
Empanadas med søde kartofler
Empanadas med søde kartofler er en super lækker opskrift, som vi har fået fra Louisa Lorangs nye bog ‘Grønne madpakke’. En super lækker bog fyldt med nemme og lækre opskrifter både til at tage med i skole eller på job eller spise derhjemme
Du har sikkert hørt om empanada før – men hvad er det egentlig … Navnet stammer fra det spanske ord empanar og oversættes som “foldebrød”, det vil sige indpakket eller belagt i brød. Det er en slags pirogger, som kan laves med for eksempel oksekød, søde kartofler og rosiner, men man kan også lave en mere wienerbrød version. Her er det en opskrift lavet med søde kartofler.
Der bliver cirka 10-12 styk af denne opskrift.

Pak gerne disse empanadas med salsa, guacamole eller måske lidt tilsmagt yoghurt til at dyppe i.
Ingredienser dej10 g gær
½ tsk. sukker
3 spsk. olie
1½ dl lunet vand
200 g hvedemel
75-100 g groft mel
2 tsk. salt
Ingredienser fyld200 g sød kartoffel
200 g kogte sorte eller kidneybønner
2 fed hvidløg, hakkede
2 spsk. hakket løg
olie til at stege i
salt
1 tsk. spidskommen
100 g feta
Sådan gør du
Rør gær, sukker, olie og vand sammen.
Bland mel og salt.
Rør melet i gærblandingen, og ælt dejen glat. Lad den hæve lunt og tildækket i 45-60 minutter (eller natten over på køl).
Skræl de søde kartofler, skær dem i grove chunks, og damp dem møre i lidt kogende vand.
Steg bønner, søde kartofler (de må gerne blive helt bløde), hvidløg og løg i olie på en varm pande.
Smag til med salt og spidskommen, og lad fyldet køle af. Smuldr fetaen i.
Rul dejen tyndt ud. Den skal være 4-5 mm tyk.
Skær den i 9 firkanter, og læg fyldet i midten.
Fold dejen om fyldet, og pensl empanadaerne med lidt pisket æg og vand.
Bag dem ved 200 grader i cirka 12-15 minutter, til de er gyldne og lækre.
Lad dem køle af.
TIP: Du kan sagtens fryse disse empanadas.
Sådan ser bogen ud:
Læs også: