Læs også:

Close

SOMMER NEWS: Mange unge køber økologi på trods af prisen

Nyheder  | 

Mange unge køber økologi på trods af prisen · SAS fyrede mandag knap 1.600 medarbejdere i Danmark · Københavnske cigaretskod skal ende de rigtige steder · Årets højeste gennemsnit · Dagens billede: Ægteparret Agustina Canamero og Pascual Pérez var adskilt i 102 dage. Endelig mødtes de og krammede · Sommerøjeblikket: Nogen er bedre til at huske solcremen end andre 😃

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Mange unge køber økologi på trods af prisen

8 ud af 10 unge køber økologiske produkter, selv om de forbinder økologi med højere priser. Det viser en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet Tænk.

Undersøgelse viser også, at 33 % af de 18-24-årige køber mindst halvdelen af deres mad og drikke økologisk, og 46 % køber få udvalgte økologiske varer. Valget af økologi bunder for de unge i, at de ser økologisk mad som sundere, og at produktion af økologisk mad tager bedre hensyn til både dyr og miljø – og de vælger økologi selv om, at de forbinder økologi med højere priser.

Hos Forbrugerrådet Tænk ser seniorrådgiver i fødevarepolitik, Camilla Udsen, positivt på de unges valg af økologi:

– Unge har generelt ikke så mange penge til madindkøb. At de stadig vælger økologi, når de køber ind, sender et stærkt signal om, at de unge synes økologi er vigtigt, og at de ønsker at tage hensyn til dyr, mennesker og miljø, når de handler, forklarer Camilla Udsen.

– Vi kan se, at interessen for økologi er stor. Derfor opfordrer vi producenter af færdigretter til at udvikle flere økologiske, kvalitetsfærdigretter, så det i højere grad bliver muligt også at vælge økologi, når det kommer til hurtig mad, slutter Camilla Udsen.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Forbrugerrådet Tænk i maj 2020, hvor 503 unge i alderen 18-24 år deltog. Undersøgelsen er en del af projekt Økologi Fordi, som er støtte af Fonden for Økologisk Landbrug.

Øko, økologi, mad, madvarer, grønt, bæredygtig, plantebaseret. (Foto: PR)
Unge er vilde med økologi. (Foto: PR)

Læs også: Kender du forskel på datomærkningerne

SAS fyrede mandag knap 1.600 medarbejdere i Danmark

Mandag var en sort dag for flyselskabet SAS, der afskedigede næsten 1.600 medarbejder. Først i år 2022 regner de med, at efterspørgslen efter flyrejser er normaliseret.

Som følge af coronakrisen var det nøjagtig 1.593 af deres danske ansatte, de måtte sige farvel til.

Afskedigelserne fordeler sig således:

  • 684 kabineansatte
  • 586 i groundhandling – herunder baggagemedarbejdere samt check-in/gate
  • 176 piloter
  • 96 teknisk personale
  • 51 administrative medarbejdere

De 1.593 stillinger svarer til 1.420 fuldtidsstillinger, oplyser SAS, hvilket rent faktisk er færre end tidligere annonceret. Selv kalder SAS afskedigelserne “en trist dag i SAS’s historie”, og der er ingen tvivl om, at selskabet kæmper for overlevelse. Det skriver TV 2 Nyhederne.

fly sas rejse lufthavn (Foto: MY DAILY SPACE)
Mandag var en trist dag for SAS. (Foto: MY DAILY SPACE)

Læs også: Kender du følelsen af flyskam

Københavnske cigaretskod skal ende de rigtige steder

Københavns Kommune har netop lagt på instagram, at de opfordrer folk der ryger, til at hente lommeaskebæger på en af de 300 caféer rundt om i byen? De små smarte lommeaskebægre er nemme at have med i lommen, og de lugter ikke og kan tømmes, så de kan genbruges. Under hashtagget #renkærlighedtilKbh og #voreskbh kan du se mere.

Læs også: Partier er klar til indgreb mod rygning

Årets højeste gennemsnit

12,7 i karaktergennemsnit … Det var hvad Yasmin El Youssef fra Nykøbing Falster kan brøste sig med.

– Det er ret vildt, for det er ekstremt højt. For at være ærlig havde jeg ikke regnet med det. Når man gerne vil bruge snittet til noget – og det vil jeg gerne – så er det rart at vide, at man har gjort det godt, fortæller den nybagte student til B.T.⁠

Læs også: Det dygtigste studenter vil på universitetet i Aarhus og København

Dagens billede: Ægteparret Agustina Canamero og Pascual Pérez var adskilt i 102 dage. Endelig mødtes de og krammede

Sommerøjeblikket: Nogen er bedre til at huske solcremen end andre 🙂

· Mere fra samme kategori ·