Læs også:

Close
freja, madspild, toogoodtogo (Foto: PR TooGoodToGo)

NEWS: DM i overskudsretter med Lidl og Too Good To Go

Nyheder  | 

DM i overskudsretter med Lidl og Too Good To Go · Nu kan man bestille de indefrosne feriepenge · Unge bryder tabuet om psykisk sygdom · Tonsvis af brød havner i skraldespanden · Facebook-bureau åbner kontor i København · Dagens billede: Sangerinden M.I.A blomstrer fra top til tå i musikvideo

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

DM i overskudsretter med Lidl og Too Good To Go

I går var det første gang, der blev afholdt Danmarks officielle madspildsdag. En dag der, hvert år den 29. september fremover, skal være med til at sætte fokus at reducere madspild i de danske husholdninger.

Supermarkedet Lidl og Too Good To Go har dette år haft meget fokus på at engagere danskere til at reducere deres madspild. I fællesskab har reddet 250.000 lykkeposer med overskudsvarer fra skraldespanden. Det vil sige, at danskerne 250.000 gange har sluppet kreativiteten løs for få det bedste ud af indholdet af deres lykkeposer.

Det blev i går fejret med Danmarks første ‘DM i overskudretter’. Et arrangement der skal være med til at inspirere os til at mindske vores madspil og inspirere os til, hvordan vi kan bruges vores madvarer uden for meget overskud.

Konkurrencen blev skudt i gang den 14. september, og i går deltog fire finalister med deres bud på Danmarks bedste overskudsret. I alt havde 150 indsendt en ret. Dommerpanelet bestod af kok og kogebogsforfatter Louisa Lorang, kogebogsforfatter og tidligere deltager i Den Store Bagedyst Jasmin Gabay og holdkaptajn på det danske kokkelandshold, Christian Wellendorf.

Der var et bud på en supersalat, en nudelsuppe, en pizza og en grøn morgengrød. Alle finalister havde været kreative i deres brug og udnyttelse af råvarer, samt havde for øje at det skulle være nemt og hurtigt at lave. Råvarerne kunne skiftes ud alt efter, hvad man har i køleskabet. eller får i sin lykkepose. Der var ligeledes gjort meget ud af anretningen.

Vinderen blev 30-årige Freja Poulsen fra Nørrebro, der imponerede dommerne med både sin kreativitet og sine teknikker. Hun havde lavet overskudsretten ’supersalat’, som hun nu håber kommer på menuen i mange danske køkkener. Freja havde benyttet mange forskellige metoder og udnyttet grøntsagerne godt. Retten bød blandt andet også på en mayonnaise lavet på kikærtevand.

Freja vandt en middag for fire personer kreeret af Christian Wellendorf, holdkaptajn for det danske kokkelandshold, et års forbrug af Too Good To Go lykkeposer og et gavekort på 5.000 kr. til Lidl.

freja, madspild, toogoodtogo (Foto: PR TooGoodToGo)
Freja vandt ‘DM i overskudretter’. (Foto: PR TooGoodToGo)

Læs også: Vi tager pulsen på madspild 2020

Nu kan man bestille de indefrosne feriepenge

Igår blev der åbnet for, at danske lønmodtagere kunne bestille de tre ugers indefrosne feriepenge. Den tidlige udbetaling skal være med til at få yderligere gang i samfundsøkonomien. Pengene kan bestilles frem til den 1. december og vil blive udbetalt op til syv hverdage efter og beskattes som almindelig indkomst. Oplyser Beskæftigelsesministeriet.

De indefrosne feriepenge skal bestilles digitalt ved at logge på borger.dk og logge på med NemID. De udbetalte feriepenge bliver ikke modregnet i forsørgelsesydelser og kommer heller ikke til at påvirke muligheden for at blive berettiget til en offentlig ydelse.

Det er desuden frivilligt, om man ønsker, at få de indefrosne feriepenge udbetalt. Hvis man ikke aktivt går ind og beder om feriepengene inden den 1. december, bliver de udbetalt automatisk. Det sker, når man når folkepensionsalderen, medmindre man af andre årsager forlader arbejdsmarkedet inden.

Du kan bestille de indefrosne feriepenge og læse mere her

computer, penge, hænder (Foto: Unsplash)
Nu kan du bestille de indefrosne feriepenge. (Foto: Unsplash)

Læs også: Få mest ud af dine hårdt optjente penge 

Unge bryder tabuet om psykisk sygdom

Ungdommens Røde Kors lancerer nu en ny oplysningskampagne under hashtagget #SygtUng. Kampagnen skal oplyse om psykiske udfordringer blandt unge. Samtidig skal den udbrede kendskabet til de frivillige fællesskaber, der findes i Ungdommens Røde Kors’ hospitalscaféer.

