Læs også:

Close
kvinde, krop (Foto: Unsplash)

NEWS: Fagbevægelsens top vil gå forrest i kampen mod sexchikane

Nyheder  | 

Fagbevægelsens top vil gå forrest i kampen mod sexchikane · Efter pressemøde: Nye coronarestriktioner · Madspild: Frasorterede gulerødder skal reddes · Ambitiøst nationalt projekt skal øge unges interesse for cybersikkerhed · Topdanmark lavede anderledes indsamling til Knæk Cancer · Tysk som mindretalssprog i Danmark · Dagens billede: Igen i år var der mange kreative Knæk Cancer blomster

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Fagbevægelsens top vil gå forrest i kampen mod sexchikane og krænkende adfærd

Dansk fagbevægelse udsendte i fredags et åbent brev om, at den vil gå forrest i kampen mod sexchikane og krænkende adfærd på arbejdsmarkedet.

Brevet er underskrevet af forbundsformænd og –kvinder fra 53 af Fagbevægelsens Hovedorganisations medlemsorganisationer og sender dermed et klart signal om, at chikane, diskrimination og krænkende adfærd i alle dens former er aldeles uacceptabelt. Fagbevægelsen foreslår at indføre et ‘indirekte objektivt arbejdsgiveransvar’, så arbejdsgiverne hæfter i sager, hvor de ikke forud for chikanen har taget passende forholdsregler.

– Forebyggelse er helt afgørende for at forhindre krænkende adfærd på arbejdspladserne – og det er først og fremmest arbejdsgivernes ansvar. Men jeg ønsker, at vi alle sammen tager ansvar for at skabe et miljø, hvor vi øjeblikkeligt siger fra, hvis grænser bliver overtrådt. Vi skal turde tage ansvar for hinanden og ikke lade kollegaen eller andre i stikken, forklarer Lizette Risgaard Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Hun forklarer ligeledes, at det ligger dybt i fagbevægelsens DNA at bekæmpe diskrimination, krænkende adfærd og chikane. Derfor handler det fælles, åbne brev også om at kigge grundigt og ærligt på sig selv. I fagbevægelsen er det ligeledes vigtigt at sikre, at medarbejdere har et sted at gå hen, hvis de har noget på sinde.

Debatten om sexisme er endnu engang blevet skærpet, efter TV2 sendte et program, hvor ni kvinder stod frem om krænkende oplevelser i ungdomspartier. Og med dette tiltag melder fagbevægelserne sig også ind i debatten.

kvinde, krop (Foto: Unsplash)
Du har ret til at bestemme over din egne krop.  (Foto: Unsplash)

 Læs også: Sexisme mod praktikanter fortsat udbredt i mediebranchen

Efter pressemøde: Nye coronarestriktioner

I fredags holdte statsminister Mette Frederiksen pressemøde for hele befolkning og præsenterede en række nye restriktioner. Den nuværende forsamlingsforbud sænkes fra 50 personer til 10 personer. Gældende fra i dag. Forsamlingsforbuddet gælder ikke arbejdspladser, skoler, sygehuse og daginstitutioner. Skriver DR Nyhederne.

Dog omfatter dette ikke børn og unge under 21 år i foreningsidræt, hvilket er en lettelse for DIF og DGI, men det betyder at, at der er en lang række voksne medlemmer og foreninger, som bliver ramt af sænkelsen af forsamlingsforbuddet til 10 personer.

Det er stadig muligt at gennemføre idrætsarrangementer, koncerter og konferencer med op til 500 deltagere, hvis der er mulighed for faste pladser og afstand.

Der indføres et forbud mod at sælge alkohol efter klokken 22.00 i kiosker og detailhandel. Kravet om mundbind udvides og skal bæres indendørs på alle offentlige steder fra den 29. oktober til 2.januar.

Der opfordres til at se så få som muligt, arbejde hjemme hvis du kan, og så lukker restauranter og barer fortsat klokken 22.00 indtil 2. januar.

Læs også: Gode råd til at arbejde hjemmefra under corona

Madspild: Frasorterede gulerødder skal reddes

I et nyt landsdækkende samarbejde skal eller frasorterede og ukurante, økologiske gulerødder reddes. Tidligere er skæve, 2. sorterings, små økologiske snackgulerødder ikke blevet solgt i butikkerne, men det skal, der sættes en stopper for nu i et samarbejde mellem Danmarks største rodfrugtsproducent DanRoots A/, forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad og discountkæden REMA 1000.

Allerede her i oktober vil man i REMA 1000 kunne købe økologiske minigulerødder fra DanRoots A/S med det velkendte Stop Spild Af Mad mærkat. Gulerødderne fejler intet, men er frasorteret på grund af størrelse og udseende.

Initiativtager til projektet er Lone Kondrup Jensen, Projektchef i DanRoots A/S, der tidligere på året kontaktede foreningen Stop Spild Af Mad. Hun udtaler:

– De skæve gulerødder smager lige så godt som de pæne og lige. Men vi oplever desværre, at de fleste kunder vil have de ‘perfekte’ lige gulerødder. Vi håber derfor at være med til at rykke forbrugernes krav til grøntsagernes udseende.

