Læs også:

Close
kultur, kulturguide, arrrangement, event

Kulturguide: Oplevelser i oktober 2020

Kultur  | 

Kulturguiden for oktober 2020 indeholder oplevelser i København, Aarhus og Odense samt øvrige byer

Hvis du leder efter nogle bud på prisvenlige oplevelser i oktober 2020, så er du kommet til det helt rette sted.

Det kan ofte være dyrt at være kulturel eller social med sine nærmeste. Men det behøver det ikke at være. Her har vi samlet de bedste og mest prisvenlige oplevelser i oktober 2020 til dig, der bor tæt på København, Aarhus og Odense samt øvrige danske byer.

Oplevelser i oktober 2020 i København

Halloween i Tivoli

9. oktober – 1. november. Pris 135 kroner. Tivoli, København. 

kultur, kulturguide, arrrangement, event

Tivoli åbner op for deres 15. omgang Halloween, og i år er der lagt op til gys i særklasse med nye scenografier og forestillinger.  Blandt årets nyheder kan i området På Kirkegåden ved Tivoli Søen støde på omvandrende levende døde og besøge det hjemsøgte scaryhouse.

Og som altid, når der er tale om Tivoli, er der jo et hav af forlystelser, som du også kan gå ombord i. Men snyd ikke dig selv for også at opleve de overvældende halloween græskar til DM i kæmpegræskar.

Besøger du den gamle have på Allehelgensaften, kan du se Danmarks største græskar blive udhulet og forvandlet til et scary-lysende kunstværk af dansk-amerikanske Malik Mabe, der er fløjet ind til lejligheden. Du kan som gæst på tætteste
hold se ham arbejde med kædesav, kniv og skraber og følge græskarrets forvandling.

Tivoli er uden tvivl mestre i kunsten omkring (u)hyggen, så tag en du føler dig tryg ved under armen og bevæg jer ind i Tivolis uhyggelige univers.

Læs mere her.

Balder af stål i ny udstilling på Nationalmuseet

3. oktober. Pris 110 kroner. Nationalmuseet, København.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Nationalmuseet ser tilbage på de seneste 100 år i deres udstilling ‘En skat til Danmark’. Her tager de fat på alt det, der har gjort os til lige netop det danske folkefærd, vi er i dag. Og her er fitnessbølgen ingen undtagelse.

Danmarks ukronede fitnessdronning Charlotte Bircow var en af de første, der fik hjemmetræningen til Danmark og ind i danskernes stuer med VHS-båndene ‘Balder af Stål’, som desuden blev solgt i million eksemplarer.

Før fitnessbølgen var kroppens naturlighed i fokus, men den blev hurtigt erstattet af at vise status gennem en veltrænet og solbrun krop, og vise at man gjorde sig umage med sit udseende. Man kan i dag diskutere, om vi nu er tilbage mod tiden før fitnessbølgen, hvor naturligheden igen får mere fokus (måske hjulpet lidt på vej).

Nyd et tilbageblik på Nationalmusset og opdag hvad der har formet os, og gjort os til dem vi er i dag.

Læs mere her.

Vintersæson i Reffens nye spisehal ”Werkstatt”

Åben hele vintersæsonen. Gratis entré. Reffen, København. 

kultur, kulturguide, arrrangement, event

Som noget nyt lukker Reffen (heldigvis) ikke ned for vinteren, men forlænger i stedet sæsonen, og åbner i en ny indendørs spisehal. Spisehallen ”Werkstatt” er en rå og upoleret maskinhal på 1.000 kvadratmeter, hvor du kan få det bedste street food, de fedeste events og en stemning, der sender tankerne tilbage til det gamle Papirøen.

Spisehallen inviterer til alt fra afterwork-hygge over en fyraftensdrink til en søndagstur med familien. Og det hele krydres med musik, spil og events.

Og maden vil som altid være et udpluk fra alle verdenshjørner – helt fra sydstaternes hede simreretter til den indiske kysts lækkerier.

Læs mere her.

Omvisning af Carls store kærlighed

11. oktober. Entré fra 85 kroner. Glyptoteket, København.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Fortællingen om Glyptoteket hænger i den grad sammen med brygger Carl Jacobsens store kærlighed til skulpturen. Hans første store kærlighed var musikken og en næsten nøgen og violinspillende marmorkvinde. Og herefter tog forelskelsen, eventyret og samlingen fart.