Sara er ambassadør for Ungdommens Røde Kors’ kampagne #SygtUng. Hendes liv har tidligere været præget af selvmordsforsøg, indlæggelser på den lukkede og selvskade. Sara er ikke længere indlagt, men er i ambulant behandling. Hun fortæller sin historie for at bryde tabuet om psykisk sygdom blandt unge sammen med Ungdommens Røde Kors.

– Det skal ikke være skammeligt at sige, at man har det dårligt og har brug for hjælp. Tænk hvis flere gjorde det. Så kunne de få hjælp, inden det var for sent, forklarer Sara.

Børn, der har været indlagt, føler sig markant mere ensomme end deres jævnaldrende. Og hver tredje ung med en kronisk sygdom har overvejet selvmord. Samtidig stiger antallet af børn og unge i psykiatrisk behandling i Danmark. Derfor driver frivillige fra Ungdommens Røde Kors 14 caféer på landets hospitaler og psykiatriske afdelinger. Her kan børn og unge, der er indlagt i længere perioder, komme og få en pause fra en hverdag fyldt med behandling og medicin og blot være unge mennesker sammen.

Læs mere om kampagnen her

kampagne, sygtung, rødekors
Sara sætter sammen med Ungdommens Røde Kors fokus på psykisk sygdom. (Emil Monty Freddie)

Læs også: Du ser jo ikke syg ud?

Tonsvis af brød havner i skraldespanden

I går var det Danmarks første officielle madspildsdag. I den anledning kom Schulstad med inspiration til, hvordan vi kan bruge vores brød på en mere bæredygtig måde.

Hvert år smider vi danskere mere end 30.000 tons brød ud, og det vil landets største bageri nu gøre noget ved med opskrifter og tips til, hvordan brødet udnyttes til sidste skive.

I gennemsnit smider danske husstande 250.000 tons mad ud om året. Madspild belaster klimaet og kan mærkes på pengepungen. Fødevarestyrelsen peger på, at danskerne årligt smider mad ud for 8 mia. kroner. Det svarer rundt regnet til, at en familie på fire kaster 10.000 kroner i skraldespanden om året.

Schulstad vil gerne inspirere forbrugerne til en mere bæredygtig og plantebaseret madlavning og samtidig sætte fokus på mindre spild af brød hjemme i køkkenet. Det er en skam, at så meget brød ryger ud, for brød er en god og klimavenlig supplering eller erstatning for kød i en række forskellige retter. Schulstad har derfor udviklet et katalog af lækre opskrifter, der skal være med til at inspirere danskerne til at udnytte brødet endnu bedre.

Brød er en ideel, naturlig ingrediens i opskrifter, som både er med til at give mæthed og fylde i et måltid. Udover at være en mættende er brød også en god kilde til fuldkorn. Et rugbrød indeholder for eksempel 30-40 g fuldkorn pr. 100 g, så med blot et par skiver om dagen er man hurtigt oppe på den anbefalede mængde på 75 g fuldkorn i kosten. Brug eksempelvis tørt, fint blendet rugbrød til panering i stedet for rasp.

mad, schulstad
Idé til en vegetarisk pariserbøf med brød. (Foto: Schulstad)

Læs også: 8 grunde til at stoppe madspild 

Facebook-bureau åbner kontor i København

Det digitale kommunikationsbureau Ingager har på ni år udviklet sig til at være Nordens førende Facebook-bureau. Nu får de deres første kontor i København, skriver migogkbh.dk.

I 2017 købte Egmont Publishing sig ind hos Ingager, hvilket har vist sig at være et godt match, og resultaterne er da også derefter.

Ingager har i 2019 haft sit bedste år hidtil med en omsætning, der er steget med 30 procent til godt 120 millioner sammenlignet med 2018. 2020 ser heller ikke værst ud for virksomheden.

Stifter Jimmy Jakobsen er glad for udviklingen for Ingager, der trods corona-pandemien, har klaret sig godt. Der er både kommet nye kunder til, og eksisterende kundeforhold er blevet plejet og udviklet.

Den positive udvikling har nu gjort det muligt for virksomheden at åbne deres første kontor i København, da efterspørgslen efter digitale kommunikations- og marketingtjenester på Facebook og Instagram aldrig har været større.

facebook, likes, computer Foto: Unsplash)
Ingager åbner kontor i København. (Foto: Unsplash)

Dagens billede: Sangerinden M.I.A blomstrer fra top til tå i musikvideo

· Mere fra samme kategori ·