JULENEWS: Ny viden om fremtidens vejrekstremer i Danmark
Ny viden om fremtidens vejrekstremer i Danmark · Det er vi mest bange for at få stjålet · Øksnehallen bliver vaccinecenter i København · Brexitaftale på plads · Dagens billede: Ariana Grande er blevet forlovet · Julefjol: Julehilsen fra hayu
Julen er over os. Så vi har skruet lidt ned for nyheder – men helt snydes skal du ikke. Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Ny viden om fremtidens vejrekstremer i Danmark
Nye klimatal viser, at den hvide jul og et snedækket Danmark hænger i en tynd tråd i fremtiden. Når den udbredte hårde frost gradvist udebliver, forlænges vækstsæsonen med hele tre måneder. Vi kan hermed dyrke vores landbrugsjord i op til 11 af årets måneder, hvis sommerens tørke vel at mærke tillader det. For det bliver varmt om sommeren med varme- og hedebølger som ’hverdagsdagskost’ og en i gennemsnit højeste temperatur på svedende 33 grader. Og når de mest ekstreme stormfloder rammer, bliver det med en hidtil uset voldsomhed.
Fremtidens vejr bliver mere ekstremt i takt med, at vores klima bliver stadigt varmere. Hvis vi ikke tager højde for det, kan det få voldsomme konsekvenser for os alle.
– Klimaforandringerne er ikke noget, der sker ude i fremtiden. De sker allerede nu. Derfor er det ikke tilstrækkeligt at reducere udledningerne for at begrænse klimaforandringerne. Vi står også over for en stor opgave, med at tilpasse samfundet til fremtidens klima. Det kræver et godt, troværdigt og solidt grundlag af viden at skabe de bedste og mest effektive klimaløsninger. Det leverer DMI’s klimaatlas, forklarer klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
DMI’s Klimaatlas er netop opdateret med detaljeret viden om, hvordan fremtidens klima kan blive i Danmark frem mod slutningen af dette århundrede.
Der er tilføjet viden om fremtidens sjældne og ekstreme stormfloder, flere detaljer om temperatur, samt mere specialiseret viden om vindforhold, solindstråling og fordampning.
Som noget nyt kommer Klimaatlas med viden om, hvor højt vandet kan stige, når de ekstreme stormfloder rammer os i fremtiden, altså det vi kalder 100-årshændelser og 10.000-årshændelser. Vandet vil stige til forskellige højder afhængigt af, hvor man befinder sig i landet. Som et eksempel kan vi tage udgangspunkt i Esbjerg Havn.
– Hvis den voldsomme 100-årsstormflod rammer Esbjerg Havn, kan det betyde, at vandstanden stiger til 460 cm. Og den virkelig voldsomme hændelse, som kun rammer hvert 10.000 år, kan betyde en vandstand på ekstreme 530 cm. Begge dele gældende i slutningen af dette århundrede, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil på globalt plan, forklarer Rasmus Anker Pedersen, som er konstitueret daglig leder af klimaforskningen på DMI, og fortsætter:
– I takt med det stigende havniveau står det klart, at de voldsomme vandstandsstigninger, der i dag er sjældne, bliver mere almindelige i fremtiden. Der er naturligvis en vis usikkerhed forbundet med vandstanden. Især i forbindelse med de meget ekstreme stormflodshændelser, hvor datagrundlaget er begrænset.
De nye tal beskriver størrelsen på fremtidens ekstreme stormfloder, som aktører inden for klimatilpasning kan bruge til at dimensionere fx diger efter de nye forhold, så Danmark bedre kan imødekomme konsekvenserne af fremtidens stormfloder.
– Klimatilpasning er afgørende for, at vi er sikret mod ødelæggelser, når vejret raser. Med Klimaatlasset kan vi styrke samarbejdet med borgerne mod stormfloder og bedre målrette vores planlægning. Det har stor betydning i kampen mod klimaforandringerne både for kommunernes planlægning og for borgernes vurdering af behov for beskyttelse, siger KL’s formand Jacob Bundsgaard.
Det opdaterede Klimaatlas kommer ligeledes med mere detaljeret viden om temperaturekstremer i fremtidens klima. Og som noget helt nyt inkluderer Klimaatlas også viden om fremtidens vindforhold og vækstsæson.
’Samlet set indikerer de nye tal, at den hvide jul hænger i en tynd tråd, og lange perioder med hård frost og et snedækket Danmark bliver en sjældenhed i fremtiden. I sommerhalvåret kan vi til gengæld forvente langt flere dage med varme- og hedebølge i Danmark. Årets varmeste dag bliver i gennemsnit ca. 33 grader i slutningen af århundredet, hvis udledningen af drivhusgasser fortsætter som hidtil.,’ forklarer Rasmus Anker Pedersen og fortsætter:
– Generelt vil det varmere klima betyde, at sandsynligheden for, at vi slår nye varmerekorder stiger. Den tendens ser vi allerede i dag, hvor de sidste 30 år har budt på mange varmerekorder. Samtidig har vi stort set ikke oplevet nye kulderekorder.
Klimaatlas kommer også med data for fremtidens vækstsæson. Vækstsæsonen er perioden, hvor man kan regne med at undgå udbredt frost og dermed fx kan dyrke landbrug. Og her byder fremtiden på nye muligheder.
– Fremtidens vækstsæson kan blive næsten 3 måneder længere end den er i nutidens klima og dermed i gennemsnit vare ca. 11 af årets 12 måneder – der bliver altså tale om en markant forøgelse i længden af den periode, hvor jorden fx kan dyrkes i Danmark. Til gengæld kan landbruget og haveejerne om sommeren blive udfordret af flere tørre perioder og regn, der i højere grad falder som kraftige byger, afslutter Rasmus Anker Pedersen.
Se nærmere på klimaatlas her.
Læs også: Fem ting fra naturen du skal kende
Det er vi mest bange for at få stjålet
En rundspørge blandt 1.200 danskere fra hele landet, foretaget den 8.-22. december af forsikringsselskabet Codan, afslører, at vi er mest bekymrede for at få stjålet:
1. Betalings- og ID-kort
2. Arvestykker
3. Fotoalbum
4. Computere, tablets og elektronik
5. Smykker og ure
– Svarene viser tydeligt, at vi frygter identitetstyveri, og det er samtidig en kriminalitetsform, som desværre fylder mere og mere i vores skadestatistik, forklarer Henrik Bundgaard, skadedirektør i Codan. Læs hele artiklen her.
Læs også: Rekordlave antal tyverier i sommerferien
Øksnehallen bliver vaccinecenter i København
Øksnehallen på Vesterbro er blandt de fem lokationer som Region Hovedstaden har valgt som vaccinecenter til januar.
Som en del af Region Hovedstadens samlede indsats mod Covid-19 er Øksnehallen på Vesterbro blevet valgt som et af de fem steder, hvor Region Hovedstadens borgere kan blive vaccineret i 2021. Øksnehallen har i løbet af december måned været pop up-testcenter, men udvides nu til et vaccinecenter.
DGI Byen har været glade for at kunne hjælpe til i bekæmpelsen af Covid-19, og Øksnehallens funktion som testcenter kommer til at være et tilløb til afvikling af vaccinationer. Region Hovedstaden forventer, at fire ud af fem vaccinationscentre er oppe og køre i slutningen af januar.
DGI Byens kommercielle direktør Kevin Helsinghof fortæller, hvordan Øksnehallen er et oplagt valg.
– Vi ligger så centralt for københavnerne med både Hovedbanegården tæt på, eget parkeringshus og ikke mindst ligger vi i et område, hvor det er overskueligt at komme til og fra. Man kan holde afstand til sine medborgere, og vi har mange års erfaring i koordinering og afvikling af alle typer aktiviteter. Øksnehallens arrangementer har gennem det meste af 2020 været ramt af restriktioner og forsamlingsforbud, som har gjort det vanskeligt at afvikle messer, firmajulefrokoster og andre store events. Derfor er det en glædelig nyhed, at vi med vores faciliteter kan bidrage til at få bugt med Covid-19, slutter Kevin Helsinghof.
Øksnehallen råder over 5.500 kvadratmeter med flere ind- og udgange, som gør adgangsforholdene optimale.
I går søndag den 27. december blev de første vacciner, der skal beskytte mod coronavirus, givet til ældre på fem af landets plejecentre.
Læs også: Landets største testcenter åbnet i Parken
Brexitaftale på plads
En aftale om det fremtidige forhold mellem EU og Storbritannien er omsider faldet på plads efter mange og lange forhandlinger og møder. Det bekræfter den britiske regering ifølge nyhedsbureauet Reuters. Og det er en nyhed som hele verden reagerer med lettelse på. Aftalen sikrer blandt andet told- og afgiftsfri varehandel og er med til “afværge kaos”, lyder det fra dansk erhvervsliv.
Udenrigskorrespondent Lotte Mejlhede giver denne lyn-analyse:
Det er en historisk aftale – både i størrelse og drama. Aldrig før har EU indgået så stor en aftale med noget tredje land, og aldrig før har der været så mange op- og nedture på vejen dertil. Aftalen dækker over meget andet end handel. Politi, sikkerhed, luftfart, fiskeri, blot for at nævne nogle. Aftalen er kendetegnet ved ikke at være så god, som forholdet mellem EU og UK er nu. I hvert fald set med EU-øjne. Det er en aftale, der skal begrænse skaderne ved Storbritanniens farvel. Den gør ikke samarbejdet større og bedre. Men sådan må det være, når den ene part ikke længere orker ægteskabet.
En aftale mellem briterne og EU er dermed klar og vil være gældende per 1. januar 2021.
Læs også: Hvad sker er hvis Storbritanien forlader EU
