#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvordan kan jeg forstå mine egne og andres mentale tilstande?

Bliv i denne uge klogere på hvorfor mentalisering er så vigtigt for dig selv og andre. Mentalisering er på den ene side meget simpelt og ligetil, fordi det er faktisk noget, vi gør hverdag, og hver gang vi er i relationer med andre. Samtidigt er det meget komplekst og indeholder mange definitioner. Jeg vil prøve at gøre det så simpelt som muligt

Hvad er mentalisering?

Kort sagt er mentalisering en forståelse af egne og andres adfærd på baggrund af de mentale tilstande. Vores mentale tilstande er blandt andet vores tanker, behov, mål og følelser. Når vi socialiserer og taler med andre, så mentaliserer vi, men det er noget, der sker ubevidst – ja faktisk automatisk. Det kan for eksempel være, når en samtale bare glider let, vi har det rart, og vi kan mærke den anden har det godt – så glider mentaliseringen uden problemer.

Bliv i næste uge klogere på:
Hvad vil det sige at være relationskompetent?

Grunden til at den kan glide let, er fordi, vi ubevidst er opmærksomme på vores egne og andre mentale tilstande og tilpasser vores handlinger derefter. Det er fordi, vi automatisk lægger mærke til ændringer i den andens ansigtsudtryk eller måde at udtrykke sig på, og dem tilpasser vi os og justerer på vores egen tilstand for, at kommunikationen kan foregå fejlfrit. Tænk over det.

Hvis vi ikke havde den evne til at omstille os så hurtigt, så ville der være store problemer med at kommunikere og opretholde en fælles forståelse. Vi ville simpelthen hele tiden skulle forklare os og argumentere for, hvorfor vi gjorde eller sagde noget.

At have ens eget og andres sind på sinde

Hvis mentaliseringsteorien skulle have et kampråb, så ville dette være det. Når man mentaliserer, så har man: ‘ens eget og andres sind på sinde’. Man skal kigge bag adfærden og tænke, hvad ligger der til grund for, at personen overfor mig reagerer sådan, hvad kan der være sket, og har jeg sagt eller gjort noget, der kan være skyld i det.

Fakta: Mentaliseringsteorien har rødder i Neuropsykologi, Theory of Mind og Udviklingspsykologi.

Står du i en situation, hvor der opstår misforståelser eller konflikter, så kan man gøre brug af mentalisering og overveje, hvad sker der lige nu, og hvorfor sker det. Det er en god øvelse i stedet for at fare i flæsket på den anden. I stedet kan man tænke over, hvilke mentale tilstande, der er på spil i situationen.

Et eksempel kan være at du snakker med din veninde, men pludselig bliver hun tavs og ændrer helt humør. Du bliver måske bange eller utryg for, om du har gjort hende sur eller ked af det. Find da svaret i de mentale tilstande. Hvordan har du det selv lige nu, hvad oplever du, hvad tænker du. Hvad tænker hun, hvad skete der, gjorde du noget forkert. Ved at søge svaret i både dig selv og hende kan I i fællesskab løse konflikten.

Når man mentaliserer, benytter man sig i høj grad af erfaringer fra tidligere oplevelser, man har haft. Samtidigt skal man dog altid være bevidst om, at andre kan opleve ting anderledes. Derfor er god mentalisering at kunne sætte sig ind i andres sted på baggrund af, hvad de fortæller.

Hvorfor det er så vigtigt at kunne mentalisere i ledelse, overfor dine venner, i din familie, i dit kærlighedsliv?

Vi mentaliserer i alle relationer, vi indgår i, og det er lige vigtigt i alle aspekter. Om det er chefen overfor medarbejderen, sammen med veninderne, forældrene overfor barnet eller kæresteparret. Der er følelser på spil i alle relationerne, men forskellige slags følelser. Men de er vigtige, fordi man gennem mentalisering lærer ens egne og andres følelser at forstå, og det er vigtigt at kunne for at forstå, hvorfor man reagerer, som man gør.

For chefen er det vigtigt at kunne kigge bagved ‘tæppet’ og forstå, hvorfor medarbejderen pludselig farer op og skælder ud og derefter prøve at løse denne konflikt. Chefen kan tænke, der måske er sket noget i hjemmet, der gør, at medarbejderen er ustabil. Moderen skal kunne se bort fra, at det er uforståeligt, hvorfor barnet pludselig råber og skriger nede i supermarkedet og i stedet prøve at forstå, hvad der sker inde i barnet. Måske har det haft en dum dag i børnehaven, som gør, at det nu reagerer sådan.

Fakta: Mentalisering blev oprindeligt udviklet til behandling af patienter med borderline personlighedsforstyrrelser.

Når vi har evnen til at mentalisere i de forskellige scenarier af vores liv, så er det en god forudsætninger for at have vedvarende og meningsfulde relationer, men samtidigt bevare en stabil selvfølelse. Ved at mentalisere ser man den andens perspektiv samtidigt med, at man holder fast i sig selv.

Et eksempel fra den virkelige verden

Du har sikkert hørt Mads og Monopolet mange gange, men har du tænkt dybere over deres roller i programmet. Det besluttede jeg mig for i en eksamensopgave med henblik på at undersøge, hvordan monopolisterne agerede mentaliserende overfor de deltagere, der ringede ind. Altså kunne de formå, at have deres sind på sinde, sætte sig ind i deres dilemmaer, og forstå hvorfor de havde det, som de havde. Jeg vil spare jer for en masse teoretisk viden og begrebsnørderi, men det viste sig, at det at være god til at mentalisere, er en god egenskab at have i programmet.

Bliv i næste uge klogere på:
Hvordan kan man bruge videooptagelser til at blive klogere på sig selv i arbejdssammenhænge?

Nogle i programmet er bedre til det end andre – altså at sætte sig i andres sted. For eksempel er tv-værten Sofie Linde rigtig god til at sætte sig ind i personens problemer og trække på nogle personlige erfaringer, men uden at tage sine egne følelser for meget ind i det. For eksempel er det meget mentaliserende at sige: ‘Jeg kan godt forstå, hvorfor hun har det sådan, jeg har selv oplevet noget lignende, så det forstår jeg sagtens’. I sådan en situation vil modtageren føle sig set og hørt i sit dilemma. Omvendt ville det ikke være særlig mentaliserende at sige: ‘Det synes jeg er noget pjat, det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, sådan har jeg aldrig haft det’.

Du kan prøve at tænke over det, næste gang du hører et afsnit. Føler du dig mere talt til af nogle monopolister end andre, og kan du måske gennemskue, hvornår de er mentaliserende, og hvornår de ikke er?

Kilde: centerformentalisering.dk og Forståelsens psykologi – mentalisering i teori og praksis af Christina Fogtmann

 

Næste uges tema er: #Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Hvad vil det sige at være relationskompetent? 

 

Læs også: 

#Sprogpsykologiforbegyndere: Forstå: Sådan taler du uden at åbne munden