
Julehygge på den nemme måde
Lad os julehygge og have en skøn december og jul. Det behøver nemlig ikke at tage hverken lang tid, mange penge eller for den sags skyld være et stort projekt for at julehyggen kan sprede sig. Bliv inspireret her så du kan julehygge på den nemme måde og ikke stresse
De ultra nemme måder at julepynte på
Et lille fint fad. Og et par lidt julepynt, så emmer det faktisk af jul. Dette julepynt er faktisk gammel julepynt. Så de er lidt ‘ramponerede’ og meget skrøbelige. De er købt antikvarisk og er ikke billigere. Men jeg kan godt lide tanken om, at de har mange (jule)år på bagen, og sikkert har pyntet i andre hjem og skabt hygge. Gammelt og nyt julepynt kan også nemt kombineres.

Det kræver bare en bakke eller et fad og så lidt julerier. Kuglerne, snekuglen og lyskæden er fra Flying Tiger og de små træer fra Søstrene Grene. De store juletræer er fra Maileg. Du kan bare have tingene lagt samlet i en lille æske så er det også nemt næste jul at tage frem. Og så har du faktisk pyntet op til jul.

Har du nogle fine æsker stående, så find noget fint silkebånd eller almindelig gavebånd frem og bind det rundt om. Det behøver ikke være juleæsker, men så snart de får en sløjfe og måske en kugle eller et til-og-fra mærke, bliver det nemt og hurtigt til en fin julegave, der kan stå fremme og pynte. Lidt gran i en vase ved siden af, så er stemningen allerede lagt.

Denne uro hænger fremme hele året rundt, men til jul bliver den pyntet med enten gran, kugler eller som her eukalyptusgrene, der bliver snoet omkring. Pynter rigtig fint på væggen eller kan også hænge frit og svaje. Man kunne også sno en lyskæde omkring sammen med de grønne grene for et fint og hyggeligt udtryk.

De spiselige
De både pynter og smager (juleskønt). Og så behøver de ikke tage flere timer at lave …
At kombinere det både at pynte lidt op og gøre det julehyggeligt med at lave lidt lækker konfekt er ikke så dumt, og det kan få et bord til at se mega julet ud uden ret meget andet. Lidt fint bræt at lægge det på. Og så ellers lidt konfekt og marcipan. Og så er du i gang …

Du tager bare en stor bakke, denne sart pudderrosa og så fin sammen med de her julefarver. De fleste ting her er købt i Flying Tiger. OG det meste er spiselist. Så luk ikke øjnene når du vælger, men kig godt efter. Men hvem har ikke lyst til at kaste sig over sådan et fad – og faktisk ser det ud af meget mere, end det er. Der er for måske 120 kroner maks på billedet. Og du kan jo også bare have det stående og så gå og småspise af løbende. HVIS du kan styre dig.

Og så er der sprutten eller drinksene. De både julepynter og smager fortrinligt. Du kan lave en fin drink (opskrift nede under foto) med Cointreau. Den er flot rød, og så kan du lige pynte den med en lille vasket (og tør) grangren dyppet i lidt æggehvide og bagefter flormelis.

Lav selv en juledrink med Cointreau. Opskriften er her.
En fin gammel platte fra Bjørn Wiinblad og så lidt nem hjemmelavet konfekt ovenpå lagt sammen med en lille ‘julekugle’. Stil det allerede frem på bord, når gæsterne kommer, så bliver det jo en del af juleoppyntningen – og endda en man kan spise.

Slut julehyggedagen af med flæskesteg til aftensmad og servér med kartofler, rødkål og brun sovs. Det er faktisk ikke så svært at lave en saftig flæskesteg med sprøde sværd, som man tror. Gnid den med godt, groft salt og put laurbærblade i for god smag. Et par timer i ovnen og så er du klar til at sætte tænderne i et rigtigt julemåltid.

Juleoppynting på den nemme måde
De er store – de er fantastiske. Og de kan faktisk godt holde et par år, hvis de er forsigtigt med dem. De er fra Flying Tiger, og jeg elsker alt ved det. De kræver lidt god luft i lungerne at puste op. Men så længe du ikke skal drikke øl og løbe rundt om noget, så bliver du ikke så svimmel.
Har du fritlagte bjælker er du heldig, for så er de nemme at hænge op. Men de kan også hænge i stærk tape eller på anden måde. På kort tid kan du forvandle et helt hus eller rum til det hyggeligste julested.

Et par små perlehyacinter eller hyancinter spreder den skønneste duft og kan få et bord eller lille tableau til at se hyggeligt ud. Sæt det sammen med et lækkert duftlys – og bum så er der dømt julehygge.

Hæng nogle enkle og hyggelige julestjerner i vinduet. Disse er købt med lyskæder i fra Flying Tiger, men man kan købe mange forskellige former, farver, store og små rundt omkring i forskellige butikker. De kunne også være fine at hænge frit i et hjørne i stuen i forskellige længder.

Du køber nogle grangrene, kanelstænger og går en tur i skoven og finder nogle grankogler. Der kommer til at dufte (jule)skønt – og de tre tilsammen er bare indbegrebet af jul. Pynt bordet – udenfor din hoveddør … Ja, brug det over det hele. Du kan også fylde en hel bakke eller skål med kogler – det ser så fint ud.

Den kan være svær, for det ser tillokkende ud – at fylde glas, skåle eller vaser med det lækreste juleslik. Fra juleskum, candy canes til snebolde – ting der er de flesteste juleslik favoritter – alts ud over konfekt. Farverne er også julede, og er en fin og meget nem måde at julehygge på. Men husk ikke at spise det hele de første dage. Så ryger både pynten og et par kilo på maven på også.

Læs også:
Fem gode råd til at undgå madspild i julen