Læs også:

Close
blå kors jul juleaften jletræ

JULENEWS: Blå Kors om julen: Intet bliver som det plejer

Nyheder  | 

Blå Kors om julen: Intet bliver som det plejer · Carlsbergs ølkuske spreder julestemning på plejehjem · Årets sødeste video er kåret · Ny måling: Danskerne ændrer juletraditionerne og bakker op om forsamlingsforbuddet · Dagens billede: Mens vi venter på sne · Julefjol: Lav en royal julekrans

Julen er over os. Så vi har skruet lidt ned for nyheder – men helt snydes skal du ikke. Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden. GOD JUL TIL ALLE FRA MY DAILY SPACE

Blå Kors om julen: Intet bliver som det plejer

Ingen steder i Blå Kors bliver julen, som den plejer, men alle steder ydes en ekstra indsats for at give brugerne en så god og normal jul som muligt.

På Blå Kors’ botilbud rundt i hele landet er meldingen den samme: “Vi er flere, end vi plejer at være.”

Der er nemlig ikke ret mange beboere, der tager hjem til familien i julen. Enten fordi de selv har valgt at isolere sig, eller fordi familien er utrygge ved at få dem hjem.

Til gengæld bliver der holdt jul på bostederne. Men det bliver ikke med frivillige, studerende, tidligere beboere og medarbejdernes familier, som mange ellers har tradition for.

– Det bliver anderledes, end vi er vant til. Men vi gør, hvad vi kan, for at gøre det til en god juleaften med god mad, hygge og julegaver. Men det kan kun lade sig gøre, fordi vores personale, og ikke mindst køkkenpersonale, yder en kæmpe indsats med bl.a. portionsanretninger til alle. Derudover grupperer vi os rundt i huset med maks 10 personer i hver gruppe, forklarer Mette Holmgaard, der er leder Blå Kors-hjemmet i Skannerup.

På Blå Kors’ botilbud i Aarhus for unge hjemløse glæder de unge sig til at holde jul på bostedet, fortæller leder Tina Jung Møller:

– De unge glæder sig helt vildt til at holde jul her. De orker ikke det hjemlige juleballade, og mange af dem har ikke fået julegaver i mange år, men det får de her – så de glæder sig, fortæller Tina Jung Møller og tilføjer:

“Vi har fået doneret mange gaver, og så er der også en mor og hendes datter, der har været forbi med en ikea-pose fuld af pakkelegsgaver – og også med terninger og det hele. Så det skal vi også hygge os med juleaften.”

Flere arrangementer og take away

På Blå Kors’ væresteder har man de fleste steder valgt at fordele julearrangementerne ud over flere dage, så flere kan være med, uden man bliver for mange ad gangen.

Enkelte steder har man endda arrangeret to juleaftener den 24. Fx i Aalborg, hvor der både fejres jul fra 15-18 og igen fra 18.30-22.

Et af det steder, hvor der bliver holdt juleaften er på Blå Kors’ værested i Hjørring. Her har man også været nødt til at begrænse antallet af deltagere, så der kun er plads til 25 gæster på værestedet.

– Vi er glade for, at det er muligt at holde en juleaften. Det betyder helt enormt meget for dem, som kommer hos os. Vi dropper i år langbordene, julesangene og dansen om juletræet, men gør alt, hvad vi kan for, at de får en god aften, forsætter Susanne Houmøller, der er leder af værestedet.

De, som ikke har fået plads på værestedet, og som ikke selv kan overskue at lave julemad, kan i stedet købe maden som take away på værestedet i Hjørring til afhentning juleaften. Så flest mulig kan få julemad.

Coronarestriktionerne har betydet, at mange af de mennesker, som Blå Kors hjælper, i 2020 har kæmpet endnu mere med ensomhed end sædvanligt. Derfor er der også ekstra fokus på at hjælpe og stå til rådighed i julen.

“Julen er hård for mange. Og vi ser altid flere tilbagefald i julen, end resten af året. Og i år frygter vi, at det kan blive værre, fordi mange bliver presset af usikkerheden omkring corona, og måske også er mere alene,” siger Lars Utzon, der er souschef på Blå Kors’ behandlingscenter i Taastrup.

På behandlingscenteret i Taastrup er der også flere beboere i julen, end der plejer.

– Nogle har selv valgt at isolere sig fra familien. I andre tilfælde er familien nervøse ved at invitere dem hjem, fordi de bor på en institution, forklarer Lars Utzon.

Udover julearrangementer og juleaftener på væresteder og botilbud, har Blå Kors’ familienetværk også holdt julefester, og mange steder har uddelt julehjælp og julegaver, og den 23. bliver der uddelt overskudsmad fra supermarkeder.

Også i Barnets Blå Huse, der er Blå Kors’ børnestøttecentre, har man i år gjort lidt ekstra og har blandt andet modtaget julegaver fra medarbejderne i Lidl, som via såkaldte ønskejuletræer har købt gaver til børnene fra Barnets Blå Huse.

Blå Kors’ kommunikationschef er både glad og stolt over den store indsats, der bliver ydet, rundt i hele landet.

– Det er simpelthen imponerende, hvad vi modtager af støtte og opbakning fra private og virksomheder, og lige så imponerende, hvad der bliver arrangeret rundt omkring af medarbejdere og frivillige. Det kræver mange ressourcer og masser af vilje at arrangere alle de her ting på forsvarlig vis, men vi véd, hvor vigtig julen er, og hvor svær den kan være for mange. Derfor prioriterer vi at gøre det, slutter Thomas Røddik.

Fakta: Sådan fejres julen i Blå Kors

Bo- og behandlingstilbud holder juleaften som altid med julemad, juletræ og julegaver, men uden tidligere beboere, studerende, frivillige og medarbejderfamilier. Julemaden portionsanrettes og beboere og personale fordeles i grupper af ti eller mindre.

Væresteder holder juleaftener og -frokoster løbende til og med den 24. for at flest muligt af værestedernes brugere kan være med til et julearrangement. Mange væresteder tilbyder julemad som take away, til de der ikke kan være med.

Familienetværkene har holdt julefester og -arrangementer fra midt december til 23. december med julebanko, maduddeling, julehjælpsuddeling, gaver osv.

Barnets Blå Huse har modtaget julegaver m.m., som er blevet uddelt til børnene.

blå kors jul juleaften jletræ
Der bliver ikke danset om juletræet i år på Blå Kors’ botilbud og væresteder, men jul bliver der alligevel masser af. (Foto: Blå Kors)

Læs også: Blå Kors i sundhedsappel

Carlsbergs ølkuske spreder julestemning på plejehjem

Københavns Kommune og Carlsberg samarbejder om at sende mindre grupper af plejehjemsbeboere med hestevogn rundt i byens gader. Der er heldigvis stadig plads til julestemning, hygge og gode oplevelser, selvom corona sætter begrænsninger denne december.

Butiksruder pyntet op til jul, gran og julelys i gaderne, duft af brændte mandler og synet af glade mennesker på juleindkøb. Det er noget af det, mange københavnere plejer at nyde i juletiden. I år kan det dog være svært at få sig en bid af den velkendte julestemning i byen, hvis man bor på plejehjem. Mange arrangementer ud af huset er nemlig aflyst på grund af corona.

Medarbejderne knokler løs for at skabe hygge om de ældre lokalt. Alligevel kan det være rart at komme lidt uden for plejehjemmet. Derfor har Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning spurgt Carlsberg, om bryggeriets ølkuske har tid til nogle juleture.

– Der er ingen tvivl om, at corona holder flere beboere på byens plejehjem hjemme denne jul. Derfor er vi meget glade for Carlsbergs tilbud om at køre en tur med flere af vores ældre. Turene i hestevogn kan være med til at holde julestemningen oppe i en svær tid. Det er ikke julemandens kane, men måske det næstbedste, fortæller sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF).

Også for Carlsberg giver samarbejdet god mening. Ølkuskene og deres heste kører hver dag rundt og hilser på københavnerne, men det har været uden passagerer, siden restaureringen af Carlsbergs gamle bryggergård begyndte.

