Læs også:

Close
maske (Foto: Unsplash)

#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Identitet og selvfremstilling

Mit liv  | 

Er vi altid den, vi udgiver os for at være? Gemmer vi os ofte bag en facade, og hvornår er vi egentlig hundrede procent os selv? Hvordan bruger vi humoren i vores sprog til at skabe kemi med andre? Det er blot nogle af de spørgsmål, jeg vil komme ind på i denne uge, der handler om identitet og selvfremstilling

maske (Foto: Unsplash)
Hvem er vi egentlig, når vi smider masken? (Foto: Unsplash)

Hvorfor vi gerne vil opretholde en facade?

Hver dag går vi rundt og viser os for hinanden. Vi viser vores krop, vores ansigt – ja hele os – til omverden, men viser vi egentlig vores sande jeg – vores identitet? Det er klart, der kan være en forskel på vores selvfremstilling, og den måde vi opfører os derhjemme, på arbejdet, ude blandt venner og sammen med familien.

Nogle går for eksempel ikke ud uden make-up på, og andre vil måske altid gerne have en hat på. Det er en del af os, og en del af de masker, vi “tager på” hver dag. Maskerne kommer også til udtryk i de forskellige ansigter, vi “tager på”. Du kender det sikkert. Der er altid en, der er et stort smil. Altid en der ser sur ud. Altid en der ser tjekket ud. Altid en der har et stramt udtryk. Hvad gemmer de mon på inde bagved? Vores masker kan vi bruge til at beskytte vores emotionelle ansigt – vores sande jeg.

Bliv i næste uge klogere på
Snapchat som moderne kommunikationsform.

Nogle gange kan vi ikke opretholde vores facade længere, og så viser vi vores sande følelser, selvom det ikke altid er rart. Det kan være, når vi begynder at græde på arbejdet. Mister kontrollen i en butik blandt andre mennesker og skælder ud. Vi kan også finde på maskerer os med andre masker for at dække over, hvad vi egentlig føler. Mænd skælder for eksempel ofte ud, når de egentlig er kede af det. Mens kvinder oftere græder, når de faktisk er vrede.

ansigter, facader (Foto: Unsplash)
Vi kan have mange forskellige ansigter og facader, vi prøver at opretholde. (Foto: Unsplash)

At miste og opretholde facaden som ung

Nogle mennesker er virkelig gode til at opretholde deres facade, fordi de simpelthen ikke vil “miste den”. Nogle har brug for kontrollen, nogle dækker over noget, de ikke synes er rart, andre skal se. Andre, især unge mennesker, kan også føle sig presset af deres omgangskreds og hele ungdomskulturen.

Der er en tendens til, at identiteten i dag sidder i den rette mobiltelefon, det nyeste tøj og det smukke ydre, frem for i mennesket. Derfor har mange unge en facade, de render rundt med, der dækker over et menneske, der nogle gange kan være sårbart, usikkert og føle sig forkert.

Det kan være svært for os, at træde ud af vores facade, som er tryg og velkendt, men det kan også være rigtig sundt og lærerigt. Det kan få os til at vokse, få det bedre og acceptere os selv præcis som vi er.

Hvad vil det sige at være frontstage og backstage?

Erving Goffman er en meget kendt sociolog, der har forsket meget i, hvordan vi mennesker omgås og opfører os overfor hinanden. Ifølge ham kan man sammenligne en hver social situation, hvor du indgår i en relation med andre, som en ‘teaterscene’. Vi indtager og spiller nogle roller overfor hinanden, og vores medmennesker er vores publikum. Ligesom vi selv er publikum overfor dem, når de indtager deres rolle.

Han introducerer begreberne ‘frontstage’ og ‘backstage’. Når vi er ude blandt andre, er vi fremme på scenen – vi er ‘frontstage’. Der er eksempelvis, når vi går på arbejde, i skole, i supermarkedet, til middag. Her forventes det, at vi opfører os på en bestemt måde, altså vi opretholder vores facader.

Bliv i næste uge klogere på
Hvad er multimodalitet?

