Læs også:

Close

#Mettesmangemeninger: Hvem, hvad, hvor og hvorfor?

Mit liv  | 

Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat? I denne uge har jeg undret mig over mange ting, og stillet mig selv spørgsmål  kategorien, hvem, hvad, hvor og hvorfor. Der er mange ting man kan undre sig over, men som man ikke altid har svaret på. Måske du også har undret dig over nogle af de samme ting?

spørgsmålstegn (Foto: Unsplash)
Hvorfor, hvorfor dit og hvorfor dat? (Foto: Unsplash)

De sjove

Hvordan kan det være, man altid åbner munden, når man tager mascara på – det ser da fjollet ud?

Hvem har bestemt, at man først får dårlig ånde, når man sover. Man kan sidde en time med lukket mund, uden der sker noget, men så snart man sover en time – bum så er der dårlig ånde.

Hvordan kan en prut på en og samme tid både være det mest menneskelige almindelige og det mest skamfulde? Og hvornår skiller alderen for at en høj prut er sjov, til at det er et no-go?

Hvorfor skal dem, der ikke har bestilt pomfritter, altid smage vores andres pomfritter, som det første, når de bliver sat på bordet?

Kender I den? Den åbne mund, når du tager mascara på? (Giphy.com)

De undrende

Hvad er det, der gør, at nogle sange kan blive et kæmpe hit over hele verden?

Hvorfor kan man aldrig skrive korrekt på computeren, når nogen står og kigger på én imens?

Hvor meget påvirker vores drømme os egentlig i de vågne timer?

Hvordan kan vi mennesker have forskellige ting, vi er gode til, men stort set alle kan lære at køre bil og på cykel?

Al begyndelse er svært … (Giphy.com)

De alvorlige

Hvornår er man egentlig gammel nok til at sige, at man hviler 100 procent i sig selv?

Hvorfor pokker bliver man altid interesseret i den fyr, der ikke er klar, og hvorfor er man nærmest aldrig interesseret i ham, der kan lide én?

Hvis man kunne, ville man så have lyst til at vide, hvilken dag man skulle herfra?

Hvorfor skal man gå igennem så mange faser og følelser i 20’erne – sjove, hårde, bedste, værste, underligste, lykkeligste? Det er lidt meget af kapere.

Følelser og faser i livet vælter indover én i 20’erne (Giphy.com)

De mærkelige

Hvorfor klistrer bolsjer ikke sammen, når de ligger i en pose, men så snart de kommer ud i en skål, klistrer de fuldstændig sammen og bliver fedtede?

Hvordan kan det være, at skuespillere i teaterstykker aldrig nyser eller hoster, imens de er på scenen – et nys kan jo komme ud af det blå normalt?

Hvem har fundet på, at man kan tælle får for at falde i søvn?

Hvis det modsatte af mæt er sulten, hvad er så det modsatte af tørstig?

Atju, atju, ajtu, ajtu – godt kroppen nogle gange kan holde det tilbage (Giphy.com)

 

Ikke flere spørgsmål herfra Mette🎈 #Mettesmangemeninger

Læs også: 

#Mettesmangemeninger: Om dating i en coronatid

hjerter, hearts (Foto: UNsplash)

· Mere fra samme kategori ·