
NEWS: Coronavirus: Særligt unge mellem 20-29 rammes
Coronavirus: Særligt unge mellem 20-29 rammes · Danmark får mindst for pengene på Netflix · Produktionen af Ragnarok sæson 2 er begyndt · Avail inviterer til digitalt modeshow og event · Rygter om Prins Harry og Meghan Markle signer kontrakt med Netflix · Dagens billede: Vi drømmer efterhånden om udlandet · Fredagsfjol: Justin og Hailey er stadig IN LOVE 💞
Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.
Coronavirus: Særligt unge mellem 20-29 rammes
Coronavirussen er stadig i blandt os, og det viser sig, at det særligt er unge mellem 20-29 år i Region Hovedstaden og Region Midtjylland, der rammes. I den seneste uge har 27 % af alle landets tilfælde været at finde i aldersgruppen 20-29 år på landsplan, selvom denne gruppe kun udgør 12 % af befolkningen, oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed.
I Region Midtjylland og Region Hovedstaden har cirka haft 12 tilfælde per 100.000 indbyggere. De øvrige regioner har under 9 tilfælde pr. 100.000 indbyggere.
– Vi er meget opmærksomme på målgruppen og er i kontakt med relevante kommuner for at sikre en målrettet indsats, så smitten stoppes, udtaler Anette Lykke Petri, direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed (STPS).
Afdelingschef og overlæge ved Statens Serum Institut (SSI), Tyra Grove Krause forklarer:
– Selvom epidemien er under kontrol, er vi opmærksomme på, at vi ser en forholdsvis stor en andel af tilfældene blandt de unge. Der kan være flere årsager til det, blandt andet at unge har flere kontakter i det daglige end andre aldersgrupper. Hvis man skal undgå opblussen er det vigtigt, at man på uddannelsessteder er opmærksom på rengøring af kontaktflader, at holde fysisk afstand og give de studerende let adgang til god håndhygiejne.
Sundhedsstyrelsen udgiver publikationen ’Gode Råd til unge under en epidemi’ som beskriver, hvordan man både kan være ung og samtidig passe på sig selv og andre under COVID-19 epidemien.

Læs også: Ekspert advarer de unge om senfølger af corona
Danmark får mindst for pengene på Netflix
Den seneste analyse fra analysefirmaet Comparitech viser, at Danmark sammen med Schweiz er et af de lande, der får mindst for pengene på streamingkanalen Netflix.
Begge lande har dyre månedlige omkostninger sammenlignet med andre lande som for eksempel Brasilien og Sydafrika.
Sidste år var Danmark på første pladsen, men i år indtager Schweiz den, mens Danmark ender på en andenplads.
Danske abonnenter betaler pr. titel en pris på 99 procent mere end eksempelvis i Brasilien, der har den bedste pris per titel på Netflix verden over.
Alligevel viser tal, at over 37 procent af danskerne over 12 år bruger Netflix mindst en gang om ugen, så streaming-tjenesten er stadig meget populær i Danmark.
Læs den fulde artikel her

Produktionen af Ragnarok sæson 2 er begyndt
Den anden dag annoncerede Netflix, at guderne og jætterne er tilbage i den fiktive by Edda, hvor konflikten mellem dem intensiveres. Produktionen af anden sæson af den succesfulde norske Netflix Original-serie Ragnarok er nemlig nu begyndt. Dramaet strækker sig over seks episoder og er skrevet af den prisvindende forfatter Adam Price (Borgen, Ragnarok S1) og Emilie Lebech Kaae. Serien instrueres af Mogens Hagedorn.
Ragnarok er et coming-of-age-drama inspireret af den nordiske mytologi – nu med nye og overraskende vinkler. Anden sæson samler op, hvor den første sæson slap: Hvad gør man, når man er en 17-årig gymnasieelev, der lige har indset, at man er oppe imod en ældgammel og ekstremt magtfuld fjende, der holder en hel by – måske et helt land – i et jerngreb?
Anden sæson strækker sig over seks episoder og har premiere eksklusivt på Netflix i 2021.

Læs også: Serieguide: Serier du kan streame ligenu
Avail inviterer til digitalt modeshow og event
Avail er den første sociale shopping platform, der bringer mode-elskere og selvstændige brands sammen med ambitionen om, at forbrugere skal opdage nye brands gennem inspirerende profiler. Avail er skabt af et ungt team, der har base i modehovedstaden Antwerp i Belgien.
Nu præsenterer Avail fremtiden indenfor mode, mens du kan sidde på derhjemme på din mobiltelefon, når de inviterer til REMOTE RUNWAY 2020 tirsdag den 8. september klokken 12:00.
Til showet og eventet kan alle modeinteresserede kvinder opleve den fremtidige generation inden for modebrands, connect med modefællesskabet og opleve, hvordan den virtuelle runway kan gøre det nemmere for dig med et enkelt klik at shoppe styles fra showet med det samme
Showet bliver vist direkte på Avails IG TV på Instagram. Showet inkluderer blandt andre influencers som Karla Aladji, Karoline Beltner og Emily Bador, der skal vise looks fra danske Silfen, græske Milkwhite, spanske Batolaza Studio Fantastique med flere.
Modebranchen har brug for nytænkning. Avails ønske er at være med til at udfordre den traditionelle modekalender og gøre hver dag til en modedag.
Følg Avails på instagram her

Læs også: Billie Eilish: Få hendes stil
Rygter om Prins Harry og Meghan Markle signer kontrakt med Netflix
Ifølge amerikanske Vogue har kendisparret underskrevet en stor kontrakt med Netflix. Efter sigende skal de producere flere projekter i samarbejde med Netflix lige fra serier, dokumentariske programmer til børneprogrammer.
Selvom alt stadig kun er på rygtestadiet, skulle aftalen ifølge Vogue både indeholde en naturserie og animerede programmer, der fremhæver inspirerende kvindelige personligheder. Sammen med Netflix vil de dermed få mulighed for at bruge tid på områder og sager, der ligger deres hjerter nær som for eksempel Prins Harry og veteraner for blot at nævne en.

Læs også: Prins Harry har fokus på sin søn