
Shopping: Vi har fundet gaver til enhver lejlighed
Gaver – gaver – gaver. Hvad skal vi give – hvad skal vi ønske os … Vi har forsøgt at finde ting, der kan give mening for forskellige typer og situationer, der findes. Lad dig inspirere her til året mange gaver
Den til juleelskeren
Der følger hele seks jule stofservietter med. De er fra Langkilde Flagfabriks egen designserie ‘Nordic Way of Celebration’. Sættet består af 6 forskellige julemotiver, og leveres i en smukt broderet stofpose til opbevaring fra jul til jul. En ganske unik ting at give, som også kan gå i arv fra generation til generation.
Jule stofservietter, 549 kr., langkilde-flagfabrik.dk
Den din krop vil takke dig for
Gang på gang. En lækker aromaterapeutisk body scrub med havsalt og krystalsalt fra Himalaya. Den renser og hjælper med at fjerne og forebygge tør hud på kroppen. FOXY er den luksuriøse scrub der også indeholder plejende havtorn-, argan- og kukuiolie. Forkæl en du gode kan lide med denne scrub, der giver den ultimative pleje for krop og sjæl.
Saly Body Scrub fra Karmameju, 99 kr., karmameju.dk
Den der bringer den indre partygirl frem
Der er ikke længe til nytårsaften, så hvad med allerede at ønske dig et par cool støvletter, der med sikkerhed får den indre partygirl frem. De er i metallicskinnende, imiteret læder og med spids tå. Hælen er 7 centimeter høj, så den er stadig til at danse i. Ville være rå og cool både til kjole og jeans.
Metallicboots fra H&M, 349 kr., hm.dk
Den til kaffeelskeren
Den nye Vertuo Next kan også lave en hel kande. Selvom det er en lidt dyrere gave, så er det en som kaffeelskeren (måske dig selv) vil få glæde af igen og igen.
Vertuo Next tilbyder Nespresso Kaffeoplevelsen, med et nyt brygnings-system: Centrifusion-teknologien. Det giver maskinen mulighed for at aflæse stregkoden på hver kaffekapsel. Den vil herefter snurre rundt, justere efter stregkoden og ekstrahere de skjulte smage i kaffekapslen. I øvrigt er den lavet af 54% genanvendt plastik, og så kan den tilkobles wi-fi og Bluetooth for at opdatere sig selv og give en problemfri oplevelse.
Vertuo Next, 1.099 kr., nespresso.com
Den du (eller en anden) kan kigge på hele 2021
Giv et personaliseret krus med et billede af dig selv eller en du ved, modtageren (måske din kæreste) vil elske at kigge på hele 2021 – og fremefter. Det er hyggeligt og en personlig gave. Krydr kruset med et sødt ord.
Krus med billede, cirka 80 kr., vistaprint.dk
Den der får dig til at føle dig lækker inderst inde
ZERO Feel fra sloggi er undertøjet, der giver dig en let og blød følelse – en følelse af slet ikke at have noget på. Bh’en er lavet med V-udskæring og skåle med push-up effekt. Støtten får du stadig i de brede stropper, et bredt sideparti samt på ryggen.
Materialet er lavet med dot-bonding-teknologi, der gør modellen usynlig under kropsnært tøj. Modellen er uden metal eller plast, men i stedet i ultralet og tynd 3D-ZERO-kvalitet med en silkeglat overflade. Bh’en kan kombineres med en matchene trusse i tanga eller hipster. Den perfekte gave til din veninde, mor eller søster – som de helt sikkert vil få glæde af i juledagene, hvor intet skal stramme eller nage.
sloggi bh, 299 kr., sloggi.dk
Den der får dig til at drømme dig væk
Verden er så langt væk i år. Men hvorfor ikke give en gave, der får dig til at drømme dig lidt væk. Jippijaja Quiz Rejser & Eventyr er den perfekte quiz til alle, som elsker rejser, spændende storbyer, kultur og anderledes steder! Så mens vi venter – venter på verden bliver sig selv igen og kan udforskes, så hyg dig med et rejsespil.
Rejse quiz spil, 149,95 kr., bogogide.dk
Den lille (jule)fine
Du kan samle på dem – give dem (enkeltvis som gave) – tage dem frem år efter år. De fine julekugler fra Kählers serie Hammershøi pynter og er indbegrebet af ‘Peters jul’.
