Læs også:

Close
forældrekøb (Foto: PR)

NEWS: Forældrekøb sikrer studiebolig

Nyheder  | 

Forældrekøb sikrer studiebolig · J-dag er aflyst · Lady Gaga opfordrer til brugen af masker · Aftale om ny voldtægtslov er på plads · Automatisk udbetaling af engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser · Nuuday lancerer nyt mobilselskab · Ny ferielov træder i kraft · Dagens billede: Kongehuset deler skønne sommerminder

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Forældrekøb sikrer studiebolig

Mange unge starter i september på en videregående uddannelse. For flere betyder det også, at de skal flytte til en ny by. Det skaber udfordringer på boligfronten. Til trods for at de unge søger mere bredt, og der bliver udbudt flere studieboliger, så er der stadig boligmangel. For mange unge er redningen et forældrekøb.

Det er vigtigt at kende faldgruberne ved de forskellige typer af lejligheder, hvis man vil være på forkant med beslutningen om et forældrekøb.

Danske BOLIGadvokater oplever, at forældre er på bar bund i forhold til hvilken type bolig, der vil være den bedste investering. Individuel professionel boligrådgivning om fordele og ulemper ved ejerboliger og andelsboliger er afgørende for et trygt boligkøb uden dyre overraskelser.

Danske BOLIGadvokater råder til, at man får professionel vejledning, hvis man står overfor et forældrekøb. Der er mange regler, og lovgivningen kan være forvirrende. Så det er ikke bare en beslutning, der skal tages henover en nat. Samtidigt har boligpriserne udviklet sig, så det er en betydelig investering at lave et forældrekøb.

Med Finansloven 2020 er der kommet nye regler for fradrag på forældrekøb, som træder i kraft i 2021. Fremover vil renteudgifterne have samme skattemæssige værdi som ved et helt almindeligt køb af en ejerbolig.

Det bliver i praksis dyrere at lave et forældrekøb. På den baggrund er flere begyndt at overveje, om et sameje mellem forældre og børn i stedet kan være en mulighed.

Danske BOLIGadvokater har udarbejdet en række gratis tjeklister, som giver overblik over de mange aspekter, du bør være opmærksom på som boligkøber. Du kan finde tjeklisterne her.

forældrekøb (Foto: PR)
Forældrekøb sikrer de unge et sted at bo.  (Foto: PR)

Læs også: 5 tips til dig, der skal flytte hjemmefra 

J-dag er aflyst

Den populære gå-i-byen-dag J-dag er i år aflyst på grund af coronavirus. Dagen, der ellers ligger den første fredag i november, plejer at være tildelt nissehuer og julebryg i rigelige mængder, men kan altså ikke gennemføres i år, skriver TV2 Nyhederne.

Det bekræfter Carlsberg, men de forsikrer at den traditionelle Tuborg Julebryg stadig vil blive sat til salg. Traditionen plejer ellers at være, at julebryggen bliver delt gratis ud rundt om på landets barer og diskoteker fra klokken 20.59.

Det har været en svær beslutning for Carlsberg, da det er en mangeårig tradition, der ikke kan gennemføres. Men de understreger samtidigt, at tiden ikke er til det på nuværende tidspunkt.

Tuborg Julebryg blev første gang lanceret i 1981, mens J-dag blev en årlig tilbagevendende tradition fra 1990. I begyndelsen faldt J-dag altid på en onsdag klokken 23.59, men det skabte for mange problemer med unge, der ikke mødte op til undervisning og blev derfor i 1999 rykket til fredag.

øl, fest (Foto: Unsplash)
Den mangeårige tradition J-Dag er aflyst på grund af coronavirus. (Foto: Unsplash)

Læs også: 10 grunde til du SKAL drikke vin

Lady Gaga opfordrer til brugen af masker

Sangerinde og skuespiller Lady Gaga stjal opmærksomheden til dette års MTV Video Music Awards med sit klare budskab. Iført forskellige masker, glimmer, glitter og kostumer opfordrede hun publikum til at overholde reglerne om at tage maske på i forbindelse med bekæmpelsen af coronavirus. Og understregede at det er et tegn på respekt.

Lady Gaga modtog flere priser denne aften og iførte sig et nyt kostume og maske hver gang.

Aftale om ny voldtægtslov er på plads

Begge parter skal samtykke til sex, ellers er det voldtægt. Sådan lyder det i den nye voldtægstlov, der i går kom på plads, da regeringen og dens støttepartier indgik en aftale om en ændring af voldtægtslovgivningen. Skriver Tv2 Nyhederne.

Fremover vil loven blive baseret på samtykke ved sex. Grundlæggende er det voldtægt, hvis man ikke er enige om det. Det er den grundlæggende ændring, og det er et stort skridt for ligestilling og ligeværd.

Som voldtægtslovgivningen er i dag, er der fokus på, om den ene person har anvendt tvang, eller om forurettede ikke har været i stand til at modsætte sig.

Fremover skal fokus være på, om begge parter har givet samtykke til samleje, og det skal også gælde i parforhold.

Ifølge den nye lovgivning kan samtykke både være mundtligt i form af et ‘ja’ eller lyde, men også kropsligt som i bevægelser, kys eller man selv er med til at tage sit tøj af.

