Læs også:

Close
ko (Foto: Unsplash)

NEWS: Forskere maler øjne på køers bagdele 

Nyheder  | 

Forskere maler øjne på køers bagdele · Coronavirus: Silkeborg krydser kritisk grænse for smitte · Oversvømmelser i den Den Dominikanske Republik · Stor demonstration i Hviderusland mod præsident Lukasjenko · Coronavenlig konfirmation i sporthal · Stor udstilling i Tivoli: Nye møbel-trends under åben himmel · Dagens billede: Mette Frederiksen og Christiansborg flagede for første gang med Pride-flaget

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Forskere maler øjne på køers bagdele

Ny forskning fra University of New South Wales i Australien viser, at det kan have en positiv effekt at male øjne på køers bagdele, fordi det kan beskytte køerne mod løver. Skriver dr.dk.

Undersøgelserne er lavet flere steder i Afrika, hvor man har oplevet, at det er et problem, at løver angriber bøndernes kvæg. Det får bønderne til at skyde løverne. Det vil man gerne undgå, da løven er en truet dyreart. Øjnene på køernes rumper skal derfor både være med til at redde køerne og løverne fra at blive skudt.

– Det er et super positivt tiltag og ikke mindst et meget interessant studie i adfærdsbiologi, udtaler zoolog ved Zoologisk Have København Mikkel Stelvig.

Forskerne testede idéen med øjnene i en periode på fire år. 683 køer fik malet øjne på deres rumper, 543 fik malet et kryds, og 835 køer blev ikke malet. Øjnene og krydsene blev frisket op med ny maling hver 24. dag. I løbet af de fire år, var der ingen af køerne med øjnene, der blev angrebet af løver. Derimod blev 15 af køerne, der ikke var blevet malet, snuppet af de store katte.

Forskerne ved ikke med sikkerhed, hvorfor løverne dropper jagten på køerne med de malede øjne. Men en teori er, at løven tror, den er opdaget, når den ser øjnene bag på koen. Mikkel Stelvig udtrykker dog, at det i længden vil blive besværligt at male på køerne hele tiden, og at løverne på et tidpunkt nok alligevel ville få fat en i ko med øjne på rumpen, men indtil videre har det vist sig at fungere godt.

Det er ikke tilfældigt, at forskerne fandt på idéen med øjnene. Naturen har flere eksempler på, at aftegninger, der ligner store øjne, muligvis stopper rovdyrene. Det kan blandt andet ses på de sommerfugle, der har øjnelignende mønstre på vingerne.

ko (Foto: Unsplash)
Forskere har fundet ud af, at køer både skal have øjne i hovedet og på bagdelen. (Foto: Unsplash)

Læs også: Ny dyrevelfærdslov i Danmark 

Coronavirus: Silkeborg krydser kritisk grænse for smitte

De seneste syv døgn har der været 21 nye smittede i Silkeborg. Dermed rykker Silkeborg sig over den såkaldte bekymringsgrænse, som myndighederne holder nøje øje med. Skriver TV2 Nyhederne.

Styrelsen for Patientsikkerhed meddelte, at man fra i går, mandag, ville tage stilling til retningslinjerne for Silkeborg Kommune. På et tidspunkt så det nemlig positivt ud for byen, da der var færre smittede, og man begyndte at kigge på om reglerne for mundbind kunne ophæves.

Dog er smittetallet steget henover weekenden, hvilket betyder restriktionerne må fortsætte. Det kommer efter, at Silkeborg Gymnasium blandt andre har måtte sende deres 1500 elever hjem.

Silkeborg er den kommune i Jylland, der næstefter Aarhus har flest coronasmittede, skriver TV2 Nyhederne.

mundbind (Foto: Unsplash)
Silkeborg nærmer sig bekymringsgrænse. (Foto: Unsplash)

Læs også: Ekspert advarer de unge om senfølger af corona 

Oversvømmelser i den Den Dominikanske Republik

Den tropiske storm ‘Laura’ har forsaget store oversvømmelser i Den Dominikanske Republik. Indtil videre er mindst tre døde på grund af stormen, der nu drager mod Golfkysten i USA.

Læs også: Venedig i katastrofetilstand grundet oversvømmelser 

Stor demonstration i Hviderusland mod præsident Lukasjenko

Det vurderes, at omkring 200.000 demonstranter i søndags var på gaden i Minsk for at vise deres utilfredshed med resultatet af forrige uges præsidentvalg.

