Læs også:

Close
decemberfund kollage

Decemberfund: Så er der beautynyheder til dig

Skønhed  | 

Velkommen til en december måned fyldt med masser af nyt på beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beautynyheder, som jeg gerne vil dele med jer

decemberfund
Så er der beautynyheder til dig i decemberfunds-artiklen. (Kollage: MY DAILY SPACE)

Det sidste (smukke) touch

Armani Contour giver det sidste touch til din foundation, og skaber hurtigt et fejlfrit look. Produktet blender let ind i huden, og giver en følelse af slet ikke at have make up på.

Påfør to dråber af a-contour øverst ved hårgrænsen, og blend ind horisontalt mod næsen. Påfør dernæst produktet på hver side af næsen og blend nedad. Afslut med at påføre a-contour på midten af kinderne og blend ned mod halsen. Resultatet er et harmonerende og neutralt look. Jeg elsker den.

 

armani

Armani contour, 300 kr., magasin.dk

Fine decembernegle

Farven hedder No. 6616 Aubergine og er en neglelak med god dækkeevne, holdbarhed og en bred pensel, der gør den nemmere at påføre. Det er en god idé at ryste flasken inden brug.  Jeg er vild med Nilens Jord produkter, fordi de er i en god kvalitet og har et flot design. Det er en god neglelak, der er nem at påføre og som tørrer hurtigt, hvilket jeg værdsætter, for så er det også nemmere at lægge flere lag, uden det tager halve timer.

Farven varierer lidt alt efter, hvor mange lag du lægger. Men jeg synes den i hvert fald skal have to lag for at dække ordentligt og få en flot farve. Man kan også påføre flere lag, hvis man vil have farven mørkere. Den holder sig flot i flere dage uden at knække af i flager, og så er farven så fin her til den mørkere tid og til at pifte er sæt tøj på til hverdag eller (jule)fest.

neglelak nilens jord

Nilens Jord neglelak, 110 kr., helsam.dk

Festlig yogurt til kroppen

Fugtighedslotionen fra Body Shop er en special edition til jul og er en del af en af Body Shops tre juleserier. Cremen er let og ‘gelagtig’ og ligeså blød som yoghurt. Den absorberer hurtigt og efterlader huden silkeblød og fugtet i 48 timer. Den har en lettere konsistens end den ellers velkendte body butter, men fugter mindst ligeså godt.

Cremen har en sød og syrlig duft af bær, som får dig i ekstra julestemning. Den indeholder tranebærfrøolie fra Nordamerika, håndlavet Community Fair Trade sheasmør fra Ghana og økologisk Community Fair Trade mandelmælk fra Spanien. Den er samtidig vegansk.

Cremen ville være perfekt som en lille julegave til veninden, kalendergave eller adventsgave i december. Prisen er også god.

festive berry body shop yoghurt

Body Shop body yoghurt, 95 kr., bodyshop.com/dk

Pæne (jule)bryn

Med de dumme mundbind på meget af tiden er der ekstra fokus på øjne, og dermed en let måde at fokusere ekstra på bryn. Det kan du gøre med denne pudderbaserede øjenbrynsblyant, der udfylder og former brynene. Blyanten har ‘indbygget’ brynbørste. GOSH eyebrow pencil har en blød og pudderagtig applicering med en flot og naturlig farve-pigmentering. Den holder ret godt og vigtigst så flyder den ikke ud, selv på hud med tendens til at fedte eller er varm.

Den kan bruges på tør hud/bryn (blid farve) eller på fugtig hud/bryn (mere intens farve).

bryn gosh

GOSH brynblyant, 69,95 kr., matas.dk

Nat nat herfra

Jeg har altid været glad for Weledas produkter. Og deres Primrose-serie er ingen undtagelse. Weleda Evening Primrose Age Revitalising Night Cream genaktiverer hudens naturlige genopbyggelsesprocesser og opløfter din hud.

Duften er let og skøn – man kan næsten ikke stoppe med at indsnuse. Og den er let at smøre ind. Man føler virkelig, at man forkæler sin hud, når man påfører den om aftenen. Den er egentlig til ‘moden hud’ men yngre kan også nemt bruge den.

weleda natcreme

Weleda Primrose natcreme, 279,00 kr., helsebixen.dk

En lækker gaveæske

Der er gode besparelser, når man køber denne gaveæske. Den er fyldt med Davines LOVE serie, som passer godt til det danske hår. Æskerne er fremstillet i et bæredygtigt og genanvendeligt design i 100% FSC-certificeret genbrugspapir.

Hårprodukterne er både CO2-neutrale og produceret med 100% vedvarende energikilder. At æsken så også er mega fin er blot en bonus.

davines hår

Davines LOVE gaveæske, 395 kr., fås i frisørsaloner.

Den smukkeste øjenskyggepalette

Anastasia Beverly Hills Mini Soft Glam kan du skabe en lang række glamourøse looks til enhver lejlighed. Paletten indeholder otte nuancer fra matte basisfarver til glam glitrende shimmerfarver og er perfekt til både hverdag og fest.

