Læs også:

Close

NEWS: Dansk økologisk eksport sætter ny rekord

Nyheder  | 

Dansk økologisk eksport sætter ny rekord · Flere og flere mindreårige begår kriminalitet · Jul i Tivoli er lukket · Rufus Gifford i Danmark · Dagens video: Jul i London – åhhh hvor vi savner det

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Dansk økologisk eksport sætter ny rekord

Eksporten af danske økologiske fødevarer oplevede en stigning på fire procent i 2019 i forhold til året før og passerer nu for første gang 3 milliarder kroner. Det viser de nyeste eksporttal fra Danmarks Statistik.

Det er særligt på kategorien andre næringsmidler, som blandt andet omfatter mælkepulver og modermælkserstatning, der er den store højdespringer med en stigning på 52 pct. til 503 millioner kroner. Væksten skyldes øget afsætning til et helt nyt marked i Indonesien, samt store stigninger på eksisterende markeder i Kina, USA, Saudi Arabien og Forenede Arabiske Emirater.

Samlet set er det mejeriprodukter, æg og andre næringsmidler, der fortsat er de største eksportvarer, som udgør hele 56 pct. af den samlede økologiske eksport.

– Det er glædeligt at døren er sparket ind til nye fjerne markeder. Det viser, at danske virksomheder og dansk økologi kan noget helt unikt. Vi leverer en kombination af høj fødevaresikkerhed og økologi, og så har danske virksomheder en lang tradition og er kendt for at udvikle og eksportere økologiske kvalitetsprodukter, forklarer Pernille Bundgård, markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.

Tallene fra Danmarks Statistisk viser et mindre fald i eksporten til de nære markeder. Både i Sverige og Frankrig ligger faldet på cirka 12 pct., mens Tyskland stagnerer. Det er et udtryk for, at de nære markeder er blevet mere selvforsynende og øger det økologiske landbrugsareal i takt med en stigende efterspørgsel på økologiske fødevarer i hele Europa.

– Set ud fra et bæredygtighedsperspektiv er det glædeligt nyt, for det skyldes, at der er kommet godt gang i produktionen af økologiske fødevarer over hele Europa. Og for danske virksomheder betyder den øgede eksport til Asien, at det mere end kompenserer for faldet på de nære markeder og åbner for en større og stærkere portefølje i fremtiden, siger hun.

Importen af økologiske varer er steget med 9 pct. til 4,8 millliarder. De store stigninger ligger inden for frugt og grønt, sukker og foderstoffer.

– Øget import er udtryk for en fortsat stor vækst på hjemmemarkedet. Importen leverer ind der, hvor vi ikke selv kan følge med på efterspørgslen på fx grønt og frugt. Importen viser også at forbrugerne ønsker økologi på en bred palette af varer, som vi ikke selv producerer for eksempel ris, bananer, kaffe, siger Pernille Bundgård.

– Vi ser et stort potentiale for dansk økologi i de kommende år. Udviklingen går i retning af et bredere sortiment og flere nicheprodukter for eksempel inden for drikkevarer, snacks og plantebaserede produkter. Det er noget af det, som både de nære og fjerne markeder kommer til at efterspørge de kommende år.

Dansk eksport af økologiske fødevarer slår rekord i 2019 med en stigning på fire pct. og en omsætning på 3 mia. kr. (Foto: Unsplash)

Læs også: Mange unge køber økologi på trods af prisen

Flere og flere mindreårige begår kriminalitet

Antallet af anmeldte forbrydelser er generelt faldende. Men antallet af registrerede lovovertrædelser begået af 10-14 årige er steget de seneste år – også målt i forhold til antallet af børn i aldersgruppen. De seneste 10 år er antallet af overtrædelser af våbenloven i befolkningen generelt desuden mere end fordoblet. Det skriver Danmarks Statistik.

Efter en faldende tendens i en længere årrække, er antallet af registrerede lovovertrædelser begået af 10-14 årige blevet erstattet med en stigning siden 2017. Konklusionen stammer fra Danmarks Statistiks udgivelse Kriminalitet 2019, som udkom i mandags. Det er typisk butikstyveri, der begås af de mindreårige, og langt de fleste af lovovertrædelserne begås af 14-årige.

– Der har de seneste par år været en stigende tendens i antallet af mindreårige, der begår kriminalitet, og i 2019 blev der registreret 11,2 lovovertrædelser pr. 1.000 børn i alderen 10-14 år, forklarer fuldmægtig Isabell Bang Christensen, der er medforfatter på udgivelsen.

– Dog er antallet noget mindre end for 10 år siden, hvor der blev registreret 15,9 lovovertrædelser pr. 1.000 børn i alderen 10-14 år, tilføjer hun.

Stigningen i anmeldelser vedrørende våbenloven fortsætter:

Antallet af anmeldelser for overtrædelse af våbenloven er steget fra 7.430 i 2009 til 19.053 i 2019. Stigningen skete særligt fra 2017 til 2018, hvor antallet steg med 82,5 pct. Fra 2018 til 2019 er antallet steget 24 pct. Våbenloven er en såkaldt særlov. Særlove inkluderer blandt andet også ordensbekendtgørelsen, udlændingeloven og lov om euforiserende stoffer. Fra 2009 til 2019 er der sket en fordobling i antallet af anmeldelser, der omhandler særlove.