Omvendt når vi er ‘backstage’, så er vi i vores privatliv. Så er vi hjemme i stuen, på værelset eller i haven. Her kan vi være os selv, vi skal ikke leve op til andres forventninger, vi kan gøre, hvad vi har lyst til. Her kan vi bryde ud i sang, bande, stå på hovedet eller bøvse. Når vi er ‘backstage’, gør vi ligesom skuespilleren, vi klæder om og smider vores maske.

skuespil Foto: Unsplash)
Skuespillerne er ‘backstage’ sekundet inden tæppet går op. (Foto: Unsplash)

Vores selvfremstilling og identitet bliver udfordret

Goffman har arbejdet med nogle versioner af disse begreber, der handler om, at selv når vi er ‘backstage’, er vi stadig ‘frontstage’. Spørgsmålet er altså, om vi nogensinde er 100 procent ‘backstage’?. Jeg vil ikke gå ind i det dybere teoretiske omkring det, men kom til at tænke på en situation, hvor det kunne overføres.

Det siges jo, at når vi er hjemme, så er vi ‘backstage’. Det interessante er så, når man bor med en roomie. Det kan være en mere eller mindre fremmed person, og forholdet kan derfor også være derefter. Men for mit eget vedkommende, er der ting jeg ikke gør foran min roomie, det er noget, jeg kun gør, når jeg er helt alene. I denne sammenhæng er jeg jo så ‘frontstage’, mens jeg faktisk er ‘backstage’. Min maske er endnu ikke hundrede procent smidt.

maske, corona, coronavirus
I øjeblikket bærer vi alle en fysisk maske – vi kan gemme os for omverden. (Foto: Unsplash)

Hvordan bruger vi humor i sproget til at skabe kemi med andre?

Når vi snakker om facader og masker, så bruger vi også tit vores sprog til at udtrykke os på bestemte måder. Når vi taler, bestemmer vi selv, hvad vi siger. Vi kan for eksempel derfor udtrykke os klogt, bestemt, kærligt, vredt, usikkert osv. Vi kan opretholde en facade med vores sprog, hvis vi gerne “vil være” på en bestemt måde, eller ønsker andre skal opfatte os på en bestemt måde.

Bliv i næste uge klogere på
Instagram, influencere og videoer – en ny reklamesøjle.

Humor er en af vores sproglige virkemidler. Vi bruger ofte humoren, grinet, smilet til at skabe kemi med andre. Det giver velvære i vores krop, føles befriende og er energigivende at grine og især, når vi deler det sammen med andre. I vores hverdag søger vi naturligt situationer, hvor vi kan få humor og latter ind i samtalen.

Vi ser det i lege, litteratur, shows, samtaler med kollegaer, venner og familie. Kulturmæssigt har vi en tendens til at finde de samme ting sjove – fordi vi har lært det i vores familie, samfund og kulturen. I Danmark har vi for eksempel en meget tør, sort og ironisk humor, som kan være svær for andre kulturer at følge.

veninder, snak, grin (Foto: Unsplash)
Et grin, et smil, latter – så har du allerede fået skab en god kemi. (Foto: Unsplash)

Hvad sker der, når vi griner?

Når vi griner og har det sjovt sammen, så giver vi slip, vi slipper for en stund den stressede hverdag og smider vores masker og facader. Omvendt kender du sikkert også nogle, der bruger humoren i en overdreven grad. Det er dem, der skal lave sjovt med alt og har svært ved at tage ting alvorligt. Man kan argumentere for, at det er deres facade. De dækker formentlig over noget dybere, har brug for at distancere sig fra sig selv og pakke deres sande jeg ind under humoren og i stedet ‘være den sjove’.

Lige meget hvad så er humor, grin og smil forløsende for os alle. Vi kan for en stund sænke skulderne, smide maskerne og mødes i et grin sammen – det får ofte samtaler til at glide lidt nemmere, og de stramme, sure eller bestemte ansigter kan for en stund skiftes ud med glade, smilende og afslappede masker.

 

Kilde: Undervisningsmateriale fra Sprogpsykologi, litteratursiden.dk, filmcentralen.dk, psykoweb.dk  

 

Næste uges tema er: #Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvordan kommunikerer vi med via billeder og tekst?

 

 

Læs også:

#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvad er nudging?

skilt, pil, tegn (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·