Paletten kombinerer seks fan-favoritter fra den originale Soft Glam Eye Shadow Palette med to nuancer fra cult-klassikeren Norvina Eye Shadow Palette. Paletten har den velkendte, fuldt pigmenterede formel der er let at tone i farver, der kan skabe uendelige looks fra neutrale til night out. Nemme at lægge og med stor effekt og dækkeevne. Den er også cruelty-free.

anastacia øjenskyggepalette

Anastasia øjenskyggepalette, 294,95 kr., matas.dk

Ansigtsscrub

Huxley Scrub Mask; Sweet Therapy er en skrubbe- og maskehybrid, der afstøder døde hudceller og renser urenheder. Den låser også fugtigheden ind i huden med antioxidant kaktusfigenfrøolie. Indeholder naturlige hudcellefjernere såsom luffa, malede valnøddekerner og sukker. Denne skrubning med termisk varmeeffekt gør huden ren, blød og skinnende.  Duften er også skøn, og den virker virkelig.

Kom den på ren, våd hud med cirkulære bevægelser og undgå øjenområdet. Vaskes af med lunkent vand.

huxley scrub

Huxley scrub mask, 209 kr., boozt.com

Fineste gaveæske

Hvis du ikke skal give en god gave væk – så giv den til dig selv. For ofte får man “noget ekstra med”, når man køber gaveæskerne, mange firmaer har. Denne gaveæske fra Matas har virkelig både en god pris men også produkter som virkelig er gode.

Matas Luksus Kropspleje Gaveæske indeholder:

  • Matas Luksus Bodyscrub (200 g)
  • Matas Luksus Bodyshampoo (250 ml)
  • Matas Luksus Bodylotion (250 ml)
  • Vaskeluffe

Matas Luksus Kropspleje er en nærende serie til alle hudtyper, der er rig på antioxidativt collagen. Kropsplejen er beriget med en skøn duft og efterlader huden opfrisket og godt tilpas.

matas gaveæske

Matas gaveæske, 129,95 kr., matas.dk

Noget af en mist

Australian Bush Flower ‘Sensuality mist’ kommer fra økologiske planter og blomster fra den australske bush og bruges for at skabe emotionel sundhed og velvære. Bush plante- og blomsteressenser er blevet brugt af mange kulturer i tusindvis af år og er stadig en vigtig kobling mellem natur og mennesker.

Grundlæggeren af Australian Bush Flower Essences, Ian White, er naturopath og femte generation af australske urteterapeuter.

Denne ansigts- & Aura spray Sensuality Essence, der er en økologisk mist, der efter sigende skulle åbne for ‘følelsesmæssig intimitet, passion og sensuel tilfredsstillelse’. Sensuality Mist kan også med fordel sprayes ud i rummet. Kombinationen af plante- og urteessenser vil virke stimulerende og dragende.

Den kan også bruges som en let mist på huden med samme effekt. Den er med æteriske, velduftende olier af Ylang Ylang, sandeltræ og rose. Og den dufter absurd lækkert. Hvad angår den ‘sensuelle del’  har jeg ingen ‘åbenbaringer fået’, men duftnoterne der er i misten er mega lækre, og jeg elsker at spraye mig med den, og nænner næsten ikke “bare at spraye et rum” – jeg vil have den for mig selv.

australian bush flower mist

Australian Bush Flower mist, 159,95 kr., naturesource.dk

‘Bliv overrasket’-æske

I Sephora Collection er der en sød ‘Wild Wishes’ gaveæske med en maske og to overraskelsesprodukter i (et til håret og et hudplejeprodukt). En lille fin gave at give – selvom man jo næsten selv får lyst til at købe …

sephora gaveæske

Sephora gaveæske, 140 kr., sephora.dk

Et lille mirakelprodukt

Denne lille ‘helt’ fra Karmameju kan gøre noget for både krop, ansigt og hovedbund, for denne balancerende pH solution fremmer hudens sundhed ved skånsomt at genopbygge dens naturlige beskyttende barriere, også kaldet syrekappen. Det er en klar serumlignende væske, der påføres som det første trin i dit hudplejeritual og efter behov i løbet af dagen.

Daglig brug vil effektivt hjælpe med at forhindre fugttab, hudfølsomhed, tørhed og skader fra miljømæssige faktorer, og samtidig styrker HERO hudens naturlige evne til at forny og regenerere. HERO hjælper med at give de bedste betingelser for hudens helingsproces på kroppen, i ansigtet og/eller i hovedbunden.

HERO’s pH balancerende egenskaber optimerer hudens naturlige immunforsvar, som er hele grundlaget for hudens sundhed, almene tilstand og udseende. Vores hud har en naturlig pH-værdi på omkring 5, og når denne forstyrres dagligt, ved noget så simpelt som ansigtsrens, lange brusebade, svømmehalsbesøg, hyppig håndvask, opvask, brug af rengøringsmidler m.m., bliver hudens beskyttende syrekappe udfordret og kommer midlertidigt ud af balance.

