Læs også:

Close
færøerne (Foto: Unsplash)

NEWS: Færøerne får prestigefyldt anerkendelse på Lonely Planets Best in Travel liste 2021

Nyheder  | 

Færøerne får prestigefyldt anerkendelse på Lonely Planets Best in Travel liste 2021 · SnakSammen med Røde Kors og Boblberg · Torsdag kom der ministerrokade · Bryggerier forventer at brænde inde med julebryg · Auktion af fotokalender skal hjælpe udsatte unge i Indien · Dagens video: Vi savler · Fredagsfjol: ‘Walk the horse’ – og ikke hunden 😅

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Færøerne får prestigefyldt anerkendelse på Lonely Planets Best in Travel liste 2021

Færøerne er kåret som en af verdens bedste ’’Community’’-destinationer i 2021, her får du nemlig en rejseoplevelse, hvor du for alvor bliver en del af fællesskabet. Det anerkendte rejsebogsforlag Lonely Planet har netop kåret deres bud på Best in Travel 2021, og her har Færøerne fået en fornem pris på listen sammen med andre kendte rejsedestinationer som Australien, Columbia og Cambodja.

Den årlige Best in Travel liste fra Lonely Planet er en, som store dele af verden altid venter i spænding på. For hvor skal rejsen gå hen næste år? Og i 2021 kan Færøerne altså forvente at skulle stå med vidt åbne arme og tage imod turister fra hele verden, som er på udkig efter den helt særlige færøske gæstfrihed, som Færøerne nu også kan prale af at have vundet priser for.

Community Connection-kategorien som Færøerne har vundet, hylder destinationer, der giver autentiske og uforglemmelige oplevelser. Lonely Planets Best in Travel liste er sammensat af en række rejseeksperter, der udvælger de destinationer, der er ”must-sees” lige nu.

Færøerne er da også kendte for deres ganske særlige tætte samfund, der er blandt de mest indbydende i verden. Og med en befolkning på lige under 53.000, er det en exceptionelt lille destination. På Færøerne er man da også utroligt beærede over at være kommet på Best of Travel 2021-listen. Guðrið Højgaard, direktør hos Visit Faroe Islands, fortæller:

– Anerkendelsen fra Lonely Planet er ganske særlig for os her på Færøerne, fordi netop fællesskabet er kernen i vores hverdag. Det gælder, når vi for eksempel samles til Heimablídni (‘hjemmegæstfrihed’) aftensmadsklubber, hvor lokalbefolkningen inviterer turister ind i deres hjem til traditionel hjemmelavet færøsk mad, og til HOYMA, som er en akustisk musikfestival, der udføres i stuen hos lokalbefolkningen.

Lonely Planets dommere har været imponerede over, at Færøerne har holdt fast i det ægte, autentiske og helt rigtige tempo og har undgået masseturismens til tider grimme ansigt.

Lonely Planets CEO, Luis Cabrera, supplerer:

– At rejse bliver en meget mere hensynsfuld øvelse i 2021, end vi nogensinde har set før. Best in Travel 2021 hylder mennesker, steder og organisationer, der gør det at rejse til noget rigtigt godt. Det er blevet endnu vigtigere i løbet af et år, hvor Covid-19 har forstyrret og underprioriteret rejser. Best in Travel 2021 afspejler, hvordan rejser kan bidrage til bæredygtighed, fællesskab og inklusivitet og viser, hvordan vi bedst kan udforske verden på en ansvarlig måde.

færøerne (Foto: Unsplash)
Udover fællesskab og sammenhold byder Færøerne på smuk natur. (Foto: Unsplash)

Læs også: 10 ting du som turist skal overholde

SnakSammen med Røde Kors og Boblberg

Savner du en at tale med, eller kender du en i dit netværk, der gør? Så kan du blive en del af onlinefællesskabet www.snaksammen.dk, hvor frivillige sidder klar til at tale med lige netop dig. 2020 har været et år præget af COVID-19, restriktioner, afstande og social isolation. Alt for mange har siddet alene og med i forvejen cirka 350.000 danskere, der føler sig ensomme, er der brug for en indsats og opmærksomhed på området.