Ændringen af voldtægtsloven har været længe undervejs, men i går kom der altså politisk enighed.

sexual, sex, together (Foto: Unsplash)
Ny voldtægtslov er på plads. (Foto: Unsplash)

Læs også: Sexolog udtaler sig om intimmoden

Automatisk udbetaling af engangstilskud til modtagere af forsørgelsesydelser

ATP vil i løbet af oktober udbetale 1.000 kr. i engangstilskud til borgere, der i april 2020 var helt eller delvist på offentlig forsørgelsesydelse. Beløbet udbetales automatisk, og man skal ikke selv gøre noget.

Som led i genopretningspakken for dansk økonomi i forbindelse med COVID-19 har et flertal i Folketinget besluttet at udbetale 1.000 kr. i engangstilskud til den del af befolkningen, der helt eller delvist har modtaget en offentlig forsørgelsesydelse for april 2020. Engangstilskuddet er skattefrit og udbetales til eksempelvis modtagere af dagpenge, SU, kontanthjælp, barselsdagpenge, folkepension, førtidspension, efterløn samt en række andre forsørgelsesydelser.

Eneste krav er, at man har en NemKonto. Det har langt de fleste borgere, der modtager ydelser fra det offentlige, i forvejen. Det er vigtigt at understrege, at nogle vil få de 1.000 kr. i starten af oktober, andre først senere på måneden. ATP anbefaler derfor, at man holder øje med sin NemKonto.

Har man ikke en NemKonto, skal man sørge for at få den oprettet hurtigst muligt, for at få tilskuddet udbetalt.

Engangstilskuddet udbetales automatisk og er skattefrit. Tilskuddet får derfor heller ikke betydning for de offentlige ydelser, man i forvejen modtager.

penge, mønter (Foto: Unsplash)
ATP vil i løbet af oktober udbetale 1.000 kr. i engangstilskud til borgere. (Foto: Unsplash)

Læs også: Få mest ud af dine hårdt optjente penge 

Nuuday lancerer nyt mobilselskab

Nuuday er en familie af syv stærke brands, der arbejder for det fælles mål at få teknologien til at give mening i vores liv. Bestående af blandt andet YouSee, Hiper og Telmore. Nu præsenterer Nuuday en hel ny enkel mobilløsning til skarpe priser – under navnet Eesy.

Eesy gør det så enkelt som muligt at være mobilkunde. Eesy er for dem, der har brug for et simpelt mobilabonnement til en skarp pris med fri tale og mulighed for at skrue op for datamængden efter behov. Ingen binding, ingen gebyrer og ingen tillægsydelser. Eesy tilbyder et abonnement med fri tale og 15 GB data i Danmark + 10 GB i EU til 99 kroner. Har man brug for mere data, kan man for 20 kroner fordoble datamængden.

Eesy er et fuldt digitalt teleselskab, der matcher forbrugernes digitale hverdag, hvor mange ønsker at betjene sig selv online. Med lanceringen af eesy fuldender Nuuday sammen med Telmore og YouSee udbuddet af mobilløsninger, der dækker de forskellige behov og ønsker til mobiltelefoni, som danskerne efterspørger.

Dermed står Nuuday med cirka 2 millioner private mobilkunder som landets største teleselskab endnu stærkere på det konkurrenceprægede danske mobilmarked.

Du kan læse mere om det nye mobilselskab her.

mobil, telefon (Foto: Unsplash)
Nuuday lancerer nyt mobilselskab. (Foto: Unsplash)

Læs også: Hver femte dansker vil forbyde mobiltelefonen i trafikken 

Ny ferielov træder i kraft

Fra den 1. september trådte den nye ferielov i kraft. Det betyder, man nu kan afholde betalt ferie, inden man har sparet op til den.

Med den gamle ferielov optjente man sin ferie fra januar til december og kunne først få pengene udbetalt 1. maj året efter. Fremover vil man optjene og afvikle sin ferie samtidig i perioden fra 1. september til 31. august. Med den nye lov kan du holde ferie allerede måneden efter, du har optjent den. Er du ny i dit job, slipper du også for at vente op mod 16 måneder, inden du kan holde ferie.

Du skal dog være opmærksom på nogle af de konsekvenser, den nye ferielov får. Blandt andet kan du i udgangspunktet ikke nå at opspare en uges ferie til efterårsferien i 2020, medmindre du har lagt feriedage til side fra den gamle ferielov. Ønsker du at holde betalt ferie i efterårsferien, kan du dog lave en aftale med din chef om at holde et par dages ferie på forskud.
Det seneste år har fungeret som overgangsperiode mellem den gamle og den nye ferielov. De feriepenge, du har optjent i denne periode, er blevet indefrosset. Er du allerede på arbejdsmarkedet i dag , og ikke har holdt betalt ferie dit første arbejdsår, vil du have en pose penge til gode til den dag, du går på pension.

Under coronakrisen besluttede Folketinget dog, at man kan få udbetalt tre uger af sine indefrosne midler allerede i efteråret.

Vil du have fat i pengene, inden du går på pension, skal du ansøge om at få dem udbetalt senest 1. december. Du kan  ansøge i starten af oktober på borger.dk.

ferie, solbriller (Foto: Unsplash)
Ny ferielov træder i kraft i september. (Foto: Unsplash)

Læs også: 10 ting du som turist skal overholde 

Dagens billede: Kongehuset deler skønne sommerminder

· Mere fra samme kategori ·