Læs også:

Close
sexisme berøring pige mand kollega metoo sex (Foto: Pexels)

NEWS: Sexisme mod praktikanter fortsat udbredt i mediebranchen

Nyheder  | 

Sexisme mod praktikanter fortsat udbredt i mediebranchen · Parken-direktør om kun 500 tilskuere: Det giver ingen mening · Drop parfumeret håndsprit i butikkerne, opfordrer Astma-Allergi Danmark · Trump efter besøg i to svingstater: I har moralsk pligt til at stemme på mig · Hollandsk kongefamilie udsat for kritik: de fik én dags ferie · Dagens billede: Dansker vinder sølv ved Bocuse d’Or

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Sexisme mod praktikanter fortsat udbredt i mediebranchen

En ny undersøgelse fra KVINFO viser omfanget og karakteren af seksuel chikane og krænkelser i mediebranchen udført mod praktikanter. Og den slår fast, at chikanen og krænkelserne ikke er noget overstået kapitel.

50 procent af kvindelige praktikanter svarer bekræftende på, at de har oplevet konkrete handlinger og situationer, som de finder ubehagelige eller stødende. Det kan være kommentarer til ens køn. Godt halvt så stor en andel af deres mandlige praktikantkolleger svarer det samme, da der er tale om 27 procent. Det oplyser KVINFO i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen er foretaget blandt journalist-, fotojournalist- og kommunikationspraktikanter, der er indskrevet på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Syddansk Universitet, og som afsluttede deres praktiktid i forsommeren i år.

– Det står helt klart, at chikane og krænkelser ikke er overstået i mediebranchen, og her rammer den de, som står rigtig svagt: Praktikanter som ikke en gang er begyndt deres professionelle virke endnu, udtaler KVINFOs direktør, Henriette Laursen.

Fælles for de konkrete oplevelser er, at de tidligere praktikanter har oplevet dem som stødende og ubehagelige. Flest har oplevet det en enkelt eller to til fem gange i løbet af deres praktiktid. Enkelte svarer, at de har oplevet det månedligt.

Undersøgelsen viser samtidig, at praktikanterne stort set aldrig bruger det formelle system, som ellers skulle tage imod og tage sig af seksuel chikane og krænkelser.

Kun én procent har talt med sin praktikleder om en oplevelse. Samme andel gælder for de, som har henvendt sig til ledelsen eller tillids- eller arbejdsmiljørepræsentanten på praktikstedet. I stedet taler praktikanterne med andre praktikanter, med kæresten, en ven eller et familiemedlem.

sexisme berøring pige mand kollega metoo sex (Foto: Pexels)
Tonen er lummer og sexistisk. Det er praksis også, når en fuldtidsansat kollega lægger hånden på en praktikants bagdel og kører fingeren ind mellem ballerne. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Vigtigt opgør med sexchikane

Parken-direktør om kun 500 tilskuere: Det giver ingen mening

FC København har inviteret flere politikere ind i Parken til at se kampen mod AaB. Dette for at vise at de godt kan indrette sig forsvarligt og lukke flere tilskuere ind.

Klubben ønsker nemlig at vende tilbage til Superligaordningen, som er suspenderet indtil 1. november. Den går ud på, at der kan lukkes 500 tilskuere ind i flere sektioner på stadions. Det vil for eksempel betyde 10.000 tilskuere til kampene i Parken. Det skriver DR.

– Det giver ingen mening, at der var 30.000 mennesker i Tivoli i aftes og 6.000 mennesker i Ikea i dag, og så kan vi kun sidde med 500 mennesker på et stadion med plads til 40.000, udtaler direktør i Parken Sport & Entertainment, Lars Bo Jeppesen.

Læs også: NEWS: Ny politisk aftale skal sikre virksomheder, kulturliv og idræt

Drop parfumeret håndsprit i butikkerne, opfordrer Astma-Allergi Danmark

Parfumeret håndsprit i butikker og på restauranter er problematisk for allergikerne, som kan få store gener. Samtidig øger mængden af allergifremkaldende parfumestoffer i dagligdagen risikoen for at udvikle livslang allergi hos dem, der ikke allerede er ramt. Derfor opfordrer Astma-Allergi Danmark til, at man bruger håndsprit uden parfume.

Håndsprit er lige effektiv, hvad end den dufter af parfume eller er uden tilsatte duftstoffer. I butikkerne kan det dog være svært at vide, om der er parfume i håndspritten, inden man bruger den.

Astma-Allergi Danmarks Rådgivning har fået en række henvendelser fra bekymrede medlemmer, som har fået allergiske reaktioner på grund af den parfumerede håndsprit, der står fremme i butikker og på restauranter. Det er nemlig ofte ikke let at finde oplysninger om, hvorvidt der er parfume i eller ej, og derfor kan det være svært at undgå.

– Samtidig oplever de berørte, at der bliver set skævt til én, hvis man undlader at spritte, fordi man anvender sin egen for eksempel, når man har parkeret cyklen eller bilen. Vi bliver spurgt, om det virkelig kan være rigtigt, at butikkerne frit kan stille potentielt allergifremkaldende håndsprit frem – som ofte opleves som obligatorisk at benytte sig af. Der findes desværre ingen retningslinjer på området, som kan hjælpe allergikerne, fortæller Betina Hjorth, som er rådgivningschef i Astma-Allergi Danmark.

Astma-Allergi Danmark opfordrer derfor butikkerne til at droppe den parfumerede håndsprit og i stedet for gå efter varianter med allergimærkningen Den Blå Krans eller Asthma Allergy Nordic.

sprit, håndsprit, corona (Foto: Unsplash)
Det vil også være en hjælp for allergikerne, hvis butikkerne sørger for at gøre det tydeligt, hvis håndspritten indeholder parfume. (Foto: Unsplash)

Læs også: ”Naturlige” produkter er en ukendt allergi-bombe

Trump efter besøg i to svingstater: I har moralsk pligt til at stemme på mig

Præsident Donald Trump fulgte lørdag en strategi om at skabe frygt, da han besøgte de to svingstater Michigan og Wisconsin som en del af sin valgturné. Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP).

De to delstater var begge medvirkende til Trumps valgsejr i 2016, men med blot få uger tilbage til det kommende valg, lader det til, at opbakningen kan have vendt.

Den republikanske præsident talte derfor med store bogstaver ved lørdagens vælgermøder. Her advarede han blandt andet om, at Demokraterne forsøger at udslette amerikansk historie og ødelægge landets amerikanske værdier. Det skriver TV2.

– Det Demokratiske Parti, I engang kendte, eksisterer ikke længere, sagde Trump på vælgermødet i byen Muskegon.

Trump sagde også, at landets moderate vælgere derfor har “en moralsk pligt” til at stemme på Republikanerne til valget i november.

– Kan I forestille jer, at jeg taber? Så vil jeg tabe til den værste kandidat i amerikansk politik, sagde Trump.

Læs også: NEWS: Bernie Sanders vinder primærvalget i New Hampshire: Lover enden på Donald Trump

Hollandsk kongefamilie udsat for kritik: de fik én dags ferie

Hollands Kong Willem-Alexander og dronning Máxima fløj fredag sydpå mod solrige Grækenland, mens resten af nationen lukkede ned.

Det blev dog til en dags, inden den hollandske kongefamilie måtte flyve hjem igen lørdag aften efter kritik i forbindelse med landets coronarestriktioner. Det skriver BBC.

Parret forlod Holland, mens resten af landet blev delvist lukket ned igen for at inddæmme nye smitteudbrud med coronavirus.

Læs også: Den britiske kongefamilie: Hvem er mest miljøbevidst?

Dagens billede: Dansker vinder sølv ved Bocuse d’Or

Læs også: NEWS: Blå Kors og Universal Flytteforretning samarbejder om at hjælpe udsatte i Danmark

Direktør for Universal Flytteforretning, Brian Søgaard (t.v.), og chef for Blå Kors Genbrug, Anders Christensen (t.h.), ser frem til at gøre en forskel sammen. (Foto: Blå Kors Danmark)

· Mere fra samme kategori ·