Stifter og bestyrelsesformand i Stop Spild Af Mad Selina Juul glæder sig også til samarbejdet:

– Vi glæder os til samarbejdet, som både vil støtte kampen mod madspild og vores arbejde – og vi håber også på at vores nye erhvervspartnerskab med DanRoots A/S vil være med til at redde tonsvis af frasorterede gulerødder og dermed få forbrugernes øjne op for, at de frasorterede rodfrugter smager ligeså godt som de perfekte.

gulerod, stop spild af mad (Foto: PR)
Sådan ser gulerødderne du kan finde i REMA 1000. (Foto: DanRoots A/S)

Læs også: Få styr på madmyterne og minimer dit madspild

Ambitiøst nationalt projekt skal øge unges interesse for cybersikkerhed

Industriens Fond og Aalborg Universitet (AAU) står bag en national indsats, der skal inspirere flere unge til en uddannelse og karriere inden for cybersikkerhed.

Det sker, på baggrund af undersøgelser, der viser, at truslen mod danske virksomheder og offentlige institutioner fra cyberangreb er stærkt stigende. Samtidig bliver konsekvenserne af angreb og nedbrud større og større, og cybertruslen kan reelt blive en barriere for at udnytte digitaliseringens muligheder.

Undersøgelserne viser, ifølge Center for Cybersikkerhed, ligeledes at alle virksomheder og organisationer i dag et akut behov for at beskytte deres ressourcer og systemer samt for at overvåge og løbende iværksætte nye tiltag til forebyggelse af cyberangreb. Der er stor efterspørgsel efter flere og bedre kompetencer inden for området.

Den nationale indsats vil bidrage til, at der uddannes unge, der vil specialisere sig i eller arbejde med cybersikkerhed. Derfor består projektet blandt andet i at udvikle communities, så de interesserede unge har mulighed for at dyrke samt fastholde deres interesse i cybersikkerhed. Disse communities udvikles i et tæt samarbejde mellem projektet, uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

Projektet vil også etablere et talentakademi indenfor cybersikkerhed. I denne sammenhæng vil projektet også arbejde med uddannelsesmateriale inden for for eksempel etisk hacking.

cyber, computer (Foto: Unsplash)
Nyt projekt skal skabe interesse omkring cybersikkerhed for unge. (Foto: Unsplash)

Læs også: Dækker du kameraet på din computer til? Det bør du gøre

Topdanmark lavede anderledes indsamling til Knæk Cancer

For syvende år i træk arrangerede Topdanmark Knæk Cancer-indsamling i sidste uge. Trods corona valgte Topdanmark at holde fast i sit store indsamlingsevent, men i en mere coronavenlig udgave, hvor hjemmearbejdspladsen og medarbejdernes familier også var tænkt med.

Opbakningen til den årlige Knæk Cancer-uge er enorm blandt Topdanmarks medarbejdere. Omkring 700 medarbejdere var tilmeldt og havde doneret 200 kroner hver. Igen i år dyrkede Topdanmark motion i den gode sags tjeneste sammen, men på afstand. Der var både dans, spinning, TRX, yoga, løb og gang på menuen.

Alle der hoppede på en såkaldt kontorcykel i sidste uge bidrog også til indsamlingen, idet Topdanmark gav 25 kr. til Kræftens Bekæmpelse pr. cykeltur foran PC-skærmen. Det store fælles arrangement, der plejer at blive afholdt, var ligeledes ændret til at stå mere i familiens tegn til enten en gå eller cykeltur. For hver tilbagelagt kilometer donerede Topdanmark 10 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

I alt blev der til lørdagens store Knæk Cancer-show, hvor  blandt andet mange virksomheder, fonde og almindelige danskere samler penge ind, doneret 139.102.807 kroner til Kræftens Bekæmpelse.

Læs også: Lindex udvider mangeårig opbakning til brystkræftsforskning til Danmark

Tysk som mindretalssprog i Danmark

Tysk er et mindretalssprog i Danmark, men italesættes ofte som et fremmedsprog. Det skal der laves om på nu, og der skal sættes mere fokus på tysk som mindretalssprog i forhold til Danmark til gavn for den del af befolkningen, det vedrører. Det er netop blevet offentliggjort i en evalueringsrapport fra The European Charter for Regional or Minority Languages, der sætter fokus på at øge tyskernes tilstedeværelse i danske medier.

Avisen ‘Der Nordschleswiger’ udsender radionyheder, men disse udgør kun få minutter hver dag på tysk. Der er behov for et større samarbejde med de tysktalende og støtte for at kunne levere mere radio og tv-udsendelser på tysk.

For at kunne øge dette, er det nødvendigt at øge bevidstheden om, kendskabet til og påskønnelsen af tysk som mindretalssprog i Danmark, men for at kunne ændre dette er det særlig relevant at kigge på foranstaltninger inden for uddannelse og medier.

tyskland, flag (Foto: Unsplash)
Mere fokus på tysk som mindretalssprog i Danmark. (Foto: Unsplash)

Læs også: Corona er kommet i ordbogen

Dagens billede: Igen i år var der mange kreative Knæk Cancer blomster

· Mere fra samme kategori ·