Læs også:

Close
vote, stem Foto: Unsplash

Præsidentvalg i USA 2020

Nyheder  | 

Når vi står op i morgen, har USA fået en ny præsident. Enten hedder han Joe Biden eller Donald Trump, og så er han enten demokrat eller republikaner. Har du også svært ved at finde hoved og hale i det amerikanske valg, så få overblikket her

Præsidentvalget bliver formentlig afgjort indenfor de næste 24 timer, og den kommende præsident skal sidde fra 2021 og fire år frem til 2024. Demokraternes kandidat hedder Joe Bidden og republikaners kandidat er den nuværende præsident Donald Trump, der har siddet siden 2016 og nu har mulighed for at blive genvalgt.

Vi har samlet nogle facts og informationer om præsidentvalget, og hele systemet der ligger til grund for det. Vi har også været på gaden, for at høre nogle unge kvinders tanker om og holdninger til valget.

usa, flag, valg (Foto: Unsplash)
Snart får USA en ny eller genvalgt præsident … (Foto: Unsplash)

Hvad vil det sige at have et præsidentielt system?

I Danmark har vi et parlamentarisk system. Det vil sige vælgerne, os borgere, ved et Folketingsvalg stemmer på de kandidater de forskellige partier opstiller til Folketinget. Det eller de partier, der efter valget kan finde flertal for et regeringsgrundlag og en statsminister, får del i regeringsmagten. Statsministeren bliver altså først valgt efterfølgende.

I USA er det præsidenten, der styrer landet. Det kaldes et præsidentielt system. Her stemmer vælgerne på, hvem de vil have til at regere landet. Valgperioderne er fastlagte i USA, og præsidenten kan ikke opløse Kongressen eller udskrive nyvalg. Hvis præsidenten decideret begår noget ulovligt, så skal vicepræsidenten gå ind og erstatte vedkommende. I Danmark skal regeringen udskrive nyt valg, eller statsministeren skal selv træde af, hvis der opstår mistillid.

usa, frihedsgudinden (Foto: Unsplash)
USA forbereder sig i øjeblikket til den store valgdag. (Foto: Unsplash)

Den første præsidenttitel i USA

Titlen ‘President of the United States’ blev oprindeligt anvendt om den embedsmand, som var ordfører for møderne i Kongressen (svarer til det danske Folketing, red.). Skaberne af den amerikanske forfatning adopterede præsidenttitlen til at betegne det embede, der fik ansvaret for den øverste ledelse af USA, altså det vi i dag kender som præsidentens titel.

Tidligere blev præsidenttitlen brug om nogle ledere af de britiske kolonier i Nordamerika, og senere brugt om ledere i regeringen.

Ordet præsident stammer fra det latinske praesideo, der betyder ‘at sidde foran, at lede, overvåge og styre’.

præsident, usa (Foto: Unsplash)
Ordet præsident stammer fra latin. (Foto: Unsplash)

Hvilke opgaver varetager Amerikas præsident?

Den amerikanske præsident er, såvel Kongressens, som landets overhoved. Den amerikanske præsidents pligter, magt og funktioner er nedskrevet i ‘The Constitution of The United States of America’ (Den Amerikanske Forfatning, red.). Præsidentens vigtigste opgave er, at føre Kongressens beslutninger ud i livet.

Præsidenten kan ikke selv foreslå love, men kan ved budskaber til Kongressen opfordre til at behandle bestemte spørgsmål. Præsidenten skal desuden være hærens øverste leder, har magten til at lave traktater, kan udnævne ministre, ambassadører, konsuler og udnævner staben i Det Hvide Hus.

vote, stem, usa, valg Foto: Unsplash)
Mange amerikanere skildrer med at have stemt i disse dage. (Foto: Unsplash)

Sådan vælges præsidenten i USA

For at kunne stille op til præsidentvalget skal en række kvalifikationer være opfyldt. Man skal være født i USA og være amerikansk statsborger, mindst 35 år og have boet i USA i mindst 14 år.

