Læs også:

Close
bananas upside down kageEmil Obel (Foto: Line Falck)

Emil Obels opskrift på ‘Bananas upside down’ kage

Mad  | 

Hvem elsker ikke at smovse sig med en lækker kage … Og nu kan du selv lave Emil Obels ‘Bananas upside down’ kage. Den er fra hans kagebog ‘Festlige & fantasifulde KAGEBORDE’

Er du lækkersulten eller skal have gæster, så lav en kage, som du ved, alle vil elske. Denne her kan også laves i god tid. ‘Bananas upside down’ er fra Emil Obels fine bog, der er fyldt med kager, man har lyst til at sætte tænderne i. Du husker ham helt sikkert fra da han hele Danmarks kronede ‘kagekonge’, da han i 2018 vandt ‘Bagedysten 2018’.

Emil olsen bagedysten (Foto: Line Falck)
Emil Obel kender du garanteret fra ‘Bagedysten’. (Foto: Line Falck)

Opskriften er til 10 personer

Kagen kan også sagtens lunes igen, hvis ikke du får den spist op på en gang.

Pynt
spiselige blomster

Udstyr
springform, 22 centimeter

bananas upside down kageEmil Obel (Foto: Line Falck)
Ser Emil Obels ‘Bananas up side down’ kage ikke lækker ud … (Foto: Line Falck)
Ingredienser banankaramel
2½ banan
40 g smør
60 g sukker
½ tsk kanel
1 nip salt
10 cl rom (kan udelades eller
erstattes af lidt romessens)
Ingredienser banankage
100 g sukker
100 g blødt smør
3 æg
50 g ristede hasselnødder
100 g hvedemel
1 tsk bagepulver
1 nip salt
2 tsk stødt kanel
200 g banan, ca. 2 stk.

Sådan laver du banankaramel

Skær bananerne ud i skiver på ½ centimeter i tykkelsen og læg dem i et flot mønster i bunden af en foret og smurt springform.

Smelt smør og sukker sammen i en gryde. Sukkeret skal ikke opløses.

Rør kanel og salt i karamellen.

Tilsæt rom og flamber karamellen, men pas på flammerne.

Hæld forsigtigt karamellen over bananerne i springformen.

Sådan laver du banankagen

Varm ovnen op til 175 grader varmluft. Pisk sukker og smør sammen, til massen bliver helt lys og luftig. Det tager flere minutter.

Pisk æggene i dejen et ad gangen. Blend de ristede hasselnødder til helt fint mel. Bland hasselnøddemelet sammen med de øvrige tørre ingredienser og vend dem i dejen.

Mos bananerne og vend dem i dejen.

Fordel dejen oven på bananerne og karamellen.

Bag kagen i cirka 40 minutter.  Tjek, om den er færdig ved at stikke en kniv i midten af kagen.

Lad kagen køle af, til den er lun, og fjern den ved at skære den fri langs siderne af springformen med en lille skarp kniv.

Vend formen på hovedet ned på serveringsfadet, løsn formen omkring kagen og løft den  forsigtigt af kagen.

Pynt kagen med spiselige blomsterblade.

TIP Server kagen lun med en kugle god vaniljeis til.

 

Læs også: 

Emil Obels opskrift på scones

emil obel kageborde scones scone(Foto: Line Falck)

 

· Mere fra samme kategori ·