Læs også:

Close
mange mennesker befolkning (Foto: Unsplash)

SOMMER NEWS: Nyt studie: Mange landes befolkning er på vej til at blive halveret

Nyheder  | 

Nyt studie: Mange landes befolkning er på vej til at blive halveret · Flere end 100 børn og voksne er syge på fodboldskoler · To mænd sigtes for drab på 20-årig kvinde · Her er de mest populære navne til nyfødte i 2019 · Dagens billede: Bisonen vender tilbage til Storbritannien · Sommerøjeblikket: Mange kommer til at opleve det danske sommervejr i weekenden ⛱

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Nyt studie: Mange landes befolkning er på vej til at blive halveret

Et nyt studie viser, at verdens befolkning står til at blive på i alt 8,8 milliarder indbyggere i år 2100, hvilket er to milliarder under FN’s fremskrivninger. Netop den væsentlige mindre befolkningsvækst kan betyde gode nyheder for miljøet. Det skriver TV2.

Studiet forudser store forandringer i landenes magtforhold som følge af faldende fødselsrater (antallet af børn født per kvinde, red.) og befolkninger, der ældes.

Ved slutningen af århundredet vil 183 af 195 lande, medmindre der sker en stigning i antallet immigranter, nå under et niveau, hvor befolkningen kan opretholde sin størrelse. Det hævder det internationale forskerhold bag studiet i tidsskriftet The Lancet.

Især 20 lande vil ifølge studiet opleve en halvering i befolkningstallet, dette gælder blandt andet Japan, Spanien, Italien, Thailand, Portugal, Sydkorea og Polen. Desuden kan Kinas befolkningstal falde fra dagens 1,4 milliarder til omkring 730 millioner på 80 år.

– Disse fremskrivninger kan være gode nyheder for miljøet. Det kan betyde mindre pres på fødevareproduktionen og lavere CO2-udledninger, siger hovedforfatter til studiet Christopher Murray.

mange mennesker befolkning (Foto: Unsplash)
Mens fødselsraterne falder, og den gennemsnitlige levealder stiger, ventes antallet af børn under fem år at falde med mere end 40 procent fra 681 millioner i 2017 til 401 millioner i 2100. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Vi vil helst donere penge til forskning i sygdomme og danske udsatte børn

Flere end 100 børn og voksne er syge på fodboldskoler

Flere end 100 børn og fodboldtrænere har været syge med mavesmerter, feber og diarré efter at have deltaget på to nordsjællandske fodboldskoler. Det oplyser Fødevarestyrelsen til DR Nyheder.

Ifølge styrelsen blev både børn og voksne smittet med tarmbakterien yersinia efter at have deltaget på fodboldskolerne i skolernes første ferieuge. De syge børn og voksne blev smittet med tarmbakterien yersinia, der ligesom salmonella smitter gennem madvarer, oplyser Fødevarestyrelsen til DR Nyheder.

– Vi er stadigvæk i opklaringsfasen af det her relativt store udbrud. Vi har besøgt virksomheden, som leverede maden til fodboldskolerne, sendt spørgeskemaer til deltagerne, vi stadig analyserer på, og så afventer vi svar på afføringsprøver, siger Jakob Munkhøj Nielsen, der er fødevarechef i Fødevare København, til DR Nyheder.

Fodbold fodboldbane landsholdet landshold
Frikadeller, icebergsalat og pesto mistænkes for at være kilden til smitte. (Foto: Pexels)

Læs også: Det ustabile liv som professionel fodboldspiller

To mænd sigtes for drab på 20-årig kvinde

Tirsdag eftermiddag blev en kvinde fundet dræbt i en lejlighed i Køge. Nu sigtes to unge mænd på 18 og 22 år for drabet på den unge kvinde.

Begge skal i grundlovsforhør, hvor en dommer skal afgøre, om de skal varetægtsfængsles. Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi onsdag morgen.

Politi politibil (Foto: MY DAILY SPACE)
Det bliver Retten i Roskilde, som onsdag skal afgøre, om der er grundlag for at varetægtsfængsle de to drabssigtede. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: SOMMER NEWS: Ny undersøgelse: Tidligere seksuel debut giver flere mænd kræft i svælget

Her er de mest populære navne til nyfødte i 2019

Emma og William er de to navne, som flest nyfødte kom til at hedde i 2019. Det viser en ny opgørelse fra Danmarks Statistik.

Top fem for pigenavne lyder på henholdsvis Emma, Alma, Clara, Freja og Sofia. For nyfødte drenge ligger navnet William i toppen efterfulgt af Alfred, Oscar, Noah og Karl. Det oplyser DR.

Emma og William er de mest populære navne i Danmark. (Foto: Unsplash)

Læs også: Få et smil på læben med lidt gif-sjov om nuttede babyer

Dagens billede: Bisonen vender tilbage til Storbritannien

Læs også: NEWS: Flere skadedyrsproblemer i danske garderober – møl stortrives i økologisk tøj

Sommerøjeblikket: Mange kommer til at opleve det danske sommervejr i weekenden ⛱

· Mere fra samme kategori ·