Læs også:

Close
penge, pige (Foto: Unsplash)

6 gode råd til at undgå studiegæld

Økonomi  | 

For mange unge er det nye liv som studerende også begyndelsen til et nyt kapitel, hvor økonomi får en ny betydning. Mange er flyttet til andre byer, flyttet i lejlighed og skal selv tage ansvar for deres penge. Det kan være en stor mundfuld, at finde rundt i låneregler, SU og depositum – læs med her og undgå studiegæld

September måned er lig med studiestart. Flere unge går nu over til at blive studerende og med det følger mange nye ting – blandt andet også egen-økonomi. Finans Danmark har lavet en undersøgelse, der viser, at 18 procent af unge ender i gældrestance. En gæld der allerede bliver etableret i starten af 20’erne, og som de kommer til at hæfte for langt op i 30’erne.

Spar Nord har lavet seks gode råd til unge, så de kan komme godt fra start og ikke ender i gældsproblemer, når de er færdige med deres uddannelse.

gæld, sparegris (Foto: Unsplash)
Undgå at få studiegæld – følg Spar Nords seks råd. (Foto: Unsplash)

Sociale arrangementer, nye venskaber og regninger

En ny studiestart indebærer ofte mange nye venskaber, der skal plejes ved sociale arrangementer. Samtidigt oplever man, at en masse regninger skal betales, og så skal der også handles ind. Desværre ender det for mange unge i gæld, fordi man udvikler langvarige økonomiske problemer for at få det hele til at hænge sammen i den nye hverdag.

Hver fjerde person ender faktisk i gæld, fordi behovet for at optage lån opstår. Studerende får udbetalt SU, men det rækker sjældent til alle de nye indtægter og udgifter. Flere får også studiejob, men det kan være svært at få en hverdag til at hænge sammen med forelæsninger, job, læsning, huslige gøremål og socialt liv – derfor tyr flere til lån.

Spar Nord har lavet en række råd, der kan hjælpe unge studerende, så de ikke ender i en negativ gældsspiral. Man kan nemlig komme godt fra start på studiet, få styr på økonomien og stadig have en rigtig god studietid. Læs de seks gode råd herunder.

penge, pige (Foto: Unsplash)
Kom godt fra start, få en fed studietid og undgå studiegæld. (Foto: Unsplash)

Budget, forsikring og genbrug

1. Læg et budget og hold øje med dit forbrug

Det er en rigtig god idé at få lavet et realistisk budget. Budgettet skal tænkes som et værktøj, der hjælper dig med at holde styr på din økonomi måned for måned. Det skal indeholde dine indtægter som SU, løn og faste udgifter som husleje, forsikringer, mobilregning. Ligeledes skal du også medregne variable udgifter som mad, cafébesøg og oplevelser.

Når budgettet er lagt, er det selvfølgelig vigtigt, at det overholdes. Her er det en fordel at få et betalingskort, der ikke kan laves overtræk på, oprette en budgetkonto eller bruge en af de mange gratis apps, der automatisk hjælper med at holde overblik.

Det kan være en rigtig god idé, at lave en plan over dine indtægter og udgifter for en måned. Prøv for eksempel at kigge på dine kontoudtog for en typisk måned, og skriv ned hvad du har brugt. Derefter kan du få din bank til at kigge på det, hjælpe med gode råd og sætte det op på din netbank.

2. Tegn en forsikring

Forsikring er formenligt også en ny verden, du skal stifte bekendtskab med og muligvis ikke det mest spændende at tage stilling til, når man lige er flyttet hjemmefra. Det kan dog blive en dyr fornøjelsen, hvis computeren pludselig bryder sammen, eller cyklen bliver stjålet.

Det er derfor en god idé at få tegnet en god forsikring, der passer til dine behov og dit prisleje. Der findes mange forskellige løsninger, så det er givet godt ud at undersøge markedet. Derved kan du få hjælp, hvis uheldet er ude, men samtidigt ikke betale overpris hver måned, for noget du ikke har brug for.

3. Genbrug – for miljøet og din økonomi

Vi kan vist kun blive enige om, at det er en god idé, at vi passer bedre på vores klima. Det kan du gøre samtidigt med, at du passer på din økonomi. Genbrug er godt for miljøet, men sparer også dig for mange penge.

Du kan med fordel vælge at købe brugte bøger, tøj og møbler, men det er også en god idé at kigge på, om du kan sælge nogle af dine ejendele og dermed tjene lidt ekstra penge.

penge, pengemaskine (Foto: Unsplash)
Sælg dine gamle ting og tjen lidt ekstra penge. (Foto: Unsplash)

Studiejob, bank og undgå dyre lån

4. Få et studiejob

Det er en god idé at få et studiejob, mens du er under uddannelse. Både fordi det giver en ekstra månedlig indtægt, men også kan være rigtig godt i forhold til dit studie. Det giver et større råderum til at dække månedens udgifter, og kan give dig mere frihed til at have råd til ‘sjovere’ ting i hverdagen.

Samtidigt kan det være sundt at have nogle timer, der går med andet end læsning og opgaveskrivning og ikke mindst også sted at finde nye fællesskaber.

5. Brug din bank

Din bank er der for at hjælpe dig. Derfor kan du med fordel bruge din bank til at snakke om din økonomi, da det kan være en svær samtale at have med familie og venner.

Et rådgivningsmøde i din bank kan være med til at skabe overblik, få oprettet en budgetkonto og give indblik i dine muligheder. Hvis man allerede er røget ind i nogle økonomiske problemer, kan banken være med til at hjælpe dig på rette vej igen.

penge, vokse (Foto: Unsplash)
Få dine penge til til vokse. (Foto: Unsplash)

6. Undgå de dyre lån

Skulle økonomien alligevel ikke hænge sammen, er det vigtigt at nævne, at der er stor forskel på de lån, man optager, og om lånet skal anvendes til køb af lejlighed eller forbrugsgoder.

Ved et kviklån risikerer man hurtigt at have svært ved at betale lånet tilbage, da renterne er meget høje. Det er derfor også et af de lån, som fanger mange unge i en gældsspiral.

Hvis man skal låne penge, er det i stedet væsentligt bedre at fokusere på et SU-lån, hvor man får en lav rente og en lang tilbagebetalingstid.

Flere banker tilbyder studierådgivning, og hos Spar Nord har man eksempelvis en studiepakke, hvor banken hjælper den studerende med blandt andet rådgivning, højere rente på indestående og forsikring.

Rigtig god studiestart!

Læs også:

3 råd til at få ryddet op i økonomien

 

pige dame glad smile mobil computer tjekke kaffe sidde ned (Foto: Pexels)

· Mere fra samme kategori ·