Hammershøi julekugle, 149,95 kr., rosendahl.com/dk
Den der skaber minder
Lifeprint Ultra Slim foto- og videoprinter kan bruges overalt og udskrive minder på et øjeblik. Det er ligeså let som at sende en SMS. Den har et enkelt og let design, der gør det muligt at have den med alle steder, og så er den uden ledning.
Lifeprinteren gør det muligt at dele billeder med dine venner og familie via sociale medier og tilføje sjove effekter og på et øjeblik bliver de printet ud og vil være et evigt minde. Perfekt til at printe årets julefoto og skabe dejlige minder var juledagene på et øjeblik.
Lifeprint Ultra Slim foto- og videoprinter fra Apple, 849 kr., apple.com
Den til design- og parfumeelskeren
Yves Saint Laurent Black Opium Eau de Toilette er en overdådigt sensuel duft fra ikoniske Yves Saint Laurent med et et strejf af klarhed til den vanedannende Black Opium-duft. De første noter kommer med en skarp solbærakkord efterfulgt af en heftig hvirvel af velduftende jasminte. Flakonen er i øvrigt også absurd smuk.
Opium duft, 559,95 kr. (50 ml), matas.dk
Den der kombinerer indretning og yoga
Plakat med ‘solhilsen’ fra Vissevasse størrelse 30 x 40. Både pæn og pynter og så meget girly – og så har du øvelserne lige der, hvor du har brug for dem, så du husker det.
Solhilsen plakat fra Vissevasse, 245 kr., vissevasse.dk
Den lille (hår)fine
En lille fin gave til en med langt hår. Invisibobble med sort sløje på, får både håret til at sidde perfekt og gør det lidt finere og feminint at se på.
med sløjfe, 55 kr., nicehair.com
Den der får juledagene til at flyve afsted
Hella Joof kan noget – ikke bare som skuespiller – men også med ord. I hendes nye bog ‘Tvilling Yndling Grævling – en selvhjælpsbiografi’ fortæller hun både på rørende, underholdende og åbenhjertig vis om sit livs op- og nedture, og hvad vi alle kan lære fra det!
Hun kalder det en selv(hjælps)biografi – en bog, der tager udgangspunkt i Hella Joofs eget liv, men handler mindst lige så meget om dig, da bogen er spækket med gode råd, opsange og leveråd om hverdagen og livet samt de fejl, hun har begået, og som hun her i bogen fortæller om, så du kan blive fri for at gentage dem.
Læs den – grin – græd og bliv klogere på både Hella og livet …
Hella Joof ‘Tvilling Yndling Grævling’ bog, 219,95 kr., saxo.com
Den til patrioten
Den er dansk, den er dejlig og den kan bruges til både jul og fødselsdage den lille (mini) Kay Bojesen ‘Fanebærer’. Den er 14 centimeter høj og i bøgetræ. Den pynter og hygger og er sådan en ting, man har for resten af livet.
Kay Bojesen fanebærer, 499,95 kr., imerco.dk
Den der kan fylde dig med lækre drinks
Den er trendy og så til en pris, der er til at betale. Ønsk eller giv to og så måske en flaske gin eller andet sammen med. Så er der dømt lækre drinks serveret i hjemmet.
Kop fra Flying Tiger, 50 kr., fås i Flying Tiger butikkerne
Den der får dine tænder til at løbe i vand
Er du chokoladeelsker – eller kender du en, der er. Så er bogen her perfekt. Den er skrevet af danske Henrik Bodholdt, der har en kakaoplantage på Costa Rica. Du bliver klogere, og får helt sikkert endnu mere lyst til at spise et lækkert stykke chokolade. Skal du give den som gave, så læg et stykke chokolade ved bogen. Så er du en ‘god ven’.
‘Chokolade er…’-bog, 249 kr., malekuchocolate.dk
Den lidt dyrere
&Tradition Flowerpot VP9 transportabel bordlampe er sådan en gave man bliver glad for igen og igen og igen. Den pynter og er ekstra feminin i farven ‘light blue’.
&Tradition lampe, 1.195 kr., illumsbolighus.dk
Den hyggelige
Er der noget bedre, end en gave der varmer – bogstaveligtalt? Den lange, strikkede kjole fra Monki med turtleneck er helt perfekt – både til at hygge i derhjemme eller style med et par rå boots og nogle cool smykker. Findes i lyseblå, sort og beige.