I hovedbunden  kommes den i hovedbunden i håndklædetørt hår, efter hårvask. HERO balancerer hårbundens pH-værdi, dens naturlige beskyttende barriere og talgproduktion. HERO er med til at afhjælpe tørhed, irritation, fedtet hovedbund eller andre periodiske problemer, man kan have i dette område.

karmameju

Karmameju HERO / pH SOLUTION 02, 199 kr., karmameju.dk

Julehår

Den er sjov og også ret praktisk for med Body Shops Christmassy Hair Wrap kan du nemt og enkelt tørre håret.

Lad håret tørre naturligt. Håndklædet absorberer fugt og holder styr på lokkerne, mens du renser huden, tager creme på, lægger en maske eller gør klar til den næste fest. Svøb håndklædet om håret, sno rundt, og så er du (jule)klar. Den perfekte lille julegave eller kalendergave til din BFF. Og så kan man da ikke andet end at komme i julehumør med sådan en på.

hair wrap body shop

Body Shop hair wrap, 75 kr., bodyshop.som/dk

Luksusforkælelse til din krop

Den er ikke billig men man skal lige huske, der er 200 ml. i den. Jeg elsker Acqua di Parmas produkter g duftunivers. Duften Colonia Futura er ny og i den serie er der en lækker hair- and showergel, som er en god måde at teste en duft af på, om den er noget for dig, før du investerer i den.

Den er beriget af naturlige aktive ingredienser, og renser huden på den meste delikate måde mens den efterlader den behageligt parfumeret med Colonia Futuras friske duft af blandt andet bergamotte, grapefrugt og citron og vetiver.

acqua di parma duft colonia futura

Acqua di Parma hair and shower gel, 325 kr. (200 ml), magasin.dk

Decemberscrub

Nivea Rice Scrub bio raspberry er en let og lækker ansigtsscrub. Eksfolierer og stimulerer huden på en mild og skånsom måde takket være de bløde peeling-kugler fjerner Skin Refining Scrub nemlig skånsomt urenheder og døde hudceller og stimulerer hudens fornyende egenskaber. Den indeholder panthenol, der beskytter din huds naturlige fugtbalance og giver et resultat, hvor huden bliver synligt mere fin i sin struktur og ser mere strålende og frisk ud.

nivea rice scrub

Nivea scrub, 39,95 kr., matas.dk

Den ærligste duft

Jeg har lært et nyt parfumebrand at kende – ærlig er et danskproduceret parfumemærke uden de 26 allergener, der ifølge krav fra EU skal nævnes i indholdsdeklarationen, hvis de findes i en vis koncentration i produktet. Det skyldes, at allergikere skal have mulighed for at undgå dem. De 26 allergener kan dog sagtens være at finde i produkter, hvis de er under en vis grænse. Derfor ønsker grundlæggeren af ærlig, Lis Hansen, at være ærlig omkring sine produkter og undlade de 26 allergener fuldstændigt. Hun har et håb om, at flere, som ikke kan tåle parfumer med de 26 allergener, kan tåle ærlig.

Der findes tre eau de parfum hedder P1, P2 og P3. P1 er en klassisk rund og feminin duft med et strejf af friskhed med noter fra peoner, kaffe, koriander og beroligende hvid musk.

Ærligs parfumer kommer i en smuk dekorativ glasflaske, og Indpakningen er FSC godkendt, hvilket vil sige, at de er lavet af træ fra en skov hvor intet overfældes, og ingen dyr eller planter lider overlast. Etiketten er også dansk produceret og fremstillet helt naturligt af sukkerrør.

ærlig duft

ærlig duft, 749 kr. bellashop.dk

Good stuff

HELLO, GOOD STUFF! volume mascara fra essence er med 93 % naturlige ingredienser. Og så er den faktisk rigtig god og med en plejende tekstur med kokosnødolie og vegetabilsk voks, der giver både næring og styrker vipperne, giver dem smuk volumen og dypper dem i helt sort. Prisen er nærmest urimelig lav. Men en virkelig god hverdagsmascara.

essence good stuff mascara

Essence Good Stuff mascara, 35 kr., fås i Føtex og Bilka

Den fine maskegave

Der er noget til næsen, øjnene og hele ansigtet, for du får hele tre masker i den lille Sephora-gaveæske. Giv den som en lille venindegave eller ønsk dig den selv. Så er der til søndags spa-hygge.

sephora maskerSephora maskeæske, 85 kr., sephora.dk

Et godt makkerpar

Det er en limited edition Karité Magique fra Yves Rocher, og sættet består af en Magical Shea ultra-rich showergel og en repair bodylotion – begge på 200 ml. Shea er bare en god hjælper til en vintertør hud. Og duften er magisk.

yves rocher

Yves Rocher-sæt, 119 kr., yvesrocher.dk

 

Læs også:

Mig og samfundssind

hånd række ud næstekærlighed samfundssind (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·