Læs også:

Close
flag usa (Foto: Unsplash)

NEWS: Valget i USA

Nyheder  | 

Valget i USA · Østrig er i sorg · Ny undersøgelse: Fuld tryk på Black Friday trods Corona · Burger King vil teste genanvendelig emballage i 2021 · Mange indlagte i USA grundet corona · Dagens billede: Verden over bruges 129 millarder masker om måneden. I fremtiden vil de overgår plastikflaskerne i verdenshavene-problematikken

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Valget i USA

Da de første resultater tikkede ind i går, havde Joe Biden og Donald Trump vundet et valgsted hver. Bortset fra de tre i New Hampshire åbnede resten af USA’s valgsteder i går klokken 11.00 dansk tid og fremefter stemte amerikanerne på livet løs.

Meningsmålingerne har længe sagt, at Biden førte, men grundet det indviklede amerikanske valgsystem, er intet afgjort – måske endda heller ikke før de sidste stemmer er talt op. Men hele tirsdagen og natten har USA glødet. Og Joe Biden stod i dagene op til til at vinde præsidentvalget stort, hvis man skal tro statistikker og meningsmålinger. Men man skal ikke mere end et valg tilbage, hvor ingen heller rigtig troede på Trump … Så intet er afgjort helt endnu. For hvem bliver USA’s næste præsident …

Amerikanerne stemmer også om skat og stoffer. Men de fleste er fokuseret på, om det vil lykkes at få Trump ud af Det Hvide Hus, eller han får fire år mere. Men der er meget andet end Trump og Biden på stemmesedlerne i USA.

For eksempelt skal vælgerne i Oregon og New Jersey se på straffen for at besidde stoffer. I ørkenstaterne Nevada og Utah skal vælgerne tage stilling til spørgsmål om ligestilling. Og i Illinois skal vælgerne tage stilling til, om politikerne skal have lov til at indføre et progressivt skattesystem – altså et system, hvor ikke alle betaler samme procentsats i skat af deres indkomst – sådan som vi har i eksempelvis Danmark. Blot for at nævne nogle eksempler.

Endnu er intet sikkert. Hvad det endelig resultat bliver vil nok blive mere klart i løbet af onsdagen …

flag usa (Foto: Unsplash)
USA har stemt, og nu venter alle på det endelige resultat. (Foto: Unsplash)

Læs også: Forstå det amerikanske valg 

Læs også: Hvordan er følelserne omkring Joe Biden og Donald Trump?

Østrig er i sorg

I går blev det oplyst, at fire er dræbt i terrorangreb i Wien, hvor gerningsmændene efter sigende skød på gæster på barer og pubber. Den dræbte gerningsmand var IS-sympatisør. Det oplyser Østrigs indenrigsminister, der også udtaler, at det var et islamistisk terrorangreb, da gerningsmænd bevæbnet med automatrifler i går aftes åbnede ild mod cafegæster i en central gade i den østrigske hovedstad, Wien.

Indenrigsminister Karl Nehammer forklarede på et pressemøde tirsdag:

– Vi oplevede et terrorangreb i går aftes fra mindst en islamistisk terrorist.

Fire civile, to mænd og to kvinder, blev dræbt under angrebet og 15 hårdt såret, en af dem en politibetjent. Flere af dem er fortsat i kritisk tilstand. Umiddelbart efter angrebet blev en gerningsmand skudt og dræbt af politiet.

Ifølge indenrigsministeren var den dræbte gerningsmand, hvis hjem politiet efterfølgende har ransaget, Islamisk Stat-sympatisør. Han var tungt bevæbnet under angrebet og bar en attrap, der forestillede et bombebælte.

Myndighederne kan ikke udelukke, at der var flere end en gerningsmand til gårsdagens angreb. Angrebet fandt sted foran en synagoge, som var lukket på grund af corona. Det skriver DR Nyheder.

Læs også: Terror i London

Ny undersøgelse: Fuld tryk på Black Friday trods Corona

Coronakrisen kommer ikke til at lægge en dæmper på danskernes købelyst på Black Friday. Det viser en ny undersøgelse fra DI Handel om danskernes forventninger til Black Friday i år. Tværtimod, i år forventes den store tilbudsdag at slå alle rekorder. 24 procent af forbrugerne siger i undersøgelsen, at de forventer at bruge flere penge sammenlignet med sidste år.

Fredag den 27. november rammer den amerikansk-importerede tradition Black Friday igen Danmark, der i mange år har toppet listen over rekordhandelsdage i den danske detailhandel. Ifølge undersøgelsen fra DI Handel forventer danskerne gennemsnitligt at bruge godt 1.900 kroner på indkøb den dag.

– Vi er glade for, at købelysten blandt danskerne er intakt på trods af corona. Det er vigtigt for detailhandlen og den danske beskæftigelse, siger branchedirektør i DI Handel Sidsel Dyrholm Holst.

I år forventer flere forbrugere at flytte deres indkøb på Black Friday fra fysiske butikker til webshops. 54 pct. af Black Friday-salget forventes at foregå primært digitalt. DI Handels undersøgelse viser, at det skyldes coronapandemien. Især den unge generation – de unge 18-29 årige – rykker online på grund af corona. 47 pct. af de unge forbrugeres appetit på onlinehandel skyldes corona viser undersøgelsen.

– Vores undersøgelse understøtter i høj grad, at flere danskere har taget onlinehandel til sig. Det er derfor vigtigt, at virksomheder sørger for at styrke deres digitale kanaler, så de er tilstede, der hvor et stadigt stigende antal forbrugere er, siger Sidsel Dyrholm Holst.

Undersøgelsen fra DI viser også, at Black Friday er danskernes startskud til julehandlen. Forbrugerne benytter nemlig i høj grad Black Friday til at spare penge på juleindkøbene, og undersøgelsen viser, at forbrugerne forventer, at bruge 45 pct. af deres indkøb på Black Friday på julegaver.

Danskernes favoritter over indkøb på Black Friday er ifølge undersøgelsen tøj og sko, elektronik og el-udstyr og personlig pleje. Hos den danske domæneudbyder og webshop platform DanDomain er der store forventninger til årets Black Friday, og de har forberedt sig på dagen siden juli:

– Vi forventer gennemsnitligt tre til fire gange normal belastning på tværs af vores systemer i forhold til en normal, travl hverdag. Vi skruer derfor godt op for alle systemer, og alle er på dupperne, siger Chief Sales Officer for E-commerce Anders Eiler.

black friday udsalg shopping (Foto: Unsplash)Det tegner til at blive en god Black Friday … (Foto: Unsplash)

Læs også: Black Friday – 10 gode råd

Burger King vil teste genanvendelig emballage i 2021

Som en hjælp til at reducere affaldet – også fra de mange burgerer, der spises verden over, har Burger King besluttet, at de i 2021 vil teste genanvendelig emballage. Det sker i første omgang som testordning i New York, Portland og Tokyo. Og der vil være fokus på papelementerne fra blandt andet burgere, pomfrittere samt krus fra sodavand og kaffe.

Tanken er, at folk skal levere emballagen tilbage, hvorefter restauranten vil gøre den ren og genbruge. I forvejen har burgerkæden forpligtet sig til senest i 2025 i USA og Canada, at de vil genbruge al emballage, der bruges. Kæden har også et forsøgt kørende allerede, hvor køer der indtager citrongræs bruges til deres Whoppers, hvilket er med til at reducerer metangasudslippene.

 

Læs også: Burger King lancerer kødløs Whopper

Mange indlagte i USA grundet corona

Næsten 50.000 er nu indlagt med corona i USA, og den stigende tendens fortsætter . Det viser en opgørelse ifølge CNN, der også viser, at indlæggelserne har været stigende i 47 ud af 50 delstater den seneste måned. Generelt ser en stor del af verden stigende tendenser, og både Tysklan dog England har lukket delvist ned igen. I USA har man grundet valget haft svært ved at lukke ned, men de kommende uger vil være afgørende i forhold, hvorvidt også USA må lukke ned igen. Du kan læse mere om den her.

corona, covid-19, virus
Verden over raser corona atter igen – også i USA. (Foto: Unsplash)

Læs også: Læs hvad psykologen siger om corona-angst

Dagens billede: Verden over bruges 129 millarder masker om måneden. I fremtiden vil de overgår plastikflaskerne i verdenshavene-problematikken

 

· Mere fra samme kategori ·