Carl Jakobsen skænkede i 1888 sin enorme samling af skulpturer og kunst til den danske stat, og lagde grundstenen til Glyptoteket, som i dag rummer en samling i verdensklasse af skulpturer fra antikken, den ægyptiske oldtid samt fransk og dansk skulptur fra det 19. og 20. århundrede.

Det er til denne omvisning, at du kan opleve hans store samling, og der stilles naturligvis også skarpt på Glyptotekets absolutte highlights.

Læs mere her.

World Press Photo udstilling i Politikens Hus

1. – 18. oktober. Pris fra 70 kroner. Politikens Hus, København. 

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

På trods af Corona-pandemien lander udstillingen ‘World Press Photo’ stadig i Danmark  – nærmere betegnet hos Pressen i Politikens Hus. Her kan du opleve nogle af verdens allerbedste pressefotografier og studere det ene usædvanlige øjeblik efter det andet.

Yasuyoshi Chibas billede fra Sudan blev udråbt til ’World Press Photo of the Year’ i kamp med fem andre fotografier. Og under normale omstændigheder ville billedet fra Khartoum lige nu have rejst rundt i verden sammen med de godt 100 andre vinderbilleder til World Press Photo-udstillingen og blive vist i mere end 100 byer i 45 lande og set af over 4 millioner mennesker.

Heldigvis får vi muligheden for at opleve de mange fotografier, og du må derfor give vinderbilledet og alle de andre lidt ekstra opmærksomhed, når du oplever udstillingen.

Læs mere her.

Visning af japansk klassiker ‘Chihiro og heksene’

12. oktober. Pris 50 kroner. Cinemateket, København. 

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Cinemateket viser Miyazakis internationale gennembrud og animationsklassikeren ‘Chihiro og heksene’. Hvis du ikke allerede har set filmen, eller trænger til et gensyn, så har du altså chancen nu, hvor Cinemateket viser den på storskærm.

Filmen handler om pigen Chihiro, der sammen med sine forældre går gennem en mystisk skov, og ankommer til et forladt og forhekset tivoli. Forældrene forvandles til svin, da de grådigt tager for sig af åndernes velduftende retter. For at redde mor og far fra stegepanden må Chihiro smøge kimono-ærmerne op og tage arbejde for heksen Yubaba. Filmen blev Miyazakis gennembrud uden for Japan og vandt både en Guldløve og en Oscar.

Cinemateket viser også andre animationsfilm i oktober måned, der i den grad også er værd at se. Du kan blandt andre se ‘Okko’s Inn’, ‘Children of the Sea’ og klassiskeren ‘Min nabo Totoro’.

Læs mere her.

Musik Banko med Phil Collins & Genesis

15. oktober. Pris 50 kroner. Absalon, København. 

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

I anledningen af at Genesis gendannes, inviterer Absalon nu til musik banko hvor de og ikke mindst Phil Collins skal fejres og hyldes. Og du vil selvfølgelig, kunne skråle med på alle de store hits som “Do You Remember”, “Another Day in Paradise”, “Sussudio”, “Land Of Confusion” til denne omgang banko.

Tallene på bankopladen skiftes ud med sangtitler og der spilles (som normalt) først en række, dernæst to rækker og sidst pladen fuld. Måske er det “Against All Odds”, at du får banko, eller også er dette den banko, hvor du går hjem med fuld plade!

Plader koster 10 kroner stykket, som kan købes i baren sammen med snacks og lidt vådt til ganen.

Læs mere her.

Carlsberg åbner dørene til Carl Jacobsens private villa

Fra 3. oktober. Pris 195 kroner. Valby Langgade, København.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Bryggeren Carl Jacobsens private villa har i mange år været lukket for offentligheden og gemt bag høje smedejernslåger. Men nu inviteres du altså indenfor i det private hjem, hvor du kan opleve de overdådige udsmykkede rum med fantastisk detaljerigdom og dekorationer i stuk, sten og træ. Fra stuen er der udsigt over skulpturhaven med den venetianske tepavillon, og det lille runde ishus, samt Carlsberg Groups nye hovedkontor.

Så er du til storslået, overdådig og smukke villaer, og er du nysgerrig på Carl Jakobsens private hjem, så er det altså nu, du skal smutte mod Valby.

Læs mere her.

Come Again – en ny kunstnerisk cyklus

1. – 18. oktober. Gratis entré. Officinet, København.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Come Again byder på spektakulære værker fra nogen af Danmarks ypperste kunsthåndværkere, og præsenterer en tankegang, der viser vejen til et samfund, hvor intet må tages for givet, og hvor kunsten til evig tid har en fortælling. En fortælling om et værk, der ændrer sig, hver gang det overleveres, ophænges eller betragtes.

Come Again viser forskellige værker inden for møbler, mode, keramik, glas, smykker og bøger – alle med det formål at rykke på vores opfattelse af ”nyt”. Og ”nyt” skal ifølge udstillingens kuratorer, arkitekt og møbeldesigner Else-Rikke Bruun og smykkeformgiver Helen Clara Hemsley betragtes langt mere nuanceret.

”Ny” skal vise vejen ind i en cyklus, hvor værkerne forbliver nye, når de betragtes af andre øjne, får en ny placering eller et andet ophæng. Værkerne er bæredygtige hele vejen rundt, da de er fremstillet af allerede eksisterende materialer, som bidrager til den kunstneriske cyklus.

Læs mere her.

 

Oplevelser i oktober 2020 i Aarhus

Halloween i Friheden 2020

10. – 18. oktober. Pris 140 kroner. Tivoli Friheden, Aarhus.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

I efterårsferien er intet som det plejer i Tivoli Friheden. Parken forvandles nemlig til et sandt paradis for hekse, spøgelser, zombier og tonsvis af kriblende edderkopper.

Mens der stadig er lyst står det på familievenlige arrangementer, hvor du kan nyde synet af de smukke græskardekorationer, du kan skære dit eget græskar eller blive forvandlet til et farligt monster. Men når mørket falder på forvandles efterårshyggen til uhyggelige skikkelser og skrækindjagende genfærd, der sender kuldegys ned af ryggen.

Så hvis du tør genleve den blodige massakre på Det Hjemsøgte Hotel, og kan klare turen igennem Delusions-FABRIKKEN, hvor uhyggen sker, når du mindst venter det, så er du klar til GYS & GRU i Tivoli Friheden. 

Læs mere her.

Visning af filmatiseringen af Frida Kahlo

6. oktober. Pris 80 kroner. Øst for Paradis, Aarhus.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Frida Kahlo har om nogen fået fornyet opmærksomhed og Cinemateket i Paradis viser dig nu filmen om den verdenskendte mexikanske maler. Filmen ‘Frida’ af Julie Taymors er en indlevede film, om Frida Kahlos kontroversielle liv. Den viser hvordan hun til trods for sit skrøbelige helbred, formåede at hæve sig over sine dårligdomme og leve et liv uden kompromisser – i en tid hvor fri livsudfoldelse langt fra var ufarlig.

Gennem filmen kommer du rundt om både forholdet til ægtefællen og kunstnerkollegaen Diego Rivera, affæren med den revolutionære tænker Lev Trotskij og den romantiske omgang med andre kvinder. Salma Hayek, der spiller Frida, blev fortjent nomineret til en række priser for rollen – blandt andet en Oscar.

Læs mere her.

Aarhus Øl-Festival

17. oktober. Pris 325 kroner. Scandinavien Center, Aarhus.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Det er ikke kun de mange gode musikoplevelser, som vi glade festivalgæster hungrer efter, nu hvor sommerens festivaler blev skippet. Det er naturligvis også glæden ved en god øl! Hvis du også savner en god øl (og gerne mange af dem), så kan du nu få del i glæden til Aarhus Øl-Festival, der byder på en verden af smagsoplevelser for alle øl-entusiaster.

På festivalen kan du opleve mange forskellige øl og smage dig frem til dine favoritter med dit eget personlige glas. Og derudover kan du både købe flasker, dåser, fadøl og meget andet, som du kan tage med dig hjem og fortsætte festivalsstemningen – selvfølgelig til gode festivalspriser.

Læs mere her.

Lyd+Litteratur Festival

2. oktober. Pris 90 kroner. Radar, Aarhus.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Elsker du kunst, musik og litteratur, kan du opleve det hele i et helt specielt mix, når Lyd+Litteratur Festival sætter fokus på det grænsesøgende, eksperimenterende og kunstneriske.

Lyd+Litteratur Festival arbejder både eksperimenterende og fornyende med begge kunstformer for på den måde at fremvise nye kunstneriske veje for musikken og litteraturen. En absolut spændende oplevelse til både kunst-, musik- og bognørderne.

Læs mere her.

Åbne værksteder til SPOR KUNSTEN

3. – 4. oktober. Gratis entré. Godsbanen, Aarhus.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

91 professionelle kunstnere og kunsthåndværkere åbner dørene, og inviterer dig indenfor i deres værksteder i Øst- og Midtjylland. Du kan forberede dig på en kunstnerisk oplevelse allerede op til weekenden med at se fotoudstillinger med en præsentation af de mange deltagere og værksteder i foyeren på Godsbanen i Aarhus.

Her kan du også få et SPOR KUNSTENs katalog, hvorfra du kan planlægge en SPOR-KUNSTEN-rute. Du kan også se en oversigt over alle de deltagende kunstnere SPOR KUNSTEN gennem linket.

Læs mere her.

Sproget gennem krop og sind

2. oktober. Pris fra 120 kroner. Dokk1, Aarhus. 

kultur, kulturguide, arrrangement, event

Der er ingen tvivl om, at sproget er en kraftfuld størrelse. Det er med til at forme og forstå både krop, sind, sundhed og sygdom. Og de valg af ord vi foretager os, kan i sidste ende få betydning for, hvordan vi egentlig psykisk og fysisk går rundt og har det.

Med kropslige talemåder og vendinger udtrykker vi følelser, som når vi for eksempel får “kolde fødder” eller “hænger med hovedet”. Og med de rette ord kan læger faktisk lindre intensiteten af patienters smerter. Spændende, ik’?

Sprogforsker Ole Lauridsen tager dig med på en rejse gennem betegnelser for krop, sundhed og sygdom gennem tiden. Det primære fokus vil være at undersøge, om sproget kan sige os noget om forholdet mellem krop og sind.

Efterfølgende gør professor i neurovidenskabeligpsykologi Lene Vase dig klogere på begrebet placebo, hvor sproget især spiller en væsentlig rolle. Få indblik i den nyeste placebo-forskning, og hør hvordan sproget ikke blot kan være med til at forme vores oplevelse af sundhed og sygdom, men direkte kan forbedre eller forværre sygdom.

Læs mere her.

 

Oplevelser i oktober 2020 i Odense

Graffiti Walk – Les Fleurs du Mal

3. oktober. Gratis entré. Odense. 

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Du kan komme med på byvandring i Odenses gemte og glemte baggårde, små gader og forladte bygninger når Silas Samuel Eriksen, bygningskonstruktør og BA i litteratur og filosofi, tager dig med på Graffiti Walk.

Du vil med garanti se Odense fra en helt ny side og få et par gode historier om gadekunsten med på vejen.

Læs mere her.

Pladebørs med Glad Samler Records

3. oktober. Gratis entré. Glad Samler Records, Odense.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Glad Samler Records inviterer til Odense Pladebørs, hvor de står klar med en nyskabelse af deres plademesse i disse coronatider.

Odense Pladebørs står nu klar med alt det bedste musik fra det seneste godt halve århundrede – på lp, cd, 7″ og 12″. Her bliver hylderne ryddet på lagret for alle deres klassikere, så du med sikkerhed kan nappe et stykke musik med dig hjem under armen.

Læs mere her.

Odense Architecture Festival

2. oktober. Gratis entré. Odense.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Architecture Festivalen i Odense, Aarhus og København trækker hvert år mellem 50-100.000 gæster fra ind- og udland til og i år bliver, på trods af corona, ingen undtagelse når festivalen nu står klar med en oktoberversion af deres ‘Velfærdsbyen i forandring’.

I Odense har arrangørerne til dagene omkring Arkitekturens dag re-arrangeret dele af festivalens arrangementer til fire fortættede dage med foredrag, rundvisninger, debatter, film og fest. Hertil vil der ligge løsrevne, enkeltstående arrangementer henover sensommeren og efteråret.

Det bliver intet mindre end et spændende arkitektonisk efterår du går i møde.

Læs mere her.

Odense Portvinsmesse

31. oktober. Pris fra 320 kroner. Dok5000.nu, Odense.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Odense Portvinsmesse slår nu dørene op for deres tredje omgang messe med masser af lækre portvine. Så er du nysgerrig på portvinens verden og de mange forskellige smage, eller måske er en sand portvins entusiast, så er det nu du skal slå til.

Der tilbydes nemlig en oplevelse ud over det sædvanlige, både for nuværende og kommende portvins entusiaster.

Læs mere her.

Fyns største KREA-messe

31. oktober. Gratis entré. Odense Idrætspark, Odense.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Nu afholdes Fyns største krea messe i Odense, hvor du kan gå på opdagelse i de store haller fyldt med alt kreativt håndværk indenfor strik, hækling, syning, keramik, træ, glas, broderier og meget, meget mere.

Messen byder på 200 udstillerpladser med både private og virksomheder, der ønsker at tilbyde sine kreative og spændende produkter. Der vil desuden også være masser af underholdning, konkurrencer, indslag med kendte, kreative personer og workshops.

Så find din kreative side frem, og tag til et hyggeligt og inspirerende messe i kreativitetens tegn.

Læs mere her.

Rosé-Yoga i Pakhuset

24. oktober. Pris 99 kroner. Storms Pakhus, Odense.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Vi kender vist efterhånden alle til yoga, og du har med garanti også strukket og drejet kroppen til en yogatime eller to. Og yoga er skam også en absolut genial måde at få rørt kroppen på, men derfor kan det jo altid gøres lidt bedre. Og med bedre mener vi den perfekte kombination – Rosé-yoga.

Storms Yoga Klub byder dig endnu engang indenfor til en omgang (anderledes) yoga, hvor deres bar Fino Vino, har fundet ingredienserne frem til en hård men i den grad også sjov dag.

Instruktøren Johanne tager dig igennem både anderledes og klassiske yoga poses, der er justeret, så du får tid til at nyde strækket mens, du snupper en tår! Så tag din ven, kæreste eller søster med til Rosé-yoga, hvor alle slags niveauer kan være med.

Læs mere her.

 

Oplevelser i oktober 2020 i øvrige byer

Udstillingen ‘After the Apocalypse’ på Moesgaard Museum – Højbjerg

25. september – 16. maj 2021. Pris fra 110 kroner. Moesgaard Museum, Højbjerg.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Udstillingen After the Apocalypse præsenterer resultaterne fra et fireårigt forskningsprojekt om vulkanudbruddet ved Laacher See, der for 13.000 år siden skabte kaos på det europæiske kontinent og forandrede livet for fortidens mennesker markant. Ved hjælp af arkæologiske fund, som er gjort både i nærområdet og også langt væk fra vulkanen, får man svar på udbruddets påvirkning af mennesket dengang.

Men i udstillingen konfronteres du som publikum ikke kun for et fortidigt scenarie, men også et fremtidigt, når tiden i udstillingens anden del spoles frem og man lader udbruddet ske igen, men denne gang i år 2100. Med et tankeeksperiment, der minder om science fiction, undersøges det i udstillingen, hvordan vi vil reagere i fremtiden, når katastrofen rammer igen.

Læs mere her.

Kage tapas – Silkeborg

3. oktober. Pris 95 kroner. Dit Spisekammer, Silkeborg. 

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Der er mørkere og kortere dage på vej, og det betyder, at vi skruer ekstra meget op for hyggen. Og man kan da ikke snakke om hygge, uden lige at tænke på kage, vel? Og kage står den heldigvis på denne dag hos Dit Spisekammer, der inviterer til det helt store kage tapas bord. Du kan nemlig gå ombord i anretninger med et udvalg af kager, der allesammen er hjemmebagte og økologiske. Og dertil hører naturligvis håndbrygget øko kaffe og urtete.

Så tag familien, vennerne, kollegaer, ja, alle dem der elsker kage, med til en hyggelige kage-smovse-dag.

Læs mere her.

Taizé-refleksion i Gjellerup Kirke – Herning

22. oktober. Gratis entré. Gjellerup Kirke, Herning.

kultur, kulturguide, arrangement, event, oplevelser

Gjellerup kirke byder dig indenfor til en times stilhed, sang, bøn og læsninger i deres smukke kirke, der bliver oplyst af over 100 levende lys. Til denne stille aften spiller Taizé-sange en helt central del af gudstjenesten, der består af korte vers, der gentages flere gange, og som ledsages af smuk guitarspil.

En anden central del af Taizé-refleksionerne er stilhed, og der vil ved hver Taizé-refleksion også være læsninger, et fælles fadervor samt 10 minutters stilhed. Hvis du trænger til at koble af fra hverdagens travlhed, vil denne aften gøre dig godt. Så kobl af og nyd Taizé og stilheden til en aften i smukke omgivelser.

Læs mere her.

Læs også:

international kaffedag, kaffe, kaffebønner, kop

· Mere fra samme kategori ·