Læs også:

Close
sommerhus, sommer, danmark, ferie

SOMMER NEWS: Danskerne sætter rekord: 5800 familier har købt sommerhus

Nyheder  | 

Danskerne sætter rekord: 5.800 familier har købt sommerhus · Premier Is holder fast ved navnet Kæmpe Eskimo · Vase solgt for 60 millioner kroner – Købt for 360 kroner · Positive tal: Hver tredje dansker er blevet mere bevidst om udsatte børn · Dagens billede: Ny statue opført i Bristol af en kvindelig demonstrant, hvor en statue af en slavehandler blev revet ned under protest · Sommerøjeblikket: Få det bedste syn af kometen NEOWISE i de kommende dage, når den flyver forbi jorden under Karlsvognen ☄️

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Danskerne sætter rekord: 5.800 familier har købt sommerhus

Aldrig er der solgt så mange sommerhuse på så kort tid som i april, maj og juni i år. Det har dermed været det mest travle kvartal nogensinde. Og sommerhus salget brager forbi den tidligere rekord. Og det er ikke bare lige over målstregen. Den tidligere rekord er slået med hele 43 procent.

Det bedste sommerhuskvartal hidtil var 2. kvartal 2005, hvor salget kom over 4.000. I 2. kvartal i år er der handlet over 5.800 sommerhuse, og salget stikker den gamle rekord med hele 43 procent.

– Vi har mødt nye kundegrupper, og coronakrisen har især fået mange flere yngre købere på banen, sommerhuskøbere i 30-40’erne med hjemmeboende børn og med bopæl i byen. I sommerhuset kommer de væk og holder afstand til byens liv – og får mere plads og luft omkring sig end i lejligheden, siger senior kommunikationskonsulent i Home Michael Dalsager. Det skriver Ritzau.

sommerhus, sommer, danmark, ferie
Det har været det mest travle kvartal nogensinde, når det kommer til salg af sommerhuse i Danmark. (Foto: Home. ©2008 Palle Peter Skov)

Læs også: Shopping: Få inspiration til sommerhushygge

Premier Is holder fast ved navnet Kæmpe Eskimo

Danmarks største isproducent, Premier Is, holder fast i navnet Kæmpe Eskimo til sin chokoladeovertrukne solbærflødeis. Og det til trods for at Hansens Is har valgt at ændre navnet på sin pendant, da det kan opfattes stødende. Det oplyser kommerciel direktør Claus Dahlmann Larsen til Ritzau.

– For os er Kæmpe Eskimo nostalgi og navnet på en is, som forbrugerne elsker og har gjort i rigtig, rigtig mange år. Det har ikke til hensigt at krænke eller støde. Og vi har ikke fået nogle henvendelser overhovedet om det. Hvis vi skulle få det fra foreninger eller befolkningsgrupper om, at de finder det stødende, så vil vi overveje det igen. Men på den korte bane er svaret nej, siger den kommercielle direktør. Det skriver TV 2.

Læs også: Blomsterberg: Frisk jordbær-panna cotta

Vase solgt for 60 millioner kroner – Købt for 360 kroner

Auktionshuset Sotheby’s afdeling i Hong Kong solgte i den forgangne weekend en flere hundrede år gammel kinesisk vase. Og prisen lød på intet mindre end 60 millioner kroner. Det er over 166.000 gange mere, end vasen blev solgt for af samme auktionshus i 1954. Her var prisen nemlig kun på 360 kroner.

Sælgeren er en kvinde i 80’erne, som havde vasen stående i et landsted i Østeuropa. En lokation, som Sotheby’s ikke ønsker at præcisere yderligere. Auktionshuset vil dog gerne sige, at det er et lille mirakel, at vasen overhovedet havde overlevet dens længerevarende ophold på landet. Det skriver Jyllands-Posten.

Læs også: DIY: Nemme og personlige hængevaser til stuen

Positive tal: Hver tredje dansker er blevet mere bevidst om udsatte børn

Udsatte børn, som vokser op i familier med problemer som misbrug og vold, er blevet hårdt ramt af coronakrisen. Der har derfor været ekstra politisk bevågenhed i forhold til økonomiske hjælpepakker, men også opmærksomhed i befolkningen.

En ny meningsmåling viser, at efter coronakrisen er 37 procent af danskerne blevet mere bevidste om, hvordan udsatte børn har det. Et af de politiske tiltag, som er blevet vedtaget, er blandt andet en sommerferiepakke til udsatte familier, som skal sikre afholdelse af sommerlejre. En række organisationer – deriblandt Bå Kors – har fået tildelt 620.000 kroner til sommerlejre og 1,1 millioner kroner til at gennemføre aktiviteter i sommerperioden. Det skriver Ritzau.

barn, børn, sæbebobler
En ny ny meningsmåling viser, at efter 37 procent af danskerne er blevet mere bevidste om, hvordan udsatte børn har det. (Foto: Blå Kors Danmark)

Læs også: NEWS: COVID-19 kan sende 86 millioner børn i fattigdom

Dagens billede: Ny statue opført i Bristol af en kvindelig demonstrant, hvor en statue af en slavehandler blev revet ned under protest

Sommerøjeblikket: I de kommende dage kan du få det bedste syn af kometen NEOWISE, der flyver forbi jorden under Karlsvognen ☄️

 

Læs også: SOMMER NEWS: Nyt studie: Mange landes befolkning er på vej til at blive halveret

mange mennesker befolkning (Foto: Unsplash)

· Mere fra samme kategori ·