Strikket kjole fra Monki, 400 kr., monki.dk
Den lille gave alle bliver glade for
En god håndcreme kan alle bruge. Og så er det en nem og billig gave at give – også til dig selv. Denne fra & Other Stories er en mini håndcreme, der hedder Fjäderholmarna Verbena. Den har den lækreste friske citrusduft. Og er vegansk og med og 95% naturlige ingredienser.
Den der får dig til at fælde en tåre
I bogen ‘Kærlighed’ udforsker journalist Anders Agger og fotograf Mingo Nørager kærlighedens væsen med fortællinger fra hele Danmark. Sammen har de rejst rundt i hele Danmark for at prøve at inddæmme og forstå kærlighedens kræfter, og hvad den betyder for vores liv.
På deres rejse ind i kærlighedens inderste har de undervejs talt med kendte danskere som Renée Toft Simonsen, Tina Dickow og Kjartan Arngrim samt mindre kendte danskere for at få deres fortællinger og perspektiver på kærligheden. En rigtig fin bog …
259,95 kr., saxo.dk
Den der gør din borddækning smukkere
Ikke alene er farven så fin, men kanden er også trendy. Og pindsvinekanden er ikke bare smuk med vand i men kan også bruges til blomster. At den så også pynter på dit bord er en bonus. Denne er fra Anna von Lippa.
Kande fra Anna von Lipa, 500 kr., remixbysofie.dk
Den der får dig til at dufte godt
Vi vil forkæles. Og det kan man blive med en fin gaveæske med Lancôme Trésor La Nuit produkter, der indeholder Eau de Parfum (30 ml), showergel (50 ml) og bodylotion (50 ml).
Duftens topnoter er litchi og hindbær, hjertenote er rose, og bundnoterne kommer fra vild vaniljeorkide, patchouli og papyrus. Vi garanterer, at du dermed kommer til at dufte godt …
Tresoræske, 329,95 kr., matas.dk
Den til den kreative
DIY og kreativitet blomstrer som aldrig før. Hvorfor ikke give et – eller flere garnnøgler – måske med en opskrift til en, der er kreativ. Dette garnnøgle er fra Freya garn og er i den finest pastel mintgrønne nuance (med også lidt lysere og brune nuancer i), der bliver stor til foråret. Gaven kan prismæssigt tilpasset alt efter, hvor meget du vil give for.
Freya garnnøgle, 39 kr., stofogstil.dk
Den der varmer
Prisen er perfekt, og det samme er både intentionerne og hyggen bag denne gave. Giv den til dig selv – en mor eller veninde eller brug den som afventspakke. My Tea Moments Julekalender fra My Moments indeholder 24 teer – én til hver dag i december, frem til juleaften. Gaven der varmer – på alle måder.
My Moments te julekalender, 99 kr., matas.dk
Den der indrammer det her år godt (og på ondt)
Dette er en antologi, der samler teksterne bag Teater Republiques digitale teaterforestilling, Coronamonologerne. Teksterne er skrevet midt under nedlukningen af Danmark i foråret 2020, på et tidspunkt hvor chokket over en pludseligt ændret verden var helt friskt, og de er skrevet med hver forfatters særlige blik for både det groteske og det rørende i en hverdag med coronakarantæne.
Sammen står teksterne som et dokument over en tid, som vi på én gang vil få svært ved at huske præcist, og aldrig vil glemme. En bog der indrammer og forhåbentlig også afslutter dette herrens år 2020.
‘Coronamonologerne’ bog, 164,95 kr., saxo.com
Den der forkæler dit hår
Den fine gaveæske fra Maria Nila indeholder alt, du har brug for, hvis du vil forkæle dit hår. Det er serien ‘Repair’, og dit hår styrkes og genopbygges. Og de er drøje i brug, så der er til flere måneder.
Maria Nila gaveæske, 399 kr., marianila.com
Den til ginelskeren
Den er nordisk, den smager godt og så er den flot at se på (og have stående – hvis den ellers holder så længe). Skagerrak gin kan lidt mere end almindelige gin, og kender du en, der elsker gin, så er det her den perfekte gave at give.
Skagerrak gin, 249 kr., føtex.dk
Læs også: