Læs også:

Close
æbler æblebrød bettina buhl (Foto: David Bering / Montgomery

Lav et lækkert æblebrød

Mad  | 

Det er sæson for æbler. Gå på æblerov eller køb en pose æbler. Her får du opskriften på et æblebrød fra Bettina Buhls bog om æbler

Bettina Buhl har udgivet bogen ‘Æbler Klassiske opskrifter og fortællinger fra den danske madhistorie’, der er en smuk og spændende bog om et af danskernes absolut yndlingsfrugter. Bogen er fyldt med spændende og nyttig viden samt lækre opskrifter.

Ser man tilbage på vores madhistorie, har man i perioder med krige og krise smurt æblemos på brødet for at spare på smørret. I denne opskrift skal æblemosen æltes ind i dejen, hvilket giver et lækkert og luftigt brød. At der er æblemos i dejen, gør ikke brødet klæbende. Dejen kan formes som brød eller boller, der serveres både lunt og koldt. Brødet kan spises, som det er, og er oplagt i madpakken eller som fornemt kuvertbrød.

æbler æblebrød bettina buhl (Foto: David Bering / Montgomery
Du kan nemt selv lave dette æblebrød. (Foto: David Bering / Montgomery)

Der bliver to styk af denne opskrift.

Det skal du bruge

Ingredienser

3 æbler
5 dl vand
25 g gær
1 spsk. sukker
650 g hvedemel
Mel til æltning

Sådan gør du

Æblerne skrælles, og kernehuse med mere fjernes.

Æblernes skæres i mindre stykker og koges til mos i vand (1 deciliter).

Grøden afkøles.

Gær udrøres i lidt vand sammen med sukkeret.

Yderligere vand (4 deciliter) tilsættes sammen med grøden.

æbler æble frugt (Foto: Unsplash)
Der er masser af æbler at finde netop nu. (Foto: Unsplash)

Hvedemelet røres i, og dejen samles.

Den stilles til hævning i 1 time.

Dejen æltes godt igennem, og brødene formes. De efterhæver i 30 minutter.

Brødene bages ved 200 grader i cirka 1 time.

 

Sådan ser bogen:

æbler bettina buhl

 

Læs også:

 

Sjove ting du måske ikke vidste om æbler

æbler (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·