Læs også:

Close
telefon, snage, iphone (Foto: Unsplash)

Ny undersøgelse afslører: Så mange har snaget i kærestens telefon

Mit liv  | 

Vi kan komme til at gøre det ubevidst eller så kan det være en bevidst handling – at kigge i vores kærestes telefon. Nogle gange kan det være fordi, vi er bange for, hvad der sker bag vores ryg, og andre gange fordi vi bare er lidt for nysgerrige. Læs med og find ud af, hvor mange der snager uden samtykke, og hvorfor de gør det

En ny spørgeskemaundersøgelse lavet af Findenkæreste.dk har fået 1.291 danskere i alderen 15-74 år til at svare på, hvorfor de snager i deres kærestes telefon.

Undersøgelsen har blandt andet vist, at hver anden kvinde på et tidspunkt har snaget i kærestens telefon uden at have fået lov til det. Mændene er en smule mere velopdragene. Her er det under hver tredje, der uden accept har kigget i kærestens telefon.

Kærligheds facts
Mænd er de hurtigste til at sige ‘Jeg elsker dig’

I spørgeskemaet afslørede 74,7 procent af de kvindelige deltagere, at de på et tidspunkt havde luret i en nuværende eller tidligere kærestes telefon. Hos mændene var tallet 30,4 procent.

undersøgelse (Foto: PR, Findenkæreste.dk)
Spørgeskemaundersøgelsen i procenter. (Foto: PR, Findenkæreste.dk)

Hvem er de allerværste?

De unge er dem, der snager mest, viste undersøgelsen. Det viste sig, at 73,5 procent i  i aldersgruppen 15-25 år, havde haft et lidt for langt øje i kærestens telefon.

Nysgerrigheden for at snage i sin partners telefon mindskes tilsyneladende med alderen. Det viste sig nemlig, at kun 29,3 procent fra 46 år og opefter havde kigget i partnerens telefon. Det kan muligvis hænge sammen med, at færre i den aldersgruppe benytter deres telefoner dagligt samt har været gift i mange år.

Kærligheds facts
Jo tidligere du har haft din seksuelle debut,
jo mere sexet er din stemme.

Parterapeut og kærlighedsekspert Dorte Ravn mener, at det ligger i adfærdsmekanismen blandt de unge versus de ældre.

Hun forklarer:

– Når de unge er mere tilbøjelige til at snage, ser jeg det som et udtryk for, at de er langt mere hjemmevant på de sociale medier, hvor de moralske værdier desværre ofte er ikke-eksisterende. De unge har angiveligt også sværere ved at behovsudsætte og gør det, de har brug for lige nu. Modet til en svær samtale kan også være mindre, jo yngre man er.

kvinde, pige, sms (Foto: Dana Tentis)
‘Jeg skal bare liiiige hurtigt kigge, så lægger jeg den væk’. (Foto: Dana Tentis)

Når vi frygter for utroskab, ryger moralen

Vi ved jo godt, det ikke er moralsk okay at snage i vores partners telefon, uden de har givet lov til det, men alligevel kan det være virkelig svært at lade være.

Men hvorfor gør vi det, hvorfor kan vi ikke bare lade være. Vi ville vel selv blive kede af, hvis vores partner kiggede i vores telefon.

Kærligheds facts
Vi foretrækker ansigtstræk, vi er fortrolige med.
Det vil sige, vi kan se os selv eller vores familie i partnerens ansigt.

I undersøgelsen viste det sig også, at det i de fleste tilfælde skyldtes frygt for at være et offer for utroskab. Dorte Ravn forklarer, hvorfor den frygt får os til at snage:

– Når først mistanken om utroskab er til stede, bliver man oversvømmet af indre uro og frygt for at miste. Og den uro har man ofte brug for hurtigt at få elimineret, hvilket kan ske ved at tjekke partnerens telefon. Mange har desuden svært ved at tale om det, der er svært, hvilket utroskab i den grad er. Ved at snage i partnerens telefon vil man sommetider kunne undgå en ubehagelig samtale, hvis ens mistanke viser sig at være helt ubegrundet.

breakup kærester par kede af det skilt slår op (Foto: Pexels)
Det kan ofte føre til mistillid, uvenskab og diskussion, hvis man opdager kæresten har snaget. (Foto: Pexels)

Hvor mange fandt så noget ubehageligt?

En del af undersøgelsen gik ud på at afklare, hvor ofte personen der snagede så fandt noget ubehageligt på partnerens telefon. Det viste sig faktisk at være ret højt – nemlig at være over halvdelen af gangene.

Hele 66,6 procent af de snagende deltager svarede, at de havde afsløret deres kæreste i at have skrevet eller flirtet med andre.

Kærligheds facts
Et forelsket par får i løbet af et par minutter synkroniseret deres puls,
når de kigger på hinanden.
Kvinden tilpasser mandens hjerterytme.

Kærlighedsekspert Dorte Ravn forklarer, at mange søger nye græsgange, hvis de ikke længere føler sig bekræftede eller anerkendte i deres parforhold.

– I stedet for at forholde sig til det, der er svært og dermed at udvikle sig sammen, søger mange et quickfix i form af anerkendelse og bekræftelse hos en anden person. Ofte i håbet om at undgå det, man ikke kan holde ud ved den anden person.

Hun understreger, at græsset jo desværre sjældent er grønnere på den anden side, fordi man er som, man er, og man vil typisk indgå i det nye parforhold på samme måde.

kæreste par kærlighed love (Foto: Unsplash)
Få et stabilt og sundt kærlighedsforhold ved at snakke sammen i stedet for at snage … (Foto: Unsplash)

Du kan læse hele undersøgelsen her.

Læs også: 

7 spørgsmål om kærlighed og kærester stillet og besvaret af begge køn

kæreste par sammen date dating (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·