Læs også:

Close

God lyd med Denon Home 250

Bolig  | 

Der er kræset for detaljerne, udtrykket og ikke mindst den gode lyd i Denon Home 250 højtaleren. Står du og mangler den perfekte højtaler til dit hjem, så læs med her og få inspiration der med garanti giver sød musik i ørene

Vi har testet en Denon Home 250 trådløs højtaler i et par uger, der er en del af Denon Home-serien, og vi er ikke blevet skuffet. God kvalitet, god lyd, nem opsætning og nem at betjene.

Ofte er det jo lidt en drenge-ting at interessere sig for Hi-Fi og sætte sig ind, hvilken højtaler der skal være i hjemmet. Og nogle gange kan de da også finde på at vælge den største og grimmeste, men det skal være slut nu. Vi har nemlig kigget nærmere på Denon Home 250, der både er stilfuld og kan spille højt – rigtig højt.

Denon Home-serien i sort. (Foto: PR)

Denon Home-serien

Denon Home-serien er familievenlige højtalere, der fylder hele hjemmet med god lyd. Multiroomhøjttalere er blevet yderst populære de senere år og er med tiden også blevet både lettere at bruge og mere stilfulde at se på. Serien består af trådløse kvalitetshøjtalere med touch-panel, der gør betjeningen simpel og nem. Du kan hurtigt connect til højtaleren via WiFi og derefter via Bluetooth eller med et AUX-stik via din telefon. Du kan sætte dine yndlingssange på derfra, hvor du plejer at lytte til musik eller downloade appen HEOS, hvor du har samlet en masse forskellige musik-streamingtjenester.

Godt at vide
Højtaleren er uden batteri – dvs. den skal sidde i stik for at kunne afspille.
Den er dog stadig flytbar og nem at tage fra rum til rum.

Hele Denon Home-serien er lavet i neutrale farver – hvid/sølv og sort og i flere forskellige størrelser. Hvilket betyder, de passer ind i alle hjem og stilarter og kan indgå naturligt uden at overtage rummet eller reolen, de er placeret på. Desuden er de hårdføre og er vand- og snavsafvisende.

Serien består af tre højtalere – Denon Home 150 (lille), Home 250 (medium) og Home 350 (stor).

Det lille blå lys viser, at der er forbindelse. (Foto: PR)

Musik og lyd til alle slags dage

Der er ikke noget bedre end at kunne skrue højt op for din yndlingssang og bare skråle af dine lungers fulde kræft. Hvis du skal have venner og veninder over til fest, bliver der med garanti også sat gang i dansegulvet med denne højtaler, der kan spille enhver fest op. Den er også god til dagene, hvor man bare vil have noget musik eller radio kørerende i baggrunden, som lidt baggrundsstøj til arbejdet.

Det kan også altid være rart at høre noget musik, hvis man er i lidt dårligt humør – hør enten en rigtig tudesang eller sæt en sang på, der gør dig i godt humør. Det betyder alt, at lyden er god, og musikken nemt kan justeres op og ned i lydniveau – lige efter ens humør.

Du kan jo også høre din yndlingspodcast eller lydbog på højtaleren. Det er hyggeligt at have kørende i baggrunden, mens man laver mad, rydder op eller gør rent derhjemme.

Stil højtaleren et centralt sted i hjemmet og start en fest. (Foto: PR)

Godt at vide om højtaleren

Dette kan være gavnlig information – både for HiFi-nørden og dig der intet forstand har på teknik. Først og fremmest så er opsætningen meget simpel, der kommer en brochure med, og du skal bruge din telefon og blot følge steppene slagvisk. Der var dog alligevel noget, vi lige skulle have opklaret.

Godt at vide
Download HEOS-appen og få adgang til en masse musik-streamingtjenester.

Det er vigtigt at understrege, at det er en trådløs højtaler, selvom der er et stik i. Det kan lyde en smule modsigende, og man kunne godt tro, at det betød, den kunne afspille uden at sidde i strømstik, men det kan den ikke. Det trådløse ved højtalerne ligger i, at man kan skabe forbindelse til den via WiFi via eksempelvis Airplay 2 eller Bluetooth.

Højtalere, der er lavet med batteri og ikke behøver ledning, bliver typisk kaldt for Bluetooth-højtalere. De kan kun forbinde via Bluetooth, hvilket ikke kræver meget strøm, men kan så heller ikke parres med andre højtalere. Det kan Denon Home 250. Du kan have højtalere i hvert et rum, uden at de skal sidde sammen via kabler fra rum til rum, og så kan du betjene dem via HEOS-appen. Du kan også vælge i hvilke rum, der skal spilles musik.

Simpel betjening – så er der musik på et øjeblik. (Foto: PR)

En god investering

Højtaleren (og de andre i serien) ligger i den dyrere ende, men dog alligevel til at betale sig fra. Denon Home 250 er set til 3.699 kroner. Man skal medregne kvaliteten, mulighederne og den utrolig gode lyd og dybde, man får med i dette køb. Og så er det en højtaler, du kan have i mange år og supplere med andre i serien. Man kan sagtens høre forskel på musikken fra denne og en billigere højtaler. Og vi ved jo alle sammen godt, at der ikke er noget værre end en højtaler, der har en dårlig lyd og ikke kan spille højt nok. Det behøver du ikke bekymre dig om her.

Alt i alt har vi været mere tilfredse med højtaleren på kontoret, der både har spillet baggrundsmusik til arbejdet, men også har givet os fornyet energi ind imellem. Her er en ekstra god sang blevet skruet godt op for, og der er blevet skrålet med. Det kan vi lide!

 

Læs også: 

Kvinder bruger biler og musik til at fikse humøret

kvinder, musik, kørsel, bil, biler, humør, sang, skråle, teknik, radio,

· Mere fra samme kategori ·