Læs også:

Close
honest thief film

Filmanmeldelse: Honest Thief

Kultur  | 
Det synes redaktionen: 4

Trænger du til spænding, action og at komme en tur i biffen, så er Honest Thief en god ide. Filmen har Liam Neeson i hovedrollen

honest thief liam film
Liam Neeson spiller hovedrollen i Honest Thief. (Foto: Scanbox)

Liam Neeson spiller den erfarne bankrøver Tom, som møder kvinden i sit liv, Annie (Kate Walsh, som vi kender fra blandt andet Private Practice). Han bliver så forelsket i hende, at han beslutter sig for at starte et nyt liv uden kriminalitet. Han vælger at overgive sig selv til FBI og aflevere de mange millioner dollars, han har gemt. Til gengæld vil Tom have nedsat straf og en ren straffeattest. Han opdager dog hurtigt, at der er stærke korrupte kræfter på spil i FBI, der også er interesseret i de mange millioner kroner, og at han må kæmpe sit livs kamp for at få renset sit navn.

Mere kan vi ikke rigtig afsløre, men det er ikke lige til for Tom, at få renset sit navn, selvom man skulle tro, at FBI ville være glade for en bankrøver, der meldte sig selv og fortalte, hvor alle pengene var gemt. Men undervejs får Tom både brug for sin viden om at fremstille sprængstoffer, starte biler uden nøgler og bryde ind i huse, uden man kan se, han har været der.

Fun fact
William John Liam Neeson er født 7. juni 1952 i Ballymena, Nordirland.
honest thief liam film (Foto: Scanbox)
Honest Thief handler om en bankrøver, der vil ud af kriminaliteten og leve et ‘honest’ liv. (Foto: Scanbox)

Fakta:

Instruktion: Mark Williams

Manuskript: Steve Allrich og Mark Williams

Cast: Liam Neeson, Kate Walsh, Jeffrey Donovan og Jai Courtney

Længde: 1 time og 39 minutter

Genre: Action

Instruktøren af ‘Honest Thief’, Mark Williams, har tidligere produceret actionfilmen The Accountant med Ben Affleck og Netflix serien Ozark med Jason Bateman.

Liam Neeson har tidligere flekset sine actionmuskler i Taken-trilogien og som Ra’s al Ghul i to af Christopher Nolans Batman-film. Vi kender ham også, som den søde familiefar i juleklassikeren Love Actually, som hvert år er en fast tradition for mange at se, men her i Honest Thief er han en helt anden type. Den hardcore bankrøver med pistolen i hånden og blod på hænderne. Dog ser vi også lidt til den blødere side af ham, som han også gør sig rigtig godt i.

honest thief liam film (Foto: Scanbox)
Liam Neeson kender vi også fra Taken-filmene. (Foto: Scanbox)

Honest Thief: En god actionfilm

Vi synes, denne film bedst kan beskrives som en god actionfilm. Den har nogle gode biljagter, ‘kampscener’ og nogle overraskelser undervejs, hvor man lige hopper en ekstra gang i sædet eller må kigge væk. Historien er dog en smule forudsigelig og efterlader, udover overraskelserne ind imellem, ikke så meget spænding eller andre tvist undervejs.

Men nogle gange har man også bare brug for en god actionfilm, hvor man ikke skal tænke for meget eller bliver påvirket bagefter, men bare er underholdt i halvanden times tid – og det kan Honest Thief. Der findes mange gode film, der giver stof til eftertanke og som sætter sig i kroppen, og det kan bestemt også noget. Men andre gange er det også udmærket med en film, man bare kan se uden at tænke for meget.

honest thief liam film (Foto: Scanbox)
Efter kort tid finder Tom og Annie sammen og skal til at starte et liv sammen.  (Foto: Scanbox)

Dejligt at være i biografen igen

Vi nød at være i biografen igen – mærke den særlige stemning, duften af popcorn og synke ned i de røde, bløde sæder til inspirerende forfilm. Det kan bare noget helt særligt at se film på det store lærred og her gjorde Honest Thief det også rigtig godt. Lydeffekterne er bare bedre i en stor sal, og man får oplevelsen helt ind under huden og lige op i hovedet i de vellavede slagsmålsscener og biljagter og overraskelsesmomenter, der også er i filmen.

Fun fact
Liam Neeson spillede Daniel i Love Actually fra 2003, der skal opforstre sin stedsøn Sam, der spilles af Thomas Sangster, som er med i Queens Gambit.

Det er en film, der kan ses med et par venner, men også sammen med familien. Vi synes både, den kan ses af kvinder og mænd, der er til action, lidt romantik og et par komiske scener ind imellem.

Se trailer her:

 

Læs også:

Kulturguide december

 

abe, foto, natur

· Mere fra samme kategori ·