Læs også:

Close
briller, træer (Foto: Unsplash)

#Sprogpsykologiforbegyndere · Introduktion til kommende tema

Mit liv  | 

Undrer du dig nogle gange over, hvordan vi egentlig kan forstå hinanden? Eller ikke kan … Hvorfor kan vi tale samme sprog, men alligevel misforstå hinanden? Hvordan bruger vi vores kroppe, når vi prøver at forklare noget? Hvad vil det sige at tale til sig selv? Og kan jeg blive klogere og bedre til at forstå mig selv og andre mennesker, når jeg ved mere om sproget?

Det korte svar er JA, det kan du. I de næste mange uger vil jeg hver uge inspirere dig til at blive klogere på og forstå mere omkring sproget, kommunikation, og psykologien der ligger bag. Det vil jeg med temaet #Sprogpsykologiforbegyndere, der bliver et tema, der tager udgangspunkt i emner, tekster, tests og teorier fra min uddannelse.

Gaaaaab tænker du måske, men bare rolig for jeg har taget alle de kedelig facts, langhårede tekster og uforståelige sætninger ud og kogt det ned til alt det sjove, spændende, og noget du helt sikkert kan få glæde af i din hverdag. Mit ønske er, at andre skal få glæde af den viden, jeg har opnået. Og som jeg har fundet ud af er utrolig brugbar i mit liv – også uden for universitetet.

bøger, kaffe, læsning (Foto: Unplash)
En god bog og kop kaffe, så kan læsningen begynde. (Foto: Unsplash)
Vidste du at …
Din venstre side er ansigtet er mere udtrykfuld end den højre?
Bliv klogere på andre psykologiske fænomener i næste uge.

Mig og min uddannelse

Mit navn er Mette. Jeg er 27 år og læser en kandidat i Sprogpsykologi på Københavns Universitet (KU). Jeg har en bachelor i Pædagogik også fra KU, men har altid haft en stor interesse i sproget/kommunikation og altid en forkærlighed for psykologi. Derfor blev jeg lykkelig, da jeg fandt ud af, at der fandtes en uddannelse, hvor jeg kunne kombinere begge dele. Og jeg har ikke fortrudt mit valg på noget tidpunkt!

Uddannelsen tager mig igennem forskellige temaer, der både er på det meget psykologiske, menneskelige og personlige plan, men også handler om medier, kampagner, billeder, So-Me etc. Uddannelsen rummer mange facetter, der giver dig mulighed for at indgå i en lang række stillinger, som færdiguddannet.

Uddannelsen indeholder en masse viden og begreber om os, vores sprog og psykologien der ligger bag, som vi dagligt bevidst og ubevidst bruger i vores liv, og som kan være nyttigt og ikke mindst bare sjovt at blive klogere på. Og ikke mindst noget man kan få ret meget glæde af, hvis man ønsker at arbejde med sig selv og udvikle sig.

bogstaver, letters (Foto: Unsplash)
Bliv klogere på hvordan vi bruger vores sprog i det kommende tema. (Foto: Unsplash)
Vidste du at …
USA ikke har noget officielt sprog?
Læs med i næste uge og bliv klogere på hvorfor.

Temaerne: tanker, tale, kropssprog, humor

Er bare nogle af de temaer, jeg i de kommende uger vil tage dig igennem. Du kommer til at lære mere om, hvordan vores kropssprog er, når vi flirter. Hvordan vi kan kommunikere kun med vores ansigtsmimik. Du kan også blive klogere på, hvad humor gør for forståelsen mellem mennesker, og hvordan vi gennem leg interagerer med hinanden.

Du kommer også til at kunne blive klogere på, hvordan du kan bruge det på tværs af dit liv. Hvad enten det handler om en vigtig samtale med chefen, dating og kærlighedsliv, samtaler og forståelser mellem dig og dine veninder, det digitale liv på sociale medier og i det offentlige rum.

Temaerne strækker sig over 10 uger. Det vil variere mellem tests, små videoklip, interviews, fakta, råd, det sjove og det mere alvorlige, men altid med viden om emnet, vigtige begreber og nyttig information du kan få glæde af i dit liv.

croquis, tegning (Foto: Unplash)
Hvad fortæller dit kropssprog? (Foto: Unplash)

Næste uges tema er: Forstå: Hvad er sprogpsykologi egentlig? 

 

Læs også: 

Psykolog forklarer om unges ensomhed 

psykolog møde snakke unge ekspert (Foto: Pexels)

· Mere fra samme kategori ·