Læs også:

Close
bil, elektrisk, hybrid

SOMMER NEWS: Rekordhøjt salg af grønne biler trods covid-19

Nyheder  | 

Rekordhøjt salg af grønne biler trods covid-19 · Flere hundrede elefanter er pludseligt døde i Afrika · Flere har i år søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen · Den Lille Havfrue er endnu engang blevet udsat for hærværk · Dagens billede: 9-årig gjorde opsigtsvækkende fund på stranden, som nu skal indgå i Zoologisk Museums samling i København · Sommerøjeblikket: Danmarks måske største is på 3,5 kilo 🍦

Vi har udvalgt dagens væsentligste, sjoveste og skæveste nyheder, så du hurtigt bliver opdateret på, hvad der sker i Danmark og resten af verden.

Rekordhøjt salg af grønne biler trods covid-19

Elbilerne har haft et godt første halvår af 2020. Der er kommet 3.715 elbiler på vejene i de første seks måneder af 2020, hvilket er 43,5 procent flere elbiler end i de samme måneder af 2019. Som ovenstående tal viser, har elbilsalget ikke været voldsomt påvirket af COVID-19. I den forgangene måned blev der indregistreret 830 nye elbiler, hvilket er 18,1 procent flere end i juni 2019.

Plug-in hybriderne har ligeledes gjort sig positivt bemærket, med et rekordhøjt salg og en andel på 7,9 procent af alle nyregistreringerne i juni 2020. Hele 1.415 nye plug-in hybrider blev indregistreret i juni måned – svarende til en stigning på 757,6 procent i forhold til juni 2019. Fra årets start til nu er der indregistreret 4.552 nye plug-in hybrider, hvilket er en stigning på 159,4 procent i forhold til samme periode sidste år. Det skriver Ritzau.

bil, elektrisk, hybrid
Der er de første seks måneder af 2020 kommet 3.715 elbiler på vejene. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Danske bilister overvurderer egne evner i trafikken

Flere hundrede elefanter er pludseligt døde i Afrika

Flere end 350 elefanter er døde i det nordlige Botswana på mystisk vis. Lokale vidner siger ifølge The Guardian, at nogle elefanter blev set vandre rundt i cirkler.

– Hvis man ser på kroppene, er nogle af dem faldet lige på deres ansigt, hvilket indikerer, at de er døde meget hurtigt. Andre er tydeligvis døde langsommere, som dem, der vandrer rundt. Så det er meget vanskeligt at sige, hvad dette er, siger Dr. Niall McCann, der er direktør for den britiske velgørenhedsorganisation National Park Rescue, til avisen.

I maj blev der første gang rapporteret om 169 døde elefanter i Okavango-deltaet. I midten af juni var antallet mere end fordoblet. Dødsårsagen er ukendt, og myndighederne i Botswana har endnu ikke fået svar på tests, der skal afklare dødsårsagen. Det skriver TV 2.

Læs også: NEWS: Pensionerede cirkuselefanter er nu sat på græs

Flere har i år søgt ind på sygeplejerskeuddannelsen

Ekstra mange har i år søgt ind på en videregående uddannelse, og en del af dem drømmer om at blive sygeplejerske, hvilket har givet ekstra mange ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen. I alt 5.112 har søgt om optagelse på uddannelsen på en af landets fem professionshøjskoler. Det er to procent flere end sidste år, hvor antallet var 4.991.

Det er dog stadig færre end i 2015, da det var på sit højeste med 5.732 ansøgere. Men de seneste års fald i interessen for at blive sygeplejersker er brudt, og det glæder Dorthe Boe Danbjørg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.:

– Det er meget positivt, at flere har valgt at søge ind på uddannelsen til sygeplejerske. Det er et fag med masser af mening, muligheder og vigtige opgaver for samfundet. Det tror jeg, at mange flere er blevet opmærksomme på i forbindelse med coronakrisen, hvor sygeplejersker er blevet hyldet for deres indsats, siger hun. Det skriver Ritzau.

Sygeplejersker flytter til Norge (Foto: Unsplash)
Ekstra mange ansøgninger til sygeplejerskeuddannelsen, hvilket er en stigning på to procent i forhold til sidste år. (Foto: Unsplash)

Læs også: NEWS: Sygeplejerskestuderende vil hjælpe i coronakrise

Den Lille Havfrue er endnu engang blevet udsat for hærværk

Den Lille Havfrue på Langelinie i København er igen blevet udsat for hærværk. Statuen – eller rettere stenen, som havfruen sidder på – er blevet malet med graffiti. “Racist Fish” – på dansk “Racistisk Fisk” – står der. Københavns Politi oplyser til Ritzau, at det har modtaget en anmeldelse om hærværk mod Den Lille Havfrue fra netop Ekstra Bladet.

Flere statuer både i Danmark og udlandet er blevet overmalet den seneste tid. Hærværket er begået, efter at der verden over er opstået protester mod racisme i forbindelse med drabet på George Floyd i USA. Det er dog primært gået ud over statuer af tidligere kolonister. Det skriver TV 2.

Læs også: Kærlighed i København: Fire romantiske oplevelser i hovedstaden

Dagens billede: 9-årig gjorde opsigtsvækkende fund på stranden, som nu skal indgå i Zoologisk Museums samling i København

Sommerøjeblikket: Danmarks måske største is på 3,5 kilo 🍦

 

 

Læs også: SOMMER NEWS: Ny undersøgelse: Tidligere seksuel debut giver flere mænd kræft i svælget

vaccine vaccination corona kræft cancer (Foto: Pexels)

 

· Mere fra samme kategori ·