
Vild med rødder: Sødkartoffelsuppe med strejf af Asien
Marie Melchior er kommet med en fin bog ‘Vild med rødder’, der hylder de mange slags rødder, der findes. Vi har fået lov til at få denne opskrift på sødkartoffelsuppe med strejl af Asien
Søde kartofler eller sødkartofler er blevet mere populære i Danmark de senere år. Vi kender dem fra USA, hvor de har brugt og elsket dem i mange år. Men de kan noget – også som lækre fritter. Men her er de brugt som ingrediens i en suppe. Lav selv denne sødkartoffelsuppe, der har fået lidt asiatisk islæt over sig.

Opskriften er til 4 personer
Det skal du bruge
Ingredienser4 sødkartofler (ca. 1 kg)
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
2 spsk kokosolie
1 spsk chiliflager
1 stilk citrongræs
5 cm ingefær
1 l god grøntsags-bouillon
4 kaffirlimeblade
1 dåse kokosmælk (400 ml)
Fakta om sødkartoffel
Sød kartoffel tilhører snerlefamilien, og den dyrkes især i tropiske egne, da den kræver et varmt og fugtigt klima. Søde kartofler også kaldet batater er botanisk set slet ikke kartofler. Sød kartoffel er nemlig en jordknold (rødder)Kilde: Arla
Sådan gør du
Skræl kartoflerne og skær dem i grove stykker.
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint.
Opvarm kokosolien i en gryde.
Svits løg, hvidløg og chiliflager, til det falder sammen.
Tilsæt kartoffelstykkerne og lad det stege i 5 minutter.
Hak citrongræs og ingefær, kom det i gryden og steg i nogle minutter.
Tilsæt bouillon og kaffirlimeblade.
Læg låg på og kog i 20-25 minutter, til kartoflerne er helt møre.
Fjern bladene og blend suppen med en stavblender direkte i gryden.
Varm suppen igennem med halvdelen af kokosmælken.
Anret suppen i skåle og dryp resten af kokosmælken på og server med godt brød til.
Sådan ser bogen ud:
Læs også: