Læs også:

Close
beauty collage øjenskygge eyeshadow palette hand creme håndcreme real techniques glossier handcream the body shop pepper brush makeup volume balm conditioner balsam ecooking (Collage: MY DAILY SPACE)

Augustfund: Så er der beautynyheder til dig

Skønhed  | 

Velkommen til en august måned fyldt med masser af nyt fra beautyfronten. Læs med her og hør om alle de dejlige og lækre skønhedsprodukter og beautynyheder, som jeg gerne vil dele med jer

beauty collage øjenskygge eyeshadow palette hand creme håndcreme real techniques glossier handcream the body shop pepper brush makeup volume balm conditioner balsam ecooking (Collage: MY DAILY SPACE)
Så er der beautynyheder … (Collage MY DAILY SPACE)

Mit nye valg af cleanser

Paula’s Choice har jeg hørt så meget om, men nu – endelig – også prøvet det. Denne Paula’s Choice Resist Anti-Aging Optimal Results Hydrating Cleanser er en utrolig mild og silkeblød renselotion, som effektivt renser huden fri for makeup og snavs uden at udtørre den sarte ansigtshud. Den kan også anvendes omkring øjnene.Den er 100% fri for parfume og fri for farvestoffer og alkohol, og ikke testet på dyr.

Den er god til personer med parfumeallergi, normal hud, tør hud, skællende hud, rynket hud.

Anvendelse: Ansigt gøres vådt og påfør en lille mængde (1 til 2 pump) til ansigtet, hals og øjenområde med blide cirkulære bevægelser. Skyl grundigt produktet af. Ved tung makeup gentages processen.

paula's choice cleanser

Paula’s Choice cleanser, 211 kr., paulaschoice.dk

Cremen mod pigmentforandringer

Jeg elsker denne fra creme fra Exuviance, for jeg er desværre begyndt at få små “dark spots”. Det er en effektiv all-over behandling med SPF 25, der forebygger og reducerer pigmentforandringer og mørke pletter, og så får huden en sundere udstråling, bliver mere glat og afbalanceret.

Der er Neo Glusamine i, der forbedrer cellefornyelsen, eksfolierer og reducerer eksisterende mørke pletter. B-Resorcinol og gurkemeje reducerer synligheden af hyperpigmentering og forebygger dannelsen af nye mørke pletter ved at blokere det der udløser overproduktion af melamin. Antioxydant, vitamin E og vindruekerneekstrakt styrker hudens forsvar mod udefrakommende stressfaktorer. Indeholder ikke parfume eller olie. Jeg bruger den hver dag om morgenen – også på hals og decollete og hænder.

exuviance dark spot

Exuviance OptiLight All over dark spot Minimizer, 549,95 kr., matas.dk

Frisk pust til hår og krop

De er netop kommet i butikkerne, og jeg er vild med dem. Der er 5 varianter, men jeg er faldet pladask for blandt andet denne ‘Pink Pepper’ hair and body mist med både rosa peberkorn og lychifrugter fra The Body Shop. Den føles frisk og lækker, og det er svært ikke at blive ved med at snuse ind. Den er ikke gennemtrængende men bare frisk og indbydende med en let varme fra peberen. De er veganske og er inspireret af superfoods fra hele verden, og de kan anvendes på kroppen og håret for at stimulere sanserne og give en følelse af velvære. Og så er de nemme at have med på “din vej” og sikrer, at du altid kan få et frisk touch up i løbet af dagen. Lækkert.

The Body Shop lancerer fem nye veganske, velduftende Hair & Body Mists, inspireret af superfoods fra hele verden. De nye Mists kan anvendes på kroppen og håret for at stimulere sanserne og give en øjeblikkelig følelse af velvære. De er nemme at have med på farten og sikrer, at du altid kan blive opfrisket i løbet af dagen. Når man kommer den i håret – og har langt hår så har du også ekstra glæde af den på en anden måde end på kroppen.

mist body shop

‘Pink Pepper mist fra The Body Shop, 95 kr., Fås i alle Body Shop-butikker

Fine farver til øjnene

Den er super lækker den nye øjenskyggepalette fra Urban Decay. Den hedder Naked UD Ultraviolet Palette. Og de farver – nøj hvor er de smukke. Og masser af lilla nuancer, som rent faktisk de fleste kan bruge med held. Der er både helt matte og med shimmer, og der er reelt alt i denne palette, så du kan lave uendelig mange looks. Bare prøv dig frem. Start i det små og arbejd dig op.

naked urban decay øjenskygge

Urban Decay palette, 410 kr., magasin.dk

Bodysugaring med Pandhys’s

Når man aldrig har prøvet det før, så er man (jegI sådan lidt puhhaaa … Men nu skulle det være, og jeg havde hørt, at det var mindre slemt, end at få fjernet hår med voks. Jeg fik ordnet underbenene (og storetåen – av og adrrr). Hårfjerning med Pandhy’s sukkerpasta er skånsom mod huden, og derved reduceres det ‘traume’ huden påføres under hårfjerningen. Også det ‘traume’ jeg oplevede – smiler. Nej, det var faktisk ikke så slemt, der er et par steder, der gør mere ondt end andre. Men behandleren var mega sød og dygtig. Jeg fik det gjort hos Visage Hudplejeklinik på Frederiksberg.

Sukkerpastaen er 100% naturlig og indeholder ingen parabener, dufte, farve- /tilsætningsstoffer eller citrus. Metoden er virkelig velegnet til at reducere forekomsten af indgroede hår ligesom den på også sigt har en hårvækstreducerende virkning.

Der kan anvendes enten den specielle håndmetode (den fik jeg) eller metoden med fleksibel strips, til de meget fine hår. Det tager omkring tre kvarter. Og det skulle efter sigende være endnu lettere anden gang. Benene gåes efter med pincet, og du får også god, beroligende Pandhy’s creme på efterfølgende. Jeg har ikke fået det lavet for sidste gang.

ben sugaring hårfjerning klinik (Foto: MY DAILY SPACE)

Sugaring, 355 kr., du kan læse mere på visage-klinik.dk

Ecooking volume balsam

Danske Ecooking er kommet med en lækker hårplejeserie, hvor der blandt andet er denne volume balsam, der er til normalt og fint hår. Den fugter og reparerer håret og giver volumen. Den har en fin og frisk duft af (sommer)blomster, grønne blade og et tvist af saftig citrus. Jeg føler også, at håret er klart blødere og mere glat. Undgår at komme den i hovedbunden, da det tynger fint hår. Serien er vegansk og dermatologisk testet

ecooking balsam hår

Ecooking volumebalsam, 169,95 kr., matas.dk

Ny håndcreme fra Glossier

Sikke en håndcreme … Ikke alene er den så fin og nem at brug , men duften er også super lækker. Den trænger hurtigt ind i huden og efterlader den ikke fedtet. Dermatologisk testet og kan bruges af alle hudtyper.

glossier håndcreme

Glossier håndcreme, 140 kr., glossier.com

Lange vipper – ja tak

Lancôme har lavet en super lækker og virkningsfuld vippeserum, der kan give dig Bambi-vipper. Cils Booster Lash Serum fra Lancôme er et øjenvippe serum, der hjælper til at reparere hårfibrene, så de fremgår tættere, tykkere og stærkere. Serummet bør påføres langs vippekanten, fra rod til spids, to gange om dagen. Der går lidt tid, før du ser effekten – men bare ha’ tålmodighed …

lancome vippserum

Lancôme vippeserum, 360 kr, salling.dk

 

Ny dansk, økologisk hudplejeserie med kærlighed til naturen

GreenEtiq er en økologisk hudplejeserie med mindst 95% økologi. Vand er ikke indregnet i procenterne. Serien består af ni produkter; 2 face cream, face milk, serum, øjencreme, face tonic, body lotion, aloe vera gel samt en elixir. Priserne ligger mellem 145-385 kroner. Og så er serien pæredansk og udviklet af dygtige Tine Ejlersen Liebeck.

