Læs også:

Close
plejehjem beboere ældre gamle mennesker (Foto: PR)

SOMMER NEWS: Plejehjemsbeboere får besøg i specialdesignede containere

Nyheder  | 

Plejehjemsbeboere får besøg i specialdesignede containere · Milliarder til ny coronafond skal skabe vækst og nye job · Gossip Girl skuespillere bliver genforenet · EU åbner for 14 nye lande · Dagens billede: Snart vil der være flere masker end vandmænd i Middelhavet · Sommerøjeblikket: Hvad er sommer uden danske jordbær? 🍓

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Plejehjemsbeboere får besøg i specialdesignede containere

Det danske firma Visit with Care har fundet en ny mulighed for at hjælpe plejehjemsbeboere mod afsavn til familie og venner i disse coronatider. Beboere og pårørende kan nu mødes i hyggelige og sikre containere med plexiglas i midten.

– Vi så et akut behov, greb chancen og udviklede besøgsstuen Safe Space, og i et effektivt samarbejde med tegnestuen Krøyer-Sætter-Lassen og BOXIT fik vi ført idéen ud i livet og specialdesignet en container med en plexiglasrude og et samtaleanlæg. De er indrettet, så plejehjemmene kan sætte et personligt og hyggeligt præg, og samtidig er de sikre at være i. Man sidder om et rundt bord i midten, så man kan være ganske tæt på hinanden, og det har givet plejehjemsbeboere en ny mulighed for at mødes uden risiko for at smitte hinanden, udtaler Jesper Jarmann, der er direktør hos Visit with Care.

Indtil nu har Visit with Care leveret seks af de specialdesignede containere til plejehjem, der også kan anvende dem i forbindelse med influenza og andre sygdomme, hvor ældre kan blive afskærmet fra smitte. Beboerne på plejehjemmet Lotte på Frederiksberg er blandt dem, der indtil videre har haft mulighed for at få besøg af pårørende i den særlige mødecontainer. Dette oplyser Boxit i en pressemeddelelse.

– Ensomhed og manglede kontakt til pårørende har fyldt meget under corona. Udsigten til yderligere et år med usikkerhed omkring besøg fra pårørende var helt uoverskuelig. Besøgsstuen er rigtig hyggelig. Vi har selv været med til at bestemme indretningen, og det har været fuldkommen rørende at se vores beboere lyse op, når de ser deres pårørende igen efter lang tids adskillelse, udtaler Marie-Louise Frische, der er chef for plejehjemmet Lotte.

plejehjem ældre mormor morfar farfar personer alderdom (Foto: PR)
Selvom restriktionerne bliver færre, kan det fortsat føles utrygt for plejehjemsbeboerne at invitere familie og venner indenfor i deres hjem, men nu kan beboere og pårørende mødes i specialtilpassede containere. (Foto: PR)

Læs også: #Ensomhed2020: Spot en ældre ensom person og gør noget

Milliarder til ny coronafond skal skabe vækst og nye job

En ny europæisk garantifond på over 185 milliarder kroner skal hjælpe europæiske virksomheder, særligt små og mellemstore virksomheder, med at klare sig igennem corona-krisen. Fonden er ikke mindst vigtig, fordi danske virksomheder vil nyde godt af, at økonomien i hele Europa er stærk.

Erhvervsministeren sender fem milliarder kroner til europæisk garantifond. Her skal fonden mere præcist understøtte, at virksomheder i EU har den nødvendige likviditet til at klare sig igennem corona-krisen. Det skal ske ved, at fonden yder garantier, der skal dække tab og andre omkostninger i forbindelse med de projekter, som modtager finansiering gennem garantifonden. Dette skriver Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

Ønsker man som virksomhed at gøre brug af den Europæiske Investeringsbank, skal man tage kontakt til sin bank eller direkte kontakt til den Europæiske Investeringsbanks kontor i Danmark.

hvidvask danske bank thomas borgen (Foto: Pexels)
Læs mere på den Europæiske Investeringsbanks hjemmeside her. (Foto: Pexels)

Læs også: NEWS: Vi vil helst donere penge til forskning i sygdomme og danske udsatte børn

Gossip Girl skuespillere bliver genforenet

Skuespillerne Chace Crawford og Penn Badgley er kendt for deres roller i teenagedramaserien Gossip Girl. De blev for nylig genforenet (næsten) for at tale om serien såvel som deres nuværende projekter. Dette oplyser Variety.

Her drejede samtalen sig især om teknologien og sociale medier.

Læs også: 20 tv-serier, du kan streame hjemme fra sofaen lige nu

EU åbner for 14 nye lande

EU-landene har vedtaget en liste over nationaliteter, der fra 1. juli igen kan rejse ind i EU. Listen kommer af, at der nu vurderes, at smittespredningen er så meget under kontrol, at de europæiske lande igen er klar til at åbne grænserne for almindelige rejsende. Dette oplyser TV2.

De 14 lande, som EU-landene åbner grænserne for, er:

  • Algeriet
  • Australien
  • Canada
  • Georgien
  • Japan
  • Montenegro
  • Marokko
  • New Zealand
  • Rwanda
  • Serbien
  • Sydkorea
  • Thailand
  • Tunesien
  • Uruguay

Læs også: Kulturguide: Oplevelser i juli 2020

Dagens billede: Snart vil der være flere masker end vandmænd i Middelhavet

Læs også: NEWS: Coop lancerer personlig klimaberegner

Sommerøjeblikket: Hvad er sommer uden danske jordbær? 🍓

Læs også: SOMMER NEWS: Mange unge køber økologi på trods af prisen

· Mere fra samme kategori ·