Amerikanske statsborgere som er fyldt 18 år opfylder i udgangspunkt valgretskravene og kan stemme. Vælgerne får ikke automatisk et valgkort tilsendt, som vi kender det herhjemme fra. Borgerne skal i stedet registrere sig som vælgere i den stat, de bor i, og samtidigt skal de angive deres partitilhørsforhold. Det enten er republikaner, demokrat eller uafhængig. Valget af partitilhørsforhold betyder ikke, de kun kan stemme demokratisk, eller at der er tale om et reelt medlemskab af eksempelvis det Republikanske parti. Registreringen af partitilhørsforholdet spiller først og fremmest en rolle ved primærvalgene.

Primærvalget er en metode til kandidatudvælgelse, som blandt andet benyttes, når de to hovedpartier Demokraterne og Republikanerne skal finde deres kandidater til præsidentposten. Reglerne for primærvalg er forskellige i de enkelte stater.

donald trump, usa Foto: Unsplash)
Donald Trump er republikaner og kan blive genvalgt ved valget. (Foto: Unsplash)

Primærvalgene af kandidater til præsidentembedet er første fase af præsidentvalget og starter altid i den lille stat New Hampshire, da det er fastslået i statens forfatning. Det afholdes altid i februar for præsidentvalgåret, og derefter følger de resterende primærvalg i de øvrige stater frem til juni måned, hvor de sidste valg afvikles.

Når republikanernes og demokraternes præsidentkandidater er udvalgt, skal vicepræsidentkandidaterne udpeges. Det foregår ved, at præsidentkandidaten, i samråd med sine rådgivere og ledende partimedlemmer, selv angiver sin foretrukne vicepræsidentkandidat.

Republikanerne er røde og Demokraterne er blå Foto: Unsplash)
Republikanerne er røde og demokraterne er blå. (Foto: Unsplash)

Anden fase af præsidentvalget

Herefter kommer anden vase af præsidentvalget. Dette step kaldes partikonventerne. Her udpeget demokraterne og republikanerne deres kandidater til det kommende valg. Partikonventerne afholdes imellem juli og september, og her deltager delegationer fra alle stater. For begge partier gælder, at kandidaten skal samle et flertal blandt de delegerede

Når nomineringen er overstået, fremlægger præsidentkadidaten sine valgtemaer til konventet. Valgkampen er herefter skudt i gang, mellem to hovedkandidater – en demokrat og en republikaner, selvom den formelle start først er den første mandag i september, der kaldes Labour Day.

joe biden, demokrat Foto: Unsplash)
Joe Biden er demokraternes valg. (Foto: Unsplash)

Sidste fase af valget

Mange har den opfattelse, at valget af den amerikanske præsident er et direkte valg, men det er ikke tilfældet. Præsidentvalget er et indirekte valg, og det er reelt ikke på selve valgdagen, at præsidenten vælges.

På valgdagen stemmer vælgerne på nogle valgmænd, der skal indgå i et valgkollegium. I Forfatningen hedder det, at hver stat skal vælge lige så mange valgmænd, som den har medlemmer af Kongressen. Sædvanligvis er det ikke valgmændenes navne, der står på stemmesedlerne, men præsident- og vicepræsidentkandidaternes navne. Det partis kandidater, der får flest stemmer, har ret til alle statens stemmer i valgkollegiet. Det kaldes ‘the winner takes it all’-effekten.

amerikansk valg, flag (Foto: Unsplash)
Det amerikanske flag vil vaje i vinden – ligemeget hvem der bliver valgt. (Foto: Unsplash)

Senere vil valgkollegiets medlemmer (i alt 538) stemme på den kandidat, de selv repræsenterer. Den kandidat, der har flertal i valgkollegiet, bliver erklæret som præsident sammen med vedkommendes respektive vicepræsident.

