Læs også:

Close
suppe pasta grønt i front (Foto: Ditte Ingemann)

Opskrift: Klar suppe med pasta

Mad  | 

Årstiden kalder på gode, varme supper til at lune sig på. En suppe behøver dog ikke altid være tyk, fyldt med fløde eller med kød i. Denne opskrift er perfekt til dig, som gerne vil have en sund suppe, der stadig mætter og smager dejligt – og så er der samtidigt tænkt at have noget ‘grønt i front’

Hvilket netop også er titlen på kogebogsforfatter Ditte Ingemann nye bog ‘Grønt i front i klimakøkkenet’. Bogen inspirerer til spændende hverdagsopskrifter med fokus på at gå mere klimavenligt i køkkenet. Foruden opskrifter på forskellige retter, indeholder bogen også tips og tricks til, hvordan du bruger dine råvarer med god samvittighed uden det store madspild.

Den indeholder ikke løftede pegefingre, men simple, veldokumenterede klimaråd i forbindelse med madlavning, der er udarbejdet i samarbejde med Coops mangeårige arbejde med kost og bæredygtighed. Concito, der er Danmarks største tænketank og eksperter i klima, har ligeledes bidraget til bogen. Kogebogen indeholder i stedet vigtige tommelfingerregler, som du kan få gavn af i forbindelse med din madlavning.

suppe pasta grønt i front (Foto: Ditte Ingemann)
En dejlig sund suppe til at varme sig på. (Foto: Ditte Ingemann)

Det skal du bruge

Opskriften er til 4 personer 

Ingredienser
10 g frisk ingefær
2 gulerødder
2 stængler bladselleri
1 bdt. grønne asparges
2 spsk. olie
1 1/2 l. grøntsagsfond
150 g. pasta, fx. skruer, penne, farfalle
250 g. kogte bønner, fx. black eye bønner eller kikærter
Tilføj fx. Friske urter; persille, basilikum eller dild – brug, hvad du har
Salt og peber

Sådan gør du:

1. Riv ingefæren, rengør grøntsagerne, og skær dem ud i mundrette stykker. Knæk den trævlede ende af alle aspargesene – knækket skal gerne virke naturligt – og skær dem herefter ud i mindre stykker. Svits det hele i en stor gryde med olie et par minutter – krydr med salt og peber.

2. Tilsæt grøntsagsfond og pasta, og lad det simre, indtil de er møre. Vend kogte bønner eller kikærter i suppen sammen med masser af friske, hakkede urter. Smag til med salt og peber og evt. en smule æblecidereddike. Det står dig også frit for at smage suppen til med andre smagsgivere, for eksempel hvidløg, chili, citronsaft eller
citrongræs.

pasta, farfalle (Foto: Unsplash)
Farfalle kan for eksempel puttes i suppen, men du kan også bruge andre pastaarter. Foto: Unsplash)
Hvad er gærflager?
Gærflager er inaktivt gær, der er i familie med svampe. Det er små hvidgule flager, der lidt ligner havregryn. Smagen er en mellemting mellem nødder og ost, og har en lidt cremet konsistens. De er gode i pizzabunde lavet af grøntsager eller i stedet for osten i bechamelsovs.

Tip: Du kan lave din egen grøntsagsfond ved at koge 1-2 kilo grøntsager, eksempelvis gulerødder, løg, selleri, knoldselleri, i en stor gryde med 3 liter vand, salt, peber og eventuelt krydderier som laurbær og urter. Fonden skal koge i 2 timer, hvorefter du sir alt fyldet fra og kan bruge fonden i din suppe. Fyldet kan blendes til en lækker grøntsagsmos og fryses ned.

Hvis du har travlt, kan du bruge en grøntsagsbouillonterning og opløse den i varm vand. Vær dog opmærksom på at de kan være meget salte, så smag til inden du tilsætter ekstra salt.

3. Serveres med et godt brød, for eksempel et focacciabrød eller et lækkert surdejsbrød og eventuelt lidt god rapsolie på toppen og et drys gærflager eller revet parmesan for en smule umami.

Tip: Hvis du har rester af forskellige slags pasta, så brug dem til denne suppe. Start med de pastatyper, som skal
have længst tid, og tilsæt de andre typer efterhånden.

 

Sådan ser bogen ud:

forside, grønt i front (Foto: Ditte Ingemann)

 

Læs også: 

Opskrift: Hjemmelavede græskarkerner med olie og salt

græskar (Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·