Produkterne er produceret i Sydeuropa hos en producent med bæredygtigt landbrug, der har mere end 20 års erfaring med produktion af økologiske kvalitets råvarer indenfor hudplejebranchen. Her foregår høst og produktion manuelt, og råvarerne er lige udenfor døren på de store marker. Det er ren og kold produktion, man har, idet det sikrer udnyttelse af flest mulige aktiver i produkterne. Er der vand tilføjet, så er det elektrobehandlet, så bakterier er elimineret. Der er heller ingen parfume tilsat – kun æteriske olier. Alt går igennem strenge kvalitetskontroller forinden produktion.

Jeg har nu over et par måneder testet faktisk hele serien – ja så heldig er jeg … Og jeg er virkelig positivt overrasket over serien og produkterne. De er virkelig lækre, og min hud kan lide dem. Man føler – hvad der jo reelt også er sandt – at det er naturligt, sundt og rent, det man kommer på huden. Det elsker jeg. Hvis jeg skal fremhæve et produkt – og det er svært – så er deres aloe vera gel virkelig et unika produkt, der kan bruges til rigtig meget. Blot for at nævne et par:

  • Genoplive træt hud
  • Helende egenskaber: heling af sår, hudafskrabninger, brandsår samt ved for eksempel psoriasis og insektbid
  • Smertestillende, kølende og beroligende.

Men GreenEtiq er virkelig en lækker serie, og jeg synes, det er en mega sej ting, at lille Danmark kan præstere produkter, der reelt kan slå mange de store og kendte mærker på mange niveauer.

greenetiq hudpleje

GreenEtiq hudplejeprodukter, priser mellem 145-385 kr., green-etiq.dk

Den klassiske tørshampoo

Den er på ingen måde ny – men det er en klassiker – og en god en af slagsen. Batiste tørshampoo er en hurtig måde at give nyt liv i håret. Batiste fjerner også urenheder, fedt og eventuelle produktrester samtidig med, at håret får en frisk duft. Batiste er perfekt at bruge på job, i fritiden, når du er ude at rejse eller blot en travl morgen. Lige at havve med i tasken, og den giver glans, volumen, duft og hold på blot få minutter. HUSK at spray på afstand – OG vent et minut før du redder håret igennem.

batiste tørshampoo dry shampoo

Batiste tørshampoo, 38,95 kr., matas.dk

En super lækker maske

Nuxe har altid været et af mine absolut favoritmærker. Jeg har brugt det i mange mange år. Deres nye serie BIO Organic har mange virkelig lækre produkter. Som denne Radiance Detox Mask, der er en ansigtsmaske med sesamfrø olie og citrus ekstrakt som er udviklet til alle hudtyper. Det er en let og lækker gel, som forvandles til en olie når den masseres og som er let at skylle af. Den renser huden i dybden og efterlader huden frisk og strålende. Virkelig en lækker – nærmest spaoplevelse at bruge.

Sesamfrø olie er rig på umættede fedtsyrer, mineraler og antioxidanter og E-vitamin, som hjælper med at begrænse ophobning af affaldsstoffer i cellerne. Citrus ekstrakt bidrager til cellernes adskillelse af affaldsstoffer. O gså er den certificeret økologisk, vegansk og miljøvenlig, hvor 99% af ingredienserne er af naturlig oprindelse og 50% af ingredienserne stammer fra økologisk landbrug.

Anvendelse:
Brug den en eller to gange om ugen. Påfør produktet i et tykt lag over ansigtet på tør og ren hud, undgå øjenområdet. Lad masken sidde på i 5 minutter og massér derefter med cirkulære bevægelser, indtil den bliver til en olie. Skyl af med køligt vand.

nuxe maske

Nuxe Bio Organic maske, 224,95 kr., matas.dk

En genial børste

Real Techniques Custom Complexion – Makeup er en 3-i-1 børste til ren og fuld dækning af foundation + concealer. Den er virkelig god og ikke mindst smart. Den kan trækkes ud og “være tre længder” og trækkes helt ind så man kan have den med på farten, hvilket også er hygiejnisk.

Man klikker bare på sidehåndtaget for ens foretrukne dækningsniveau: Max: Fuld dækning. Midt: Middel dækning. Min: Ren dækning. SMART. Velegnet til tonet fugtighedscreme, foundation og concealer.

real techniques børste brush

Real Techniques børste, 149 kr., boozt.com/dk

Husker du stadig solcremen

Selvom vi er i august, og du sikkert har fået noget farve, så SKAL du altså stadig bruge solcreme. Jeg har lige testet denne solcreme fra I Love Eco Essentials. Den er virkelig lækker – og med en skøn frisk duft af blandt andet ingefær og vetiver-rod. Beam Balm er mineralbaseret og en rigtig naturlig solcreme med 99 procent naturlige ingredienser, der giver dig en sikker og bredspektret UVA/UVB-beskyttelse. Den er også fyldt med antioxidanter fra hindbærfrø-olie, der bidrager til øget hydrering af huden. Den er ikke klæbrig og man føler, at huden kan ånde. Og så har den den lækreste silkebløde tekstur, der hurtigt trænger ind i huden.

Eneste minus er at jeg gerne ville have haft højere solfaktor. Men det kan jo være, der også kommer sådan en variant. Men ellers elsker jeg den – og elsker også låget, der på en eller anden måde siger det hele.

solcreme i love eco essentials spf (Foto: MY DAILY SPACE)

I love eco essentials solcreme, 180 kr., iloveecoessentials.com

Nem måde at rense huden på

Formula 10.0.6 er jeg blevet ret pjattet med. Og disse wipes er virkelig gode og nemme at bruge. Wipe Your Face Off Wipes er renseservietter, som fjerner snavs, olie og makeup, hvilket er perfekt. De indeholder æble og grapefrugt, hvilket giver en lækker let duft. Det gode ved dem er også, at de fjerner selv den mest genstridige vandfaste makeup. Der er 25 servietter i pakken.

wipes renseserviet formula 10.0.6

Formula 10.0.6 wipes, 39,95 kr., matas.dk

Stram kroppen op

360 Smooth Body Contour Cream fra Evolve er en innovativ, opstrammende og tonende kropskonturcreme, der både indeholder AHA, peruviansk maca og galactoarabinanto. Ahhhh … Cremen forbedrer hudens spændstighed, glathed og tone, samtidig med at den fremmer cellulær fornyelse. Bioaktivt lyserødt havsalt gør også huden utrolig blød og tilfører den en forbedret silhuet. Den fås også i en lille størrelse, hvis du liiiige vil teste den først.

360 er Evolves ‘ageing smarter’ serie med fokus på det at “blive ældre” – og husk nu at fra midt 20’erne går det allerede den anden vej med huden … Serien er med til at tackle tag af for eksempel glathed, spændstighed og fugt. Serien arbejder proaktivt med kroppen – så bare kom igang.

Man masserer den ind i store cirkulære bevægelser. Brug den på overarme (ingen mormorarme her), mave, baller, hofter og lår. Du kan godt bruge den både morgen og aften.

evolve Evolve 360 Smooth Body Contour Cream

Evolve 360 Smooth Body Contour Cream, 299 kr., salling.dk

Lækker farve lidt længere

Det er den tid på sommeren, hvor man gerne vil forlænge sin sommerkulør (hvis man ellers har fået nogen) – eller måske bare peppe kuløren gradvis op. Det kan du gøre ved at bruge Bondi Sands Gradual Tanning Milk, der vedligeholder en flot farve året rundt og er en gradvis selvbrunerlotion til daglig brug. Den indeholder aloe vera og vitamin E for en indbydende hud med en levende, smuk udstråling. Og så er den nem at påføre for en vedvarende gylden tan. Virkelig god – virkelig naturlig farve og glød og virkelig velduftende.

bondi san tanning selvbruner

Bondi Sands Gradual Tanning Milk, 159,95 kr., matas.dk

 

Læs også:

Otte engelske ord, der bare IKKE kan oversættes

pige kvinde tænker tænke undrer undre sig bog læse (Foto: Pexels)

· Mere fra samme kategori ·