Røde Kors har derfor sammen med onlinefællesskabet Boblberg etableret SnakSammen. SnakSammen er et tilbud til alle danskere. Det hele foregår online på hjemmesiden www.snaksammen.dk, hvor frivillige sidder klar ved computeren og via et videolink taler med dig eller en af de andre, der kunne have lyst til at få et frisk pust ind i stuen. Emnerne kan være mange, og der er plads til både stort og småt, glæder og sorger og grin og gråd.

I SnakSammen booker du selv en ledig tid hos en frivillig, og når tidspunktet for online-samtalen starter, åbner et samtalerum, hvor du og den frivillige kan se hinanden og starte samtalen. Det kræver ingen særlig teknisk kunnen eller installerede programmer, og på SnakSammen kan der benyttes både smartphone, tablet og pc.

SnakSammen er for alle: Det er for dig, der føler dig ensom i det daglige, men også for dig, der måske kun momentvis mangler en at tale med. Da SnakSammen blev lanceret tilbage i marts, var det som et redskab mod social isolation under COVID-19, men Røde Kors og Boblberg har erfaret, at der også i tiden efter COVID-19 er potentiale i SnakSammen:

– Det giver et helt særligt nærvær at mødes igennem en skærm. Man er opmærksom på hinanden på en anden måde, end når man sidder overfor hinanden i et fysisk rum, og så får man et kig ind i hinandens stue. Det er vedkommende, hyggeligt og ligeværdigt, udtaler projektleder i Røde Kors, Anni Brejnholt.

Peter Berkowicz og Judith Sylvia Hellsten deler adresse og er gift, men de deler også et ønske om at arbejde sammen mod social isolation og følelsen af ensomhed. Derfor engagerede de sig tilbage i marts i SnakSammen. Ægteparret er stadig en del af SnakSammen.

– SnakSammen giver bare rigtig meget mening. Mødet bag skærmen kan for mange virke mindre skræmmende end f.eks. at modtage et fysisk besøg, forklarer Peter.

blå kors snak (Foto: PR)
Peter og Judith sidder klar bag skærmen i SnakSammen (Foto: PR)

Læs også: Blå Kors åbner for ansøgninger om julehjælp

Torsdag kom der ministerrokade

Oprindeligt skulle statsminister Mette Frederiksen have været orienteret dronningen på Amalienborg klokken 11.00, men planerne blev ændret efter en person i Mette Frederiksens familie var testet positiv for coronavirus. Statsministeren blev dog testet negativ, men derfor blev det fysiske møde stadig aflyst ud fra et ekstra forsigtighedsprincip. Skriver DR Nyhederne.

Derfor orienterede Mette Frederiksen i stedet dronningen telefonisk om ændringerne i regeringen kl. 14:30. Umiddelbart herefter præsenterede hun de nye ministre for offentligheden.

Rasmus Prehn (S) bliver ny fødevareminister efter Mogens Jensen. Og kommer til at stå for fødevarer, landbrug og fiskeri. Flemming Møller Mortensen(S) har overtaget Prehns ministerpost for udvikling- og nordisk samarbejde. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard overtager ligestillingsområdet.

Miljø-og Fødevareministeriet skifter navn til Miljøministeriet under ledelse af Lea Wermelin.

 

christiansborg regering københavn (Foto: MY DAILY SPACE)
Der kom ministerrokade torsdag. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Anima om aflivninger: Politikerne burde ikke være chokerede

Bryggerier forventer at brænde inde med julebryg

Den første fredag i november er normalt den festlige J-dag, hvor startskuddet lyder for to vigtige måneder for bryggeriernes salg. Men selv om bryggerierne har brygget færre julebryg i år, forventer halvdelen af dem at stå tilbage med usælgelig julebryg i januar.

Den julebryg, som danskerne traditionelt skåler i på J-dag og ved andre hyggelige lejligheder årets sidste to måneder, bliver ofte brygget allerede om sommeren og efteråret. Derfor har de fleste bryggerier sat ild under kedlerne på et tidspunkt, da Corona-restriktionerne gradvist blev lempet. Halvdelen af dem var dog forsigtige og bryggede mindre julebryg end i sidste år, viser en medlemsundersøgelse fra Bryggeriforeningen.

Alligevel forventer halvdelen af de 28 deltagende bryggerier, at de ikke kan sælge al deres julebryg.

