Læs også:

Close
uhyggelig, film, spooky (Foto: Unsplash)

Netflix: Så mange timer bruger vi på at blive jagtet at monstre

Underholdning  | 

Uhyggelige klovne, store sorte edderkopper, skræmmende børn, seriemordere og zombier, det løber allerede koldt ned af ryggen. Men ligeså skræmmende det kan være at se film med disse uhyggelige skikkelser, ligeså spændende er det altså også. Vi bruger nemlig mange timer på at blive jagtet af disse monstre på Netflix

Det kan være vores største frygt, og vi kan have mareridt om det i flere dage. Vi kigger lige under sengen en ekstra gang, reagerer på den mindste lyd og sover med lidt lys tændt. Du kender det sikkert, du har set en uhyggelig film på Netflix og kunne næsten ikke komme igennem den uden at slå lyden fra eller dække dit ansigt med en pude.

Uhyggelige sandheder
66 procent er mest bange for børn der dræber,
og 75 procent er bange for deres dukker.

Det kan nærmest føles som virkelighed, når vi sidder der og ser en uhyggelig film på Netflix, og vi tror næsten, at seriemoderen står ude bag bruseforhænget, eller den store (unaturlige) edderkop kravler opad toilettet. Men vi kan alligevel ikke lade være med at blive draget af at blive skræmt og få lidt uhygge ind under huden.

Hjemmesiden OnBuy.com satte sig for at undersøge, hvor mange timer vi egentlig bruger på at blive jaget og hjemsøgt af vores værste mareridt på Netflix, hvad enten det kommer til udtryk som uhyggelige, lalleglade klovne, spøgelser, dukker eller vampyrer.

klovn, uhyggelig (Foto: Unsplash)
Gyyyyyys, klovne er så uhyggelige på i virkeligheden og dem på Netflix. (Foto: Unsplash)

Dem vi bruger mest tid på at løbe fra og gemme os for på Netflix

Vi bruger allerflest timer på at blive ‘chased by’ seriemoderne. Vi bruger i alt 121 timer og 51 minutter på at gemme os bag buske, løbe så hurtigt vi kan, kigge os over skulderen og gemme os under sengen fra moderne på Netflix.

På andenpladsen er de slimede og vandskabte aliens, der med deres store, sorte øjne og skalede isser skræmmer os på Netflix. Trods det mange ikke tror på aliens, og de ikke er at finde på jorden, som mange af de andre uhyggelige skikkelser, bruger vi alligevel 108 timer på at ‘flygte’ fra disse klæbrige og rumagtige væsener.

kniv, mordere, blod (Foto: Unsplash)
Seriemordere er dem, vi er mest bange for, men også bruger flest timer på. (Foto: Unsplash)

Det spøger både over og under jorden

Under jordens overflade lurer dæmonerne og de mørke ånder. De kommer ind på en tredjeplads. De onde, mørke ånder kan få selv de mest anstændige mennesker til at blive en del af ‘The dark side’.

Vi bruger 71 timer og 54 minutter på at have svedige hænder til film med dæmoner og ånder, mens vi selv begynder at høre de underligste lyde i huset, og føle der er noget i blandt os, som vi ikke kan se. De mærkeligste ting kan ske de efterfølgende dage – lyset slukker og ting falder pludselig ned…

Tror du på spøgelser? De er nemlig på fjerdepladsen over dem, vi bruger mest tid på at se film med. Vi bruger i alt 53 timer og 30 minutter på at blive jaget og hjemsøgt af de hvide skikkelser, der engang imellem dukker op uanmeldt.

ånder, dæmoner, uhygge Foto: Unsplash)
Onde ånder og dæmoner besætter vores krop. (Foto: Unsplash)

De uhyggelige børn og dukker

Nogle af de mere ægte skikkelser, vi godt kan lide at bruge tid på at blive hjemsøgt af, er børn der dræber. Vi bruger 27 timer og 36 minutter på at blive skræmt og løbe fra børn, der formentlig er blevet overtaget af de mørke magter. Børn der ellers kan være så søde, kan pludselig blive meget uhyggelige og farlige.

Og ikke mindst pigernes dukker, der bare sidder med tomme blikke og påsatte smil, kan pludselig blive livagtiggjorde og skræmme selv den mest hardcore mand fra vid og sans. Vi bruger 24 timer og 42 minutter på at se film med ‘levende’ dukker.

edderkop, klam, uhyggelig (Foto: Unsplash)
Aaaad, krible krable en stor edderkop kommer frem. (Foto: Unsplash)

Blodtørstige vampyrer og ildspyende drager

Du har sikkert streamet Twilight sagaen mange gange, ikke mindst fordi Edward og Jacob jo er ‘to-die-for’. Men vi bruger faktisk også 24 timer og 18 minutter på at blive bidt i nakken af blodtørstige vampyrer og blive en af dem.

En mørk, våd, kirkegård i tusmørke er SÅ uhyggelig og tanken om, at gravsten kan skubbes til side, og de døde vækkes til live, får det til at løbe koldt ned af ryggen. Vi bruger godt 27 timer på at se film med zombier, der kan finde på at hjemsøge os på alle tider af døgnet.

Uhyggelige sandheder
78 procent er bange for de lange, behårede, sorte edderkopper.

De er kæmpestore, har et ordentlig gab, kan trampe en hel by ned med blot den ene fod og så spyr nogle af dem ild. Vi snakker om drager og dinosaurer. Det kan være menneskets værste fjende, og vækker man dem først til live fra deres grotter, er der garanteret kamp, til alle er udryddet. Vi bruger 12 timer på at løbe fra de store kreaturer på Netflix.

dukker, uhygge, skræmmende (Foto: Unsplash)
Uuuh, dukker ligeså søde de kan være, ligeså skræmmende er de. (Foto: Unsplash)

Hvem er vi så mest bange for?

Det blev også undersøgt, hvem vi egentlig er mest bange for. Vi er faktisk mest bange for seriemordere, hvilket er endnu mere skræmmende, fordi vi også vælger at bruge mest tid på at se på dem. Seriemoderen er måske den mest realistiske at støde på i virkeligheden, og derfor de mest uhyggelige.

Hele 87 procent indrømmede at være ret bange for spøgelser. Fordi de er bange for tanken om, at støde på ånden hos en person, der er død eller se genstande bevæge sig i rummet og opleve mystiske ting ske.

spøgelser (Foto: Unsplash)
Spøgelser er ikke bare hvide lagner – de kan være menneskellige skikkelser. (Foto: Unsplash)

Lige under med 86 procent ligger kannibaler. Tanken om at mennesker, spiser andre mennesker, kan få de fleste til at droppe kødet i et stykke tid. Tænk bare på den danske film ‘De grønne slagtere’ – godt nok var den med et sjovt tvist, men lavet så realistisk, at man godt forstår mange er bange for dette.

Selvom aliens lå på en andenplads over dem, vi bliver jaget mest af på Netflix, er der alligevel kun 30 procent, der er bange for at støde på underlige skabninger nede på jorden.

aliens, uhygge (Foto: Unsplash)
Kan du forestille dig at møde en flok aliens i køen på vejen? (Foto: Unsplash)

Kilde: onbuy.com 

Læs også: 

De 8 bedste true-crime podcasts

· Mere fra samme kategori ·