Læs også:

Close
speltboller boller (Foto: Jesper Glyrskov)

Nemme speltboller med havregryn

Mad  | 

Bogen ‘Brunch, brunch, brunch’ af Stephanie Spangsberg er en super lækker og inspirerende kogebog fyldt med opskrifter, man har lyst til at lave og sætte tænderne i. Her får du en genial opskrift på nemme speltboller med havregryn

Det kan være tidskrævende og en smule kompliceret at bage, men det kan også være nemt og stort set ingen tid tage, og sidstnævnte er tilfældet med de her nemme boller, som jeg har lært at lave af Jeanette, der er mor til en af mine veninder. Her skal du hverken bruge surdej eller røremaskine, men blot lave bolledejen aftenen før, du skal bage, så den kan hæve i køleskabet natten over. Opskriften på speltbollerne med havregryn er nem at gå til – alle kan være med.

speltboller boller (Foto: Jesper Glyrskov)
Se de lækre speltboller … (Foto: Jesper Glyrskov)

Der bliver 10-12 styk af opskriften

Det skal du bruge

Ingredienser

1 dl lunkent vand
15 g gær
2 æg
5 dl koldt vand
10 g salt
120 g havregryn
255 g fulkornsspeltmel
185 g hvedemel

Sådan gør du

Aftenen før: Kom vand og gær i en skål, og rør, til gæren er opløst. Jeg bruger en gaffel.

Bland så 1 æg, koldt vand, salt, havregryn og speltmel i skålen, og rør det godt sammen.

Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen, mens du rører rundt.

Dejen er færdig, når du har en klistret og lidt våd ”grød”.

Kom dejen på køl til næste morgen.

 

Om morgenen: Tænd ovnen på 220 grader varmluft.

Kom bagepapir på en bageplade, og brug en ske til at forme dejen til boller.

Dejen vil flade lidt ud på pladen, men bollerne skal nok hæve, når de kommer ind i ovnen.

Pensl bollerne med et pisket æg, og drys lidt ekstra havregryn på toppen.

Bag bollerne i 15 minutter ved 220 grader.

 

Sådan ser bogen ud:

brunch zucchinibrød med chokolade stephanie spansgsberg (Foto: Jesper Glyrskov)

 

Læs også:

Zucchinibrød med chokolade

 

brunch zucchinibrød med chokolade stephanie spansgsberg (Foto: Jesper Glyrskov)

· Mere fra samme kategori ·