Læs også:

Close
spiral, tanker (Foto: Unsplash)

#Sprogpsykologiforbegyndere · Forstå: Hvordan hænger tanker og tale sammen?

Mit liv  | 

Nogle gange tænker vi, før vi taler, og andre gange taler vi, før vi tænker. Tankerne flyver rundt i hovedet på os, og imens kommer ord, sætninger og lyde ud af munden på os. Hvordan formår vi at kommunikere med andre mennesker, hvorfor kan vi ikke tænke den samme tanke to gange i streg, og hvad betyder det, når vi taler til os selv? Alt dette kan du blive klogere på ved at læse med her

hjerne, tanker (Foto: Unsplash)
Vores hjerne er et helt særligt organ – og så tænker den mange tanker hver dag. (Foto: Unsplash)

Forstå noget om tanker og tale – teoretisk

Hvis vi for en kort stund kaster et mere teoretisk, videnskabeligt blik på tanker og tale. Er det interessant at tænke over, hvordan vi mennesker egentlig kan forstå hinanden. Der kan være sproglige barriere, kulturmæssige forskelle, forskellige personligheder og meget andet, der kunne sætter en stopper for at vores kommunikation med hinanden, men alligevel lykkes det i de fleste tilfælde at tale sammen.

Kommunikation både verbalt og nonverbalt er nøglen til, at de daglige samfundsmæssige strukturer fungerer, men hvordan formår vi egentlig det? En teoretiker ved navn Alfred Schutz pegede på, at det i høj grad havde noget at gøre med indforståethed (common-sense thinking). Vi tager ofte for givet, at folk forstår, hvad vi siger og mener. Vi kunne nærmest ikke tale eller skrive sammen, hvis denne indforståethed ikke ‘fandtes’. Tænk over hvordan du i alle relationer, du indgår i, udtrykker dig indforstået – fordi alt andet simpelthen ville tage for lang tid.

Vi er faktisk helt nede på det niveau, hvor alt skal forklares. Forestil dig du skal skrive en mail til din chef om et brev, der skal sendes. Så ville du praktisk talt skulle forklare, hvad papir er, en konvolut, et frimærke, en postkasse, en postmand og så videre og så videre. Dette er selvfølgelig et ekstremt og endeløst eksempel, men ikke desto mindre sandt.

Omvendt kan man også udtrykke sig fór indforstået. Det er der, hvor det der virker simpelt og logisk for dig opfattes helt anderledes af modtageren. Indforståethed kan skabe forståelsesmæssige komplikationer, men er også produktivt, når vi kommunikerer med hinanden.

Tanker er personlige, foranderlige og sammenhængende

Vi mennesker tænker omkring 60.000 tanker i døgnet. De falder i mange forskellige kategorier eksempelvis overbevisninger, meninger, holdninger, ønsker, problemer, værdier, bekymringer og formodninger.

Vores tanker er personlige, det vil sige, vi aldrig deler vores tanker 100 procent med andre mennesker, men vi kan godt dele tankegenstanden. For eksempel hvis du beder én om at tænke på en sort notesbog. I kan godt begge tænke på genstanden altså den sorte notesbog, men I vil aldrig tænke på den eksakt samme sorte notesbog. Derfor kan I dele tankegenstanden, men ikke tanken 100 procent.

Vi kommunikerer heller aldrig vores tanker, men vi kommunikerer i stedet nogle sprogliggjorte udgaver af vores tanker, som kommer til udtryk via vores tale.

Bliv i næste uge klogere på:
Hvordan vi bruger vores gestik til at udtrykke os. 

Vores tanker er sammenhængende. Vi stopper aldrig med at tænke, og hver tanke leder altid videre til næste tanke. Der er forbindelser mellem den ene og den anden tanke, hvilket også gør at vi ikke altid forstår hinanden helt. Fordi man jo ikke er inde i den andens tankestrøm. Vores tanker kan ikke lade være med hele tiden at strømme, hvilket kan være meget stressende og uroskabende, fordi man ikke kan få ro i hovedet. Samtidigt kan vi også hurtigt få nye idéer og ‘tænke på noget andet’, hvis vi har behov for det.

I yoga arbejder man for eksempel meget med ikke at have tankestrømme. Her handler det om at komme i ro og få styr på sit tankemylder via meditation.

Og nu til svaret på hvorfor vi ikke kan tænke den samme tanke igen

Tanker ændrer sig hele tiden, og de udvikler sig over tid. Vi kan ikke tænke på en ting uden at være påvirket af vores sindstilstand her og nu. Altså hvordan vi har det, hvilket humør vi er i, og hvad vi ser og hører. Derfor vil vores tanker altid være præget af det, der sker i det sekund, du tænker dem. Og det sekund kommer ikke igen.

Vi kan godt tænke de samme slags tanker igen og igen, men ifølge teoretiker William James vil den præcis samme tanke aldrig optræde mere end en gang, selvom situationer og tilstande kan minde meget om hinanden.

Det kan godt være tankegenstanden er den samme. Eksempelvis hvis du tænker på din mor, din computer eller din seng, men den tankestrøm der kommer frem i forbindelse med tankerne på de tre genstande, vil aldrig være identiske med den tidligere tanke.

tanker, skriv ned (Foto: Unsplash)
Få styr på dine tanker ved at skrive dem ned. (Foto: Unsplash)

Hvorfor taler vi til os selv?

Vores tale hjælper os med at få styr på alle vores tankestrømme. Det hjælper med at strukturere dem, og så hjælper vores tale os med at sætte ord på og formulere vores tanker.

Selvom det kan virke fjollet og lidt barnligt at snakke med sig selv, når vi skal finde noget, når vi skælder ud på os selv, eller når vi siger ting højt for at holde styr på noget, så er det meget gavnligt.

Bliv i næste uge klogere på:
Hvorfor vores hænder er meget kloge.

Et amerikansk studie har blandt andet vist, at det er med til at styrke vores intelligens at snakke højt med os selv. Undersøgelsen er lavet på baggrund af en interesse for, hvorfor folk mumlede til sig selv, når de prøvede at finde en ting. Det viste sig faktisk, at man fandt tingen hurtigere, når man sagde dens navn højt. Det er fordi, man danner et indre billede af tingen i sit hovedet, og derfor vil man hurtigere kunne genkende og finde den. Eksempelvis hvis man leder efter en agurk i grøntsagsafdelingen, vil den hurtigere dukke op, når du siger ‘agurk’ højt.

Selvsnak er ofte ubevidst, men fungerer også som en form for energiudladning for vores indre følelsesmæssige tilstande. Det kommer til udtryk, når vi siger ‘sådan godt gået’, ‘kom nu du kan godt’ eller ‘øv altså hvor træls’.

Det er en rigtig god idé at øve sig i at tale pænt til sig selv, da vi ofte kan komme til at sige og ikke mindst tænke nogle dumme ting, som ikke er gavnlige for vores velbefindende.

idéer, idé, tanke (Foto: Unsplash)
Fra tanke til nye idéer til tale er der aldrig langt. (Foto: Unsplash)

Næste uges tema er: Forstå: Hvad betyder det, når vi bruger vores hænder til at tale?

Læs også: 

#Sprogpsykologiforbegyndere · Forstå: Hvad er sprogpsykologi?

blyanter, uddannelse (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·