– De dystre udsigter til salget af julebryg er et tydeligt tegn på en branche i knæ. Med lukketid klokken 22 på serveringsstederne og maksimalt ti personer til festlige sammenkomster vil der desværre være mindre efterspørgsel på vores produkter, forklarer direktør Niels Hald fra Bryggeriforeningen.

Hele 85% af bryggerierne forventer generelt et mindre salg i restauranter, caféer og barer i løbet af november og december, mens hvert tredje bryggeri regner med at miste mere end halvdelen af deres salg i perioden, viser undersøgelsen.

Undersøgelsen blev foretaget umiddelbart inden nedlukningen af Nordjylland og dermed de nordjyske restaurationer, hvilket forventes at medføre en markant yderligere salgsnedgang for især de nordjyske bryggerier, men også for andre bryggerier med salg i området.

De triste juleudsigter afslutter et år med store tab af salg til restauranter, caféer og barer.

– Vi håber, at indsatsen mod Corona-smitte efterhånden vil blive baseret på evidens, så indsatsen bliver rettet mod reelle smittekilder. Serveringsstederne bør eksempelvis snart får lov til at tillade gæster at blive siddende indtil kl. 24, hvis gæsterne allerede er til stede, når der skal lukkes klokken 22. Der er jo professionelt personale til stede, som hjælper med at begrænse smitterisikoen – til forskel fra de steder, hvor folk samles efter klokken 22, fortsætter Niels Hald.

For ejer og grundlægger af Amager Bryghus, Morten Valentin Lundsbak, vil to timers længere åbningstid redde lidt af et miserabelt øl-år.

– Den tidlige lukketid har desværre bidraget til at dræbe julefrokostsæsonen. Heldigvis nåede vi at skrue ned for produktionen af julebryg på fad, og jeg forventer at sælge alt det øl, vi har brygget, men det er da superærgerligt at gå glip af glæden og de gode stunder i fællesskab om godt øl., forsætter Morten Valentin Lundsbak.

julebryg juleøl tuborg jul (Foto: Lav Ulv on Visualhunt)Bryggeriforeningen forventer, at der drikkes mindre juleøl i år. (Foto: Lav Ulv på Visual Hunt)

Læs også: DIY-julegaver – lav dem selv

Auktion af fotokalender skal hjælpe udsatte unge i Indien

Den Italienske kaffevirksomhed Lavazza har slået sig sammen med verdensberømte fotografer og sætter fokus på medmenneskelighed med sin årlige fotokalender. På baggrund af det samfundssind, som har defineret 2020, har Lavazza valgt at afbillede denne nye bølge af medmenneskelighed i sin kalender ‘The New Humanity 2021’.

Som en del af kunstprojektet og Lavazzas overordnet strategi for bæredygtighed har kaffeproducenten valgt at sætte de originale fotografier på auktion. Pengene fra auktionen vil gå til Red Barnet International og projektet `New Horizons´ til fordel for udsatte unge i Indien. Et projekt, Lavazza allerede er en del af gennem deres egen organisation Lavazza Foundation. Her hjælper Lavazza med at uddanne de unge til baristaer, så de bedre kan komme ind på arbejdsmarkedet.

Bag kalenderens fortællende fotografier står nogle af verdens mest anerkendte fotografer. Hver især giver de deres fortolkning af medmenneskelighed set gennem deres linse verden over.

Fotografer:

  • David LaChapelle
  • Simone Bramante
  • Martin Schoeller
  • Ami Vitale
  • Christy Lee Rogers
  • Steve McCurry
  • Joey L.
  • Carolyn Drake
  • Denis Rouvre
  • Eugenio Recuenco
  • Charlie Davoli
  • Martha Cooper
  • TOILETPAPER

Kalenderen er normalt ikke til salg, men som et ekstra bidrag til indsamlingen til projektet `New Horizons´, har Lavazza også sat 1.000 kalendere på auktion. Auktionen for fotografier og kalendere kører fra den 12. november til den 26. november 2020.

Auktionen foregår i samarbejde med platformen CharityStars her: auction.lavazza.com.

lavazza auktion (Foto: PR)
Auktionen løber til den 26. november 2020. (Foto: PR)

Læs også: En hyldest til kaffen

Dagens Video: Vi savler

Fredagsfjol: ‘Walk the horse’ – og ikke hunden 😅

 

· Mere fra samme kategori ·