– Fra 2017 til 2018 så vi en stor stigning i antallet af anmeldelser for overtrædelse af våbenloven. Fra 2018 til 2019 stiger antallet yderligere 24 pct.” fortæller Isabell Bang Christensen og fortsætter:

– Det er ikke kun i kommunerne med de store byer, at der har været en stigning. Stigningen findes i samtlige kommuner.

Blandt de øvrige resultater i Kriminalitet 2019 er følgende:

  • Der blev anmeldt 2,4 pct. færre straffelovsovertrædelser i 2019 end i 2018.
  • Antallet af fældende afgørelser for overtrædelse af straffeloven er stort set uændret i 2019 i forhold til 2018. Dog er antallet af fældende afgørelser for blufærdighedskrænkelser steget med 84 pct.
  • De yngre aldersklasser dømmes oftest for overtrædelse af straffeloven. Mere specifikt er det de 15-24-årige, der dømmes mest, og de ældste over 50 år, der dømmes mindst. Dog er antallet af domme blandt de 15-19-årige faldet med 43 pct. siden 2009.

skyder kriminalitet (Foto: Unsplash)Flere og flere mindreårige begår kriminalitet. (Foto: Unsplash)

Læs også: Børn skal beskyttes bedre mod seksuelle overgreb

Jul i Tivoli er lukket

Tivoli lukker for i år som følge af regeringens skærpede covid-19 restriktioner. Tivoli har måtte tage den svære beslutning at lukke haven for gæster fra i går den 9. december, som følge af regeringens nye skærpede restriktioner for at få smitten med Covid-19 under kontrol.

Oven på mandagens pressemøde i Statsministeriet, har Tivoli besluttet at lukke ned fra i dag onsdag og i resten af julesæsonen. Tivoli opfatter regeringens og myndighedernes budskab som klart og entydigt: Vi skal ses og være sammen mindst muligt på kryds og tværs, indtil smittetallene er under kontrol, især i kommuner, hvor der er indført skærpede restriktioner. Hver gang der er kommet nye restriktioner, har Tivoli indført ekstra foranstaltninger, for at der ikke skulle herske nogen tvivl om, at gæsternes og medarbejdernes tryghed står over alt andet.

I forbindelse med nedlukningen af Tivoli siger Tivolis administrerende direktør Susanne Mørch Koch:

– Mod alle odds er det lykkedes Tivoli at åbne til sommer, Halloween og Jul i Tivoli. Hele tiden med fokus på at give vores gæster nogle dejlige oplevelsesrige og trygge timer i Tivoli. Tivoli har vist, at vi også under meget svære forhold kan være et frirum for danskerne midt i København. Det er vi meget stolte over, og vi er taknemmelige for, at vores gæster igen har vist, at de vil Tivoli samtidig med, at de har udtrykt stor tilfredshed med deres besøg i Haven.

At holde åbent under de svære vilkår har krævet en stor indsats fra medarbejderne i Tivoli og en tæt dialog med myndighederne, og her siger Tivolis adm. dir. Susanne Mørch Koch:

Susanne Mørch Koch ser sammen med resten af Tivoli og Danmark frem til lysere tider til foråret og lover, at man nu sætter alt ind på at åbne Tivoli for gæster igen til påske:

– Med vores finansielt stærke udgangspunkt og den helt nødvendige og afgørende hjælp fra statens hjælpepakker, har vi med stærk forankring i ledelse, bestyrelse og ejerkreds valgt ikke på noget tidspunkt af gå på kompromis med kvaliteten af et besøg i Tivoli. Det er med det udgangspunkt, at vi nu vil fokusere på et brag af en åbning til påsken 2021. Her håber og tror vi på, at vi kan åbne i en mere normal ramme end det har været muligt i 2020 – og hvor vi dog glæder os til igen at byde gæsterne velkomne i Tivoli.

Tivoli åbner igen den 27. marts 2021 til påske som start på en ekstra lang sommersæson med mange spændende nyskabelser. I slutningen af januar 2021 åbner Koncertsalen med musicalen The Bodyguard og senere kommer Midt om Natten og andre forestillinger for hele familien i Koncertsalen og Glassalen.

jul, tivoli (Foto: Lasse Salling)
Jul i Tivoli er lukket ned for i år. (Foto: Lasse Salling)

Læs også: Bogen om Tivoli’s smukke have

Rufus Gifford i Danmark

Den tidligere ambassadør Rufus Gifford er i Danmark, hvor han fortalte om denne søde oplevelse, da han ankom til Danmark:

“Wearing my mask as I walked through the immigration checkpoint in Copenhagen last week, the Danish officer took a look at my passport and said “You have an entire country with their fingers crossed hoping you come back as Ambassador”.”

Sødt og nok også hvad mange danskere ønsker sig i forhold til den kommende nye amerikanske ambassadør i Danmark. Men om der kunne være noget om snakken, det vides ikke.

Rufus var også en tur i Nyhavn og slutter af med i sin instagram-opdatering at skrive:

– But for all the sadness and all the challenges of the last four years, and as I continue to figure out my next steps, we have Joe Biden and COVID vaccines on the way. For that I am feeling grateful and hopeful about 2021. På gensyn og god jul mine venner.

Læs også: Lav Rufus Giffords to yndlingsdrinks

Dagens video: Jul i London – åhhh hvor vi savner det

· Mere fra samme kategori ·