Præsidentvalget, føler vi, bliver afgjort på valgdagen den 3. november. Men først når alle valgmændene er trådt sammen i hovedstæderne i deres respektive stater og har afgivet deres stemme, vil valget af den nye præsident og vicepræsident være afgjort helt.

Præsidenten tiltræder officielt sit embede den 20. januar, hvor han eller hun bliver taget i ed som præsident.

Hvad tænker vi danskere om det kommende valg?

Vi har været et smut på gaden for at spørge, hvad danske, unge kvinder tænker om valget i USA. Følger de med? Er de ligeglade? Er de urolige for udfaldet? Synes de det er spændende? Pigerne vi talte med var i alderen 16-25 år.

Blandt pigerne var der ret stor enighed om, at de fulgte med i valget, og flere af dem havde også planer om at se det eller i hvert fald efterfølgende ville se resultaterne og blive opdateret. Nogle synes det var interessant at følge med, og forklarede, at på trods af USA ligger langt væk fra Danmark, blev man stadig hele tiden opdateret på, hvad der sker. Især fordi vi har internettet, og man følger kendte, på eksempelvis Instagram, der også deltager i debatten om valgkampen. Så man kan nærmest ikke undgå at følge lidt med hele tiden.

Der blevet også kommenteret på, at man nærmest følte, man kendte valgresultatet inden, det reelt var helt opgjort, fordi medierne i løbet af dagen sender opgørelserne ud. Men man kunne blive overrasket, fordi deres system er, som det er, og derfor kan den anden vinde, ligesom det skete i 2016, forklarede en af pigerne.

megafon (Foto: Unsplash)
Vi har været på gaden og snakke med unge kvinder om valget. (Foto: Unsplash)

Tror de, det får konsekvenser for Danmark?

Nogle af pigerne interesserede sig ikke så meget for politik, men havde alligevel nogle tanker og bekymringer om, det kan få betydning for Danmark. Blandt andet snakkede nogle om, at USA jo er et stort land, der kan få meget indflydelse på andre lande. De har meget magt, og det kan jo også komme til at gå ud over Danmark, hvis der bliver taget nogle store beslutninger.

Flere udtrykte også bekymring for, at Donald Trump skulle blive genvalgt, fordi han har haft en meget aggressiv politik, og at det ville være noget skidt, hvis han blev valgt igen. Der blev også sagt, at Trump har holdt nogle mærkelige taler, sagt nogle underlige ting og én synes han var lidt ‘kukkuk’, så derfor var Biden et bedre valg.

piger, kvinder (Foto: Unsplash)
Hvad tænker danske piger om valget i USA? (Modelfoto: Unsplash)

Træt af nyheder

Flere af pigerne svarede, at de efter alle nyhederne med corona, var lidt træt af at læse og følge med i nyhederne. En af pigerne nævnte, at der var sket så meget dårligt i verden dette år, at hun ikke rigtig kunne overskue at følge med mere, og det betød blandt andet, at hun heller ikke fulgte så meget med i politik og valget i USA.

Nogle af dem nævnte også, at man på grund af den lange periode med valgkampe, taler og nyheder i medierne godt kunne miste interessen lidt undervejs for valget. Andre nævnte også, at det er et indviklet valgsystem, de har i USA, så det kunne være svært at finde hoved og hale i det hele, på trods af man har lært om det i skolen. Flere piger nævnte også, at de godt gad vide mere om valget og forstå det bedre, men at medierne især var med til at gøre det forvirrende, fordi de også mener noget forskelligt og dækker det på forskellige måder.

valg, usa, brev Foto: Unsplash)
Snart har vi valgresultatet fra USA. (Foto: Unsplash)

Kilde: faktalink.dk 

 

Læs også:

Valg i USA: Hvordan er følelserne omkring Joe Biden og Donald Trump?

usa, flag, (foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·