
Vegansk grundkøkken: Koldthævet havregrynsbrød
Koldthævet havregrynsbrød og hasselnøddespread med kakao … Uhm lyder det ikke lækkert. Her får du opskriften på begge dele
Koldhævet brød er virkelig nemt at lave, og samtidig får det en dejlig saftig krumme. Havregrynsbrødet, der holder sig friskt i flere dage, er perfekt med pålæg på eller til suppe. Det cremede chokoladepålæg kan bruges som et alternativ til nutella, og med en kraftig foodprocessor kan det blive helt cremet og lækkert.

Der bliver 1 stort eller 2 små brød eller cirka 10 boller
Ingredienser25 g gær
½ tsk salt
5 dl koldt vand
1 spsk sirup, fx ahorn- eller kokossirup
100 g havregryn
50 g sesamfrø
150 g grahamsmel
300 g hvede- eller speltmel
DAG 1:
Rør gær og salt ud i vandet i en skål.
Tilsæt sirup, havregryn og sesamfrø.
Tilsæt grahamsmel og rør godt med en grydeske.
Tilsæt hvedemel lidt efter lidt og rør ingredienserne godt sammen.
Dæk skålen med et låg, et rent viskestykke eller husholdningsfilm og stil dejen i køleskabet natten over, mindst 6-7 timer.
DAG 2:
Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
Brug en dejskraber eller 2 skeer til at forme 1 stort brød, 2 små brød eller cirka 10 boller.
Bag det store brød i 30-35 minutter, de små brød i 25 minutter og bollerne i 20 minutter.
Lad brødet køle af.
Server det i skiver med lækkert pålæg som for eksempe chokoladepålæg (se opskrift nedenfor) og jordbær i skiver, eller brug brødet til suppe.
Chokoladepålæg med ristede hasselnødder
Det skal du bruge
200 g hasselnødder, cirka 1 dl ahorn- eller kokossirup, 2-3 spiseske usødet kakaopulver, 1 knivspids salt
Sådan gør du
Varm ovnen op til 200 grader varmluft.
Fordel hasselnødderne på en bageplade med bagepapir og bag dem i cirka 10 minutter, til skallerne begynder at løsne sig.
Lad nødderne køle af og smuldr derefter skallerne af med fingrene.
Kom nødderne i en foodprocessor og tilsæt sirup, kakaopulver og salt.
Kør foodprocessoren, til ingredienserne er blevet til et cremet pålæg.
Smag til med ekstra sirup og kakaopulver.
Sådan ser bogen ud:
Læs også: