sidste år hos Nets 100 største webshop-kunder. Spådommen om, at Black Friday i år i endnu højere grad ville blive en Black Week, kom til at holde stik. Fra mandag til torsdag registrerede betalingsvirksomheden Nets markant flere onlinetransaktioner hos de 100 største webshops herhjemme. Til gengæld slap danskerne gashåndtaget en smule fredag, inden lørdag og søndag igen satte markante onlinerekorder.

Især lørdag og mandag var ekstra travle med 67 og 61 procent flere onlinetransaktioner sammenlignet med 2019 hos de 100 største webshops i Danmark.

Nets havde forud for Black Friday fået analysevirksomheden YouGov til at spørge 2000 danskere om deres forventninger til Black Friday. Her svarede 52 procent af danskerne, at de ville købe ind til den store shoppeuge – det er rekordmange.

Samtidig viser undersøgelsen, at 64 procent ville bruge de gode tilbud til at købe julegaver til familie og venner, og at vi især ville købe tøj, sko, accessories og elektronik.

pige, nets, nethandel Foto: PR)
Black Friday salget steg med 20 procent. (Foto: PR)

Læs også: Black Friday 2020: Disse varer hitter hos danskerne

Første kvindelig dommer i Champions League

For første gang nogensinde skal en kvindelige fodbolddommer passe fløjten i en kamp i herrernes Champions League. Det sker på onsdag, når franske Stephanie Frappart skal dømme opgøret mellem Juventus og Dynamo Kiev i Torino, skriver nyhedsbureauet AFP.

Hun skrev også historie, da hun som den første kvinde dømte en kamp i den bedste franske liga. Sidste år dømte hun Super Cup-finalen mellem Liverpool og Chelsea, og i oktober debuterede hun som dommer i Europa League.

 

Læs også: Mød powerkvinden: Disse ting vidste du ikke om Emma Watson

8 procent chance for hvid jul i år

Siden år 1900 har der været registreret landsdækkende hvid jul i Danmark, det betyder at sandsynligheden for hvid jul er 7,5 procent i år. Landsdækkende hvid jul er defineret ved, at mere end 90 procent af Danmark er dækket af en halv centimeter sne om eftermiddagen den 24. december. Skriver TV2 Nyhederne.

Landsdækkende hvid jul er sjældent, mens lokal hvis jul er mere hyppigt. De seneste dage har budt på mere kulde, og der har også været snefald flere steder i landet, men trods det mange har syntes, det har været koldt, har temperaturen alligevel været for høj, til at sneen kunne blive ind i december.

sne, vejr (Foto: Unsplash)
Måske vi får hvid jul i år. (Foto: Unsplash)

Læs også: Venter du stadig på snevejr? Her er 5 grunde til, at sne er nederen

Her er den nye ghettoliste: 13 områder har forladt listen

Boligområder på den såkaldte ghettoliste er siden sidste år næsten blevet halveret fra 28 til nu kun 15 boligområder. 13 områder har forladt listen, og nye er ikke kommet til siden. Skiver TV2 Nyhederne.

Faldet skyldes ifølge ministeriet, at andelen af beboere uden for arbejdsmarkedet i områderne er faldet, der er færre dømte i forhold til landsgennemsnittet og så er der et stigende uddannelsesniveau. Siden 2018 har vi i Danmark skelnet mellem ‘udsatte boligområder’ ‘ghettoer’ og ‘hårde ghettoer’.

Det er både områder i København, Odense, Vejle og Aarhus m.fl., der ikke længere er på listen.

Flere områder er blevet fjernet fra ghettolisten. (Foto: Unsplash)

Dagens billede: December er lig med risengrød

· Mere fra samme kategori ·