Der var rødt og hvidt i gaderne i hovedstaden Minsk, da demonstranterne marcherede gennem gaderne i farverne fra det gamle flag til Uafhængighedspladsen. Politiet forsøgte at sætte demonstranterne på plads, men de fortsatte og råbte ‘Gå af!’ ‘Gå af!’. Demonstrationen var forbudt af styret, men politiet kunne en stoppe den enorme folkemængde skriver dr.dk.

Demonstrationerne begyndte for godt to uger siden, da Aleksandr Lukasjenko erklærede sig for vinder af præsidentvalget. Oven i købet med hele 80 procent af stemmerne.

Men det var der ikke mange hviderussere, der troede det mindste på, og mange gik derfor omgående på gaden. Flere tusinde blev fængslet, og mange fik voldsomme tæsk.

Der har ikke været nogen meldinger om vold mod demonstranterne ved gårsdagens demonstration.

Den hviderussiske præsident, Aleksandr Lukasjenko, har siddet på magten i landet i 26 år, og aldrig har han været så presset, som han er nu.

demonstration Foto: Unsplash)
Demonstrationer i gaderne i Minsk mod præsidentvalget. (Foto: Unsplash)

Læs også: Obama kalder Trump’s måde at håndtere præsidentskabet på for et realityshow 

Coronavenlig konfirmation i sporthal

I weekenden blev flere af årets konfirmationer afholdt efter, at de var blevet udsat i foråret, da coronaepidemien var på sit højeste. For eleverne fra Højene Skole i Hjørring betød det, at de traditionelle rammer i kirken var byttet ud med en sportshal. Det blev gjort, for at eleverne kunne blive konfirmeret sammen og samtidig overholde forsamlingsrestriktionerne.

Flere har udtalt, de synes, det var en god løsning, og at de ikke følte de sad i en sportshal, hvor der normalt dyrkes idræt. Det var alt i alt en god og positiv oplevelse.

For præsterne Kirsten Staghøj Sinding og Martin Johannes Skov har søndagens konfirmation budt på ekstra udfordringer – især af den logistiske slags.

– I kirken er vi vant til, at bænke og orgel står der. Her skulle vi finde musik, skaffe band og selv stille alter op, men det har været superfedt og en kæmpe oplevelse, siger præst Kirsten Staghøj Sinding.

Og Martin Johannes Skov fortsætter:

– En kirke er jo bare der, hvor to er samlet i Vorherres navn. Vi holder også gudstjenester på plejehjem og andre steder. Jeg synes, at det vigtigste var, at fællesskabet kunne være her – og det har været en fantastisk oplevelse.

For mange er det en stor og mindeværdig dag at blive konfirmeret, og for eleverne fra Højene Skole er det helt sikkert blevet en dag, de aldrig glemmer.
kirke (Foto: Unsplash)
De traditionelle konfirmationer i kirke var skiftet ud med en sportshal. (Foto: Unsplash)

Læs også: Sådan sørger du for den perfekte konfirmation

Stor udstilling i Tivoli: Nye møbel-trends under åben himmel

Snedkernes Efterårsudstilling rykker i 2020 ind i Tivolis haveanlæg Parterrehaven, hvor 30 udstillere viser nydesignede møbler.

Snedkernes Efterårsudstilling hylder illusionerne i dette års opsætning, hvor foreningens medlemmer og gæsteudstillere har forholdt sig både konkret og abstrakt til Tivoli som institution og til Poul Henningsen og G. N. Brandts parterrehave som magisk ramme.

Parterrehaven bliver således det sanselige sted, hvor udstillingens 30 møbelprojekter vises svævende mellem stauder, blomsterbede og rislende vand.

I år er der tegnet bredt og fantasifuldt for udstillingens 30 unikke møbler. Du kan blandt andet se et insekthotel, en stol, der over tid formes af Havens blomster, et bord med optiske mønstre, der snyder hjernen og et fællesskabsorienterende verdensur.

Der er med andre ord diversitet og spændende fortolkninger blandt årets eksperimenterende møbler, der er skabt af nogle af Danmarks mest etablerede arkitekter, designere og producenter.

Formand Claus Mølgaard siger om udstillingen under åben himmel:

– Tivoli er en illusion – en kunstigt skabt verden, som afspejles i vores. Vi har igennem længere tid ønsket at udstille i Tivoli, da forlystelseshaven besøges af mange forskellige mennesker og ikke kun af et fagligt publikum.

Udstillingen er åben for Tivolis gæster fra 20. august klokken 20 og derefter i Tivolis åbningstid til og med 4. oktober.

tivoli Foto: Torben Plank)
Møbeludstilling i Tivoli under åben himmel. (Foto: Torben Plank)

Dagens billede: Mette Frederiksen og Christiansborg flagede for første gang med Pride-flaget

· Mere fra samme kategori ·