–  Vi greb bolden med det samme, da vi fik henvendelsen. Vores bryggerheste kører hver dag rundt i København. De er er vant til at køre rundt med turister, men de sidste måneder har det kun været med ølleverancer til vores kunder. Så selvfølgelig vil vi gerne hjælpe med at bringe de ældste københavnere rundt i julebyen, siger Jakob Stilov, der er chef for VisitCarlsberg og Carlsbergs ejendomme. Sidste ture køres i morgen den 23. december.

ølkuske carlsberg (Foto: Carlsberg)Ved Elefantporten kan man også ofte se ølkuskene … (Foto: Carlsberg)

Læs også: Bryggerierne forventer at brænde inde med julebryg

Årets sødeste video er kåret

De to små drenge Malthe og William der leger gardere er kåret som det sjoveste klip i 2020 i Tv 2’s store årskavalkadeshow. Gense den søde video her.

Læs også: Jul i kongehuset

Ny måling: Danskerne ændrer juletraditionerne og bakker op om forsamlingsforbuddet

Syv ud af 10 danskere vil overholde forsamlingsforbuddet i forbindelse med jule- og nytårsfejringen, mens ni ud af 10 ikke vil deltage i julefrokoster med over 10 personer. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige.

Jul og nytår er en tid, hvor danskerne samles til frokoster og fejringer på kryds og tværs af familier og landsdele. Sådan bliver julen dog ikke i år, og en ny undersøgelse foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige viser, at der er tillid til de nuværende restriktioner og opbakning til at overholde dem blandt langt de fleste.

Selvom restriktionerne ikke gælder i private hjem siger syv ud af 10 danskere ifølge undersøgelsen, at de ikke vil deltage i sociale arrangementer i forbindelse med jul og nytår, hvis der er inviteret flere end 10 personer. Undersøgelsen viser dog også, at det især er behovet for at se sin familie, der kan få danskerne til at bryde anbefalingerne om maksimalt at samles ti personer.

– Det glæder mig, at man kan have tillid til, at danskerne i høj grad har et ønske om at overholde forsamlingsforbuddet. Det giver os håb om, at det nye år vil bringe os nærmere en almindelig hverdag igen, udtaler skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.

Udover fejringen selve julefejringen har danskerne heller ikke planer om at bryde forsamlingsforbuddet til fordel for julefrokoster. Her viser undersøgelsen at hele 9 ud af 10 ikke planlægger at arrangere eller deltage i en julefrokost med mere end ti deltagere.

Tal fra HOPE-projektet den 16. december, der analyserer befolkningens adfærd og holdninger til corona-epidemien, viser også, at danskerne i højere grad er smitteforebyggende nu end tidligere, blandt andet ved at antallet af kontakter er faldet, og at opmærksomheden på afstand har stabiliseret sig på sit højeste niveau hidtil.

– Der er ingen tvivl om, at julen og nytåret i år vil blive anderledes, og det handler for danskerne om at få det bedste ud af situationen for i fællesskab at bekæmpe pandemien, slutter Henrik Sagild.

Sundhedsstyrelsen anbefaler generelt, at man holder sig til at mødes med de samme mennesker hen over julen og følger de gode råd, der er givet. Mødes man mere end 10 personer uden for private hjem, risikerer man en bøde på 2.500 kroner.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige blandt 1.506 repræsentativt udvalgte danskere i december 2020.

jul juletræ juletraditioner (Foto: Gjendsidige)
I år ændrer danskerne deres juletraditioner … (Foto: Gjendsidige)

Læs også: Sådan laver du den perfekte flæskesteg

Dagens billede: Mens vi venter på sne, så har sneen lagt sig på Times Square

new york times square manhattan sne (Foto: Kamille Dalum)
Roen og sneen har lagt sig over Times Square midt på Manhattan. (Foto: Kamille Dalum)

Julefjol: Lav en royal julekrans

